Lørdag overnattede vi i Athen, og i går ankom vi til Leros, hvor vi fejrede Helles runde fødselsdag med ged i allehåndekrydret tomatsauce.
Langtidsstegt ged i allehåndekrydret tomatsauce
Fødselsdagen blev også fejret fredag på arbejde, hvor Helle blev overvældende begavet af sine kollegaer, men det var noget særligt at ankomme til Leros på selve dagen.
Athen
Forud gik en sej rejse til Athen: Aalborg – København, København – München og München – Athen. Det kunne gøres nemmere, men ikke væsentligt billigere.
Der går morgenfly til Leros, så vi overnattede på det mangestjernede lufthavnshotel, Sofitel. Tjenende ånder på hver en finger og et godt værelse. To ouzo i baren kostede det samme som en helflaske i butikkerne, men skidt.
Fra Athen til Leros
Athens lufthavn er organiseret kaos, men boardingpass og bagagemærker trak vi i en automat, og bagagen fik vi afleveret forholdsvis hurtigt. Når man så køen, kunne man ellers nok blive nervøs.
Flowet gennem sikkerhedskontrollen var imponerende hurtigt, men der var heller ikke mindre end vistnok 17 passager til de mange rejsende.
Brumbassen til Leros er vist af typen Dash 8, som folkeviddet døbte ”Chrash 8” efter flere uheld tilbage i 2007. Landingsbanen er alt for kort til jetfly, så propelfly er nødvendige
De omkring 20 passagerer stimlede sammen om bagagebåndet, dog ikke jeg der gik udenfor for at kapre en taxi, mens Helle stimlede for os begge.
Det lykkedes, og den flinke mand håndterede de halvtunge kufferter, som var de hovedpuder. Set i bakspejlet skulle jeg ikke have fortalt, at vi har været her flere gange før, for han ville så gerne fortælle om øen og de steder, vi passerede.
Lejligheden
Vi har fået den sædvanlige lejlighed med poolview og udsigt til Johanitterborgen højt, højt oppe. Lejligheden er slidt, men rummelig, og så er der en dejlig stor terrasse, hvor man kan flytte efter skyggen, når solen kommer på de kanter.
De to kogeplader fungerer, og hernede kan man godt være tålmodig.
Frokost
Efter udpakning gik vi ned til Pandeli Bay og fik frokost på Zorbas: Græsk salat og hvid rognsalat med skygge, havudsigt og en herligt svalende brise. Solbrune børn legede i strandkanten.
Hjemme blev det til siesta og afslapning på terrassen, før vi lidt i syv gik til Pandeli Bay igen.
Aften
I fjor var cafeens palmebladstag skiftet ud til noget moderne, og i år er der kommet nye safaristole og en tjener, der taler flydende engelsk; men ouzo serverer de stadig, og der sidder stadig lokale mænd med læderhud.
Trådburet til mørning af blæksprutter er dog væk. Tingene ændrer sig langsomt og ikke nødvendigvis til det bedre.
Vi sad i anden række og nød lyset svinde, mens en kattekilling forsøgte at tigge tunsalat af to danske kvinder, som dog ikke var til sinds at dele. Derefter kastede den sin kærlighed på parret ved siden af, selvom de ikke havde noget spiseligt.
Den skal nok komme frem i verden.
På Taverna Psaropoula ville en ny, ung tjener anvise bord, men han blev bypasset af krofar Apostolis’ raspende kindkys.
Den ældre tjener sagde ”selvfølgelig”, da vi spurgte, om de havde ged. Det har nu ikke altid været selvfølgeligt, og det var derfor, vi spurgte.
Med en indskudt forret af filodejsruller med spinat og feta blev det et glimrende fødselsdagsmåltid.
Hvis du ikke har smagt ged, kan jeg fortælle, at det ikke har nogen distinkt smag som fx lam. Smagen er neutral og behagelig, og kødet er magert, mørkt og mørt. I Grækenland serveres det typisk langtidsstegt i en tomatsauce krydret med allehånde. Kartofler eller maddikeformet pasta til.
Helles livret og en god start på ferien.
Relateret:
- Hanegal og salt i hanen
- Afslapningens kunst på Leros
- Til KAΣTRO – borgen på Leros
- Ro og genkendelse
- Ferieliv på Leros
- Den halvlamme på Leros
- Storm eller næsten på Leros
- En vindblæst onsdag på Leros
- Hjem fra Leros
/Eric
Pingback: Afslapningens kunst på Leros
Tillykke med Helle. En rund dag, kan næsten ikke fejres bedre, efter min smag. God mad i hyggelige omgivelser, omend vejen dertil er lidt lang.
Må I få en rigtig dejlig ferie.
Tak Pia, det går strygende med at nyde det 🙂
Tillykke til fruen – og det må jo konstateres at livet mod syd ikke er det værste man kan gøre for sig selv. Med eller uden kaffe.
Heldigt at alle kufferter tilsyneladende var med hele vejen! Uagtet omfanget af flyskift.
Tak! Nej, livet her mod syd er ikke værst, i hvert fald ikke på denne tid. Med de pivutætte huse, tror jeg det kan være en kold fornøjelse om vinteren.
Der var virkelig lettelse, da vores kufferter kom som nogle af de allersidste i Athen – vi har ikke glemt den forfløjne kuffert på Sicilien. Jeg tror ikke, at man ville have været så amatøragtige (eller hvad man nu skal kalde det) her, men det havde været træls alligevel – også fordi indkøbsmulighederne her på Leros er små.
Når man kører på cykel, kan man tillade sig et par Ouzo i den dyre hitelbar.
Jeg holder af alle dine madbilleder. Filodejsrullerne med spinat og en anden ting, havde jeg helt glemt.
Tillykke til Helle med den runde dag.
Når man cykler i stedet for at køre bil, skal man have udgifterne til at slå til. Tak på Helles vegne, vi nyder det i fulde drag.
Tillykke til og med din kones fødselsdag. Det var da skønt at kunne fejre den i så skønne omgivelser
http://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/
Ja, romantiske omgivelser er ikke at foragte 🙂