I sidste indlæg skrev jeg om mindernes kommode, i dag handler det om håndgribelige minder i kælderens kommodeskuffer.
I et pludseligt anfald af virketrang sætter jeg mig for at rydde op i et par skuffer i kælderkommoden.
Det er skuffer, som gennem årene har modtaget og værnet om nips og småting, vi ikke lige vidste, hvad vi ellers skulle gøre af.
Øverst ligger mit første kamera, et Kodak Instamatic. Jeg fik det, da jeg gik i realen. Hvorfor jeg har gemt det, aner jeg ikke. Det har næppe været forsætligt.
Det tog såmænd nogenlunde billeder, point and shoot (se billedet af Poul længere nede), men nu ryger det ud med næste portion elektronikaffald.
Den gamle bæltepung kommer jeg ikke til at bruge igen og heller ikke tobaksdåsen, hvorpå der står ”Yatzy-afgift!”.