Hanerne galer flittigt her på Leros, og vandhanevandet er mere salt, end vi før har smagt.
Havsalt på Leros
Når hanerne vækker mig, er der er så mørkt, at jeg ikke kan se, hvad klokken er, medmindre jeg tænder lys. Nogle gange lykkes det at falde i søvn igen, andre gange ikke.
Det er en bybomisforståelse at tro, at haner kun galer om morgenen. De galer både før og efter og dagen lang, og hanerne her på Leros er rigtig gal-sindede. I 2015 var der en, der var så galegal, at vi døbte ham Galimatias.
Salt i hanen
Der falder ikke megen regn på de græske øer. Havvand er der til gengæld meget af, og mange steder kan det trænge ind og putte sig under grundvandslommerne.
Under, fordi saltvand er tungere end ferskvand. Hvis nedbøren svigter, eller hvis forbruget er for højt, sker det derfor, at vandhanevandet begynder at smage af salt, og vi har aldrig smagt det så salt som i år.
Hvis et glas bare er skyllet af og ikke tørret med viskestykke, kan man smage saltet, når man drikker af det igen. Man kan også smage saltet, når man børster tænder eller er i bad.
