Hanegal og salt i hanen

Hanerne galer flittigt her på Leros, og vandhanevandet er mere salt, end vi før har smagt.

Havsalt på Leros

Havsalt på Leros

Når hanerne vækker mig, er der er så mørkt, at jeg ikke kan se, hvad klokken er, medmindre jeg tænder lys. Nogle gange lykkes det at falde i søvn igen, andre gange ikke.

Det er en bybomisforståelse at tro, at haner kun galer om morgenen. De galer både før og efter og dagen lang, og hanerne her på Leros er rigtig gal-sindede. I 2015 var der en, der var så galegal, at vi døbte ham Galimatias.

Salt i hanen

Der falder ikke megen regn på de græske øer. Havvand er der til gengæld meget af, og mange steder kan det trænge ind og putte sig under grundvandslommerne.

Under, fordi saltvand er tungere end ferskvand. Hvis nedbøren svigter, eller hvis forbruget er for højt, sker det derfor, at vandhanevandet begynder at smage af salt, og vi har aldrig smagt det så salt som i år.

Hvis et glas bare er skyllet af og ikke tørret med viskestykke, kan man smage saltet, når man drikker af det igen. Man kan også smage saltet, når man børster tænder eller er i bad.

Det er ikke sundhedsfarligt, det smager bare salt, og en smule ø som Leros har ikke midler til at investere i et afsaltningsanlæg for havvand.

Støvet killing

Vores lille, nye veninde er ikke salt, bare støvet.

Vi skal være glade for kvaliteten af det danske drikkevand, selvom visse landbrugsorganisationer mener, at det er deres uvisnelige ret at bruge sprøjtegift, som ender i grundvandet om 40 år uden at beskytte vores tarmflora.

Så mange boringer er allerede opgivet, at det ret sikkert ender med, at vi må rense drikkevandet. Det er tudetosset.

Nå, men det var et sidespring, for det var cisternen, jeg var kommet til.

Cisternen

I går morges var jeg for rundt regnet 40.000. gang på toilettet og havde anbragt små, nette pakker af brugt toiletpapir i den dertil beregnede spand. Enhver, der har besøgt de græske øer, ved, at græske økloakker omgående får forstoppelse af brugt papir.

Træk og slip er en god opfindelse, hvis der vel at mærke løber vand i cisternen. Det gjorde der ikke i går morges, da det var løbet ud. En træk-og-slip-test bekræftede, at min hørelse intet fejler.

Jeg skulle ikke risikere at splitte noget af ved at lege VVS-mand, så jeg fik fat på Maria, og ikke længe efter kom Giorgios (eller hvordan det nu staves).

Giorgios er Marias mand. Tidligere arbejdede han i længere perioder i Australien, for det er ikke nemt at tjene penge på øerne, men efter tre blodpropper og ballonudvidelse er han blevet på Leros og motionerer for at holde vægten nede.

Han tog låget af cisternen og motionerede den plasticanordning, som sad fast og derfor ikke kunne åbne og lukke for vandet. ”Salt” forklarede han.

Så hvor vi mange steder i Danmark har hårdt vand og kalkudfældninger, er det altså salt, der driller på Leros.

Som cementmand kan jeg ikke lade være at tænke på, at klorindholdet i deres beton må blive for højt. Salt er natriumklorid, og klorid + vand danner saltsyre (HCl) som korroderer armeringsjern i beton.

Så er vi alligevel heldigere i DK, for pesticider har ingen indflydelse på betons levetid, i hvert fald ikke nogen kendt.

Nå, jeg synes, at hanerne har været tavse en tid. Holder de mon siesta?

/Eric

8 tanker om "Hanegal og salt i hanen"

  1. Stegemüller

    Vandboringen i Hvidovre har lige været lukket i gem uger pga mistanke om risioko for sprøjtegifte i grundvandet. Jeg blev ked af, at jeg måske snart ikke længere kunne tage et glas koldt vand fra hanen – som slet ikke er den samme hane som din (e).

    Der er rigtig mange grækere der tager nogle år i Australien for at få noget til kistebunden, men det ved du jo sikkert alt om allerede.

    Dit billede af saltet, aer det ikke det, man kalder flagesalt – vist m,ed saltblomster? Jeg har købt noget sindssygt dyrt hos Aarstiderne; det smager da fint, men det behøver jeg vist ikke gøre en anden gang.

    Svar
    1. Eric

      Billedet af saltet er fra 2008, og saltet blev skrabt af klipperne lige neden for den lille kirke, som ligger på en knold ud for Leros’ vestkyst. Prisforskellen er til at forstå, men man skal vist være virkelig feinschmecker for at smage forskellen!

      Svar
  2. Ellen

    Hellere lidt salt i drikkevandet end en ikke-fungerende cisterne! Toiletter, der ikke virker, er noget lort – i enhver betydning 😉
    Gad vide, hvad et afsaltningsanlæg koster? Man skulle tro, det snart kunne blive nødvendigt mange steder, hvis vi bliver ved med at få så tørre og regnfattige somre.

    Svar
    1. Eric

      Så længe man kan få flaskevand, går det med drikkevandet, men flaskevand rækker ikke til det andet! Jeg kender ikke prisen på afsaltningsanlæg, og det afhænger vel også af kapaciteten, men 100 mio. DKK rækker ikke langt.

      Svar
  3. Jørgen

    Det med salt i vandet lyder som en af naturens luner. Og det gør galehanerne også, men det må være lidt irriterende.
    Godt cisternen blev ordnet.

    Svar
    1. Eric

      Salt i drikkevandet kan også forekomme i DK. Mange grundvandsreserver er i kalk, og nederst er der saltvand fra urhavets tid, men indtrængen fra havet kan også forekomme. Fænomenet er ikke ukendt på de græske øer, og som sagt vænner man sig til det. Værre er det, hvis cisternen ikke virker!

      Svar
  4. Lene

    Salt i vandet lyder ikke rart. Og cisterner der ikke virker, er heller ikke det bedste.
    I har allerede fundet jer nye kattevenner 🙂

    Svar
    1. Eric

      Salt vandet vænner man sig til – til kaffe og drikkevand bruger alle flaskevand. Cisternen var værre, men heldigvis nemt at løse (for Giorgios). Ellers er der så mange gode ting som vejret, venligheden og maden. Vores lille veninde er mægtig sød og bliver forkælet af flere end os 🙂

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.