En bustur om søndagen kan vække tanker og minder, mens man venter på at komme fra A til B.
Bus på Malta
Der er gråt og vådt. Disen samler sig i dråber, der er for små til at forstyrre pytternes blanke overflade, men store og mange nok til at genere brilleudsynet.
Der holder biler ved næsten alle huse på vejen. Det er søndag formiddag, og folk er hjemme.
Bussen kommer til tiden, og chaufføren venter med at starte, til jeg har sat mig. Han aner nok, at håret gråner under tophuen.
Der er ikke mange passagerer, og kun én taler i telefon.
Vi kører ad Østerbro. For ca. 30 år siden var der langt flere småbutikker her: Bagere, slagtere, grønthandlere, kiosker, købmænd osv.
Lige om hjørnet, fra hvor jeg boede, var der en viktualieforretning. Deres hjemmelavede flæskesvær var savlende himmelsk. Slagter Madsen lå lige over gaden, og mindet om hans leverpostej kan stadig give et sug i smagsløgene.
Om eftermiddagen kunne kioskdamen være sejlende beruset, og så skulle man tælle byttepengene.
