Da Helle fandt en af mine piber i køleskabet, troede hun, at jeg var gået helt fra snøvsen.

Der var engang en TV-serie, som hed ”Vis mig dit køleskab” eller sådan noget.

Jeg tror ikke, jeg så et afsnit, men det gik vel ud på, at en mesterkok skulle smøre madder med Michelinstjernet salami, eller at en livsstilsekspert skulle gætte, om køleskabet tilhørte Dalai Lama, Grev Ingolf eller Ulla Tørnæs.

Sikkert er det, at folk putter de mærkeligste ting i køleskabet. Engang stillede jeg f.eks. bordsaltet på køl, og der gik lidt tid, før vi fandt saltbøssen.

Det med saltet kunne forklares med distraktion, men da Helle kort efter fandt en af mine piber i køleskabet, tænkte hun, at nu var jeg da gået helt fra snøvsen.

Livsstilseksperten ville selvfølgelig straks have gættet på Søren Ryge, men jeg gad nok vide, hvad mesterkokken kunne have fået ud af den råvare.

Forklaringen var såmænd, at piben var svær at skille ad (mundstykket bandt), og da de fleste ting trækker sig sammen, når de køles ned, lagde jeg den selvfølgelig i køleskabet.

Det virkede også ganske efter hensigten og naturlovene, men Helle ser nu stadig på mig med et ransagende og lidt bekymret blik, når episoden kommer på tale.