Tag-arkiv: Gammel

Da jeg var dreng, var Det døde Hav kun sygt

Overskriften er et (oversat) citat af George Burns, og jeg kom til at tænke på det i dag, hvor studenter kørte gennem villakvarteret.

Det er ikke til at forstå, at det er 38 år siden, jeg selv blev student og kørte i hestevogn. Og når man bruger vendingen: ”Det er ikke til at forstå, at det er så længe siden” er det et stensikkert tegn på, at man er ved at blive gammel.

Jeg skal ikke plage jer længe med pubertetsminder, men i det store hele var gymnasietiden en fornøjelse. Hasseris Gymnasium var næsten nyt, og lærerne (de fleste) var også unge.

Det så vi som en fordel. Dengang. Det var det sikkert også på nogle måder, men næppe alle, og det kan også være lige meget nu, hvor det løb for længst er kørt.

Vi var også glade, da eksamensræset var overstået, og vi kunne feste og køre i hestevogn. Det har ikke ændret sig, bortset fra at der ikke er så mange hestevogne mere.

Lad mig slutte med endnu nogle citater af George Burns:

“You can’t help getting older, but you don’t have to get old.”

“You know you’re getting old when you stoop to tie your shoelaces and wonder what else you could do while you’re down there.”

“I look to the future because that’s where I’m going to spend the rest of my life.”

Nå, grillen er ved at være klar (og det var ikke et citat).

 

Om at blive gammel og følge med

Udviklingen går stærkt, og hvis de gamle ikke kan sætte turbo på rollatoren og følge med, må de sejle deres egen sø. Sådan er det jo.

Det følgende er ikke skrevet for at ynke min mor eller diskutere hendes situation – det ville hun stærkt frabede sig. Hun og hendes problem med banken tjener blot som eksempel.

Vi ”moderne” mennesker jonglerer med største selvfølgelighed med smartphones, fjernbetjeninger, rejsekort, e-mail, netbank og hvad ved jeg. Udviklingen går stærkt.

Mor er ikke en ældre dame, hun er en gammel dame. Visse ting, som er trivielle for de fleste, kan for hende være uoverstigelige forhindringer.

Hun er 85, og hun er gammel. Hun kan næsten intet selv og burde være på et plejehjem, hvor de kunne passe på hende. Det vil hun bare så nødig, og det kan jeg ikke fortænke hende i.

Hendes 90-årige boyfriend køber ind, og på den måde går det. Hun er helt på det rene med, at når han ikke kan mere, er der ingen vej uden om; men indtil da tager vi én dag ad gangen.

Det nye problem

Den lille by har to banker, Danske Bank og en sparekasse, og forleden hørte hun, at Danske Banks kassebetjening snart ophører.

På filialens hjemmeside (som mor ikke har set) står:

Vores afdeling bliver den 9. januar 2013 en rådgivningsafdeling uden kasseekspedition. Vi opfordrer i stedet vores kunder til at bruge vores enkle og sikre selvbetjeningsløsninger som fx pengeautomat, netbank og mobilbank.

Mor var fortvivlet. Hun har altid hævet penge ved kassen og har aldrig brugt en pengeautomat. Hun har heller aldrig brugt dankortet (som hun kalder et ”apparat”) i en forretning.

Det er vel overflødigt at sige, at hun hverken har smartphone eller computer, og selvom hun havde, ville det ikke give mange kontanter i hånden.

Hun er helt overbevist om, at hun ikke kan finde ud af det med pengeautomaten. Det er sammenligneligt med tandlægeskræk, og søvnløse nætter gik med spekulationer, før hun ringede.

Der er andre grunde til, at jeg ikke bryder mig om tanken. Jeg kan se det for mig: Skrøbelig gammel dame udstyret med rollator, håndtaske, dankort, PIN-kode-huskeseddel og dårligt syn foran bankens sikre selvbetjeningsløsning.

Jeg ringede til sparekassens filial i dag. Den har kassebetjening, og det vil der fortsat være, bedyrede damen. De kan klare det hele – flytte betalingsservice, ændre NemKonto osv. Danske Bank mister nok endnu en kunde.

Den tekniske udvikling stormer af sted, og fx skal al skriftlig kommunikation med det offentlige snart ske elektronisk. Men det slutter ikke dér – undtaget for de gamle.

Hvis de ikke (i overført betydning) kan sætte turbo på rollatoren og følge med, må de sejle deres egen sø.

Sådan er det jo. Måske nogen burde skamme sig, men sådan er det jo ikke.

 

Puerto de la Cruz gør dig ung

Forskellen på at være gammel og ung er det antal år, man har været ung i. I Puerto de la Cruz er der rigtigt mange unge med en høj alder.

Gamle unge

Puerto de la Cruz på Tenerifes nordkyst er smuk og renskuret, og i det gamle kvarter er der kønne huse i kanarisk stil. Overalt er der blomster, palmer og grønne oaser, og så er der jo havet.

Det er en fornøjelse at spadsere rundt i byen. Ikke mindst fordi man uvilkårligt kommer til at føle sig yngre. Det kan man simpelthen ikke undgå, medmindre man er 80 eller derover, for om vinteren strømmer pensionister fra Nordeuropa til øen med evigt forår.

Læs resten