Når man rydder op, falder man nemt i staver, fordi så mange ting kalder minder frem – fx billeder, breve og lejlighedssange.
Det går støt og roligt fremad med oprydningen i kælderen. Kassevis af papirer er sorteret. Nogle gemmes, andre bortskaffes. Papirer med personlige oplysninger går til forbrænding, de andre til genbrug.
Det er godt, at meget nu er blevet digitalt. Førhen fik vi dynger af papir, fx fra PFA, og i en af pensionsromanerne fandt jeg nedenstående billede af Pussy, vores første kat.
Før vi købte hus i 1991, boede Pussy en etage over os i opgangen. Hun havde ikke et godt liv, og søgte ofte ro og tilflugt i vores lejlighed.
Ikke så længe efter vi var flyttet, mødte Helle en af beboerne, som fortalte, at Pussys ejere var flyttet og havde ladet katten skøtte sig selv. Pussy holdt nu til i baggården.
Helle rykkede hurtigt ud, og Pussy rykkede ind. Her blev hun, til hun døde nogle år senere. Hun var ikke nogen indladende kat, men det var forståeligt med den opvækst.