Minderig oprydning

Når man rydder op, falder man nemt i staver, fordi så mange ting kalder minder frem – fx billeder, breve og lejlighedssange.

Det går støt og roligt fremad med oprydningen i kælderen. Kassevis af papirer er sorteret. Nogle gemmes, andre bortskaffes. Papirer med personlige oplysninger går til forbrænding, de andre til genbrug.

Det er godt, at meget nu er blevet digitalt. Førhen fik vi dynger af papir, fx fra PFA, og i en af pensionsromanerne fandt jeg nedenstående billede af Pussy, vores første kat.

Pussy

Før vi købte hus i 1991, boede Pussy en etage over os i opgangen. Hun havde ikke et godt liv, og søgte ofte ro og tilflugt i vores lejlighed.

Ikke så længe efter vi var flyttet, mødte Helle en af beboerne, som fortalte, at Pussys ejere var flyttet og havde ladet katten skøtte sig selv. Pussy holdt nu til i baggården.

Helle rykkede hurtigt ud, og Pussy rykkede ind. Her blev hun, til hun døde nogle år senere. Hun var ikke nogen indladende kat, men det var forståeligt med den opvækst.

Nips og de glemte euro

For få år siden, da stuen skulle renoveres, kom alt det løse i kasser og ned i kælderen, og ikke alt kom på plads igen. De kasser har jeg nu ryddet op i, og meget nips er røget ud. Nips akkumulerer, hvis man ikke gør noget ved det.

Jeg havde glemt, at vi har en lille isspand i rustfri stål, og vi havde afgjort glemt, at der lå 135 euro i den. Vi havde også glemt, at der lå 60 euro i et krus med tusser og blyanter.

Hvorfor de er blevet gemt og glemt på den måde er en gåde, for vi har ikke for vane at lade penge flyde på den måde. Om få måneder får de sicilianske ben at gå på.

Koppeattesten

Blandt de gamle papirer var også Helles karakterbøger fra folkeskolen samt en (blå) koppeattest.

På den kan man læse, at Helle blev vaccineret mod kopper den 25. april 1962, og at hun ved eftersyn den 9. maj ”viste positivt anslag”.

Underskrevet af Malthe Jacobsen, ”Amtslæge, Dr. Med.”

Lejlighedssangen

Der var mange andre ting og papirer, som fik mig til at dvæle. Blandt andet lejlighedssangen, som Helle og jeg morede os med at skrive til Svend og Pers fælles fødselsdagsfest (60 år) for snart 12 år siden.

Jeg må nødvendigvis fortælle, at Svend og Per har været venner siden skoletiden, og at de begge er stærke skakspillere. Per er min fætter, Svend er vores fælles ven og blev min svoger i 1984 (var det vist). Senere blev vi kollegaer på cementfabrikken.

I 1982 arbejdede Svend et års tid for FLSmidth på en cementfabrik i Irak, og det forklarer, hvorfor Babylon optræder i sangen. Per er stærk til matematik og systemer og har nogle få gange (og med held) besøgt kasinoer.

Her følger nogle af versene. Melodi: ”Molak, molak, mak mak mak”. Vi springer ind i vers (strofe) 6, for sangen er selvfølgelig alt for lang.

Svend drog engang til Babylon, hvor haverne de hænger.
Nu hvor han selv en have har, den drager ikke længer’.
/: Molak, molak, skak mak mak :/
den drager ikke længer’.

Ham Per har rigtig mange børn og måske én i mente.
Som i en ligning kan der være nogle ubekendte.
/: Sig nu skål til Svend og Per :/
og nogle ubekendte.

Motion er in, men uden tvang og man skal respektere,
at Svend går mest i tankegang og helst vil afspadsere.
/: Sig nu skål til Svend og Per :/
han vil helst afspadsere.

Ak nabostøj det er nu drøjt, der klages og med rette.
Per spiller også gerne højt, men det er på roulette.
/: Molak, molak, skak mak mak :/
men det er på roulette.

På Erics søster Svend får kik, og romantikken emmer.
Nu er det slut med hornmusik, for Eva hun bestemmer.
/: Svend skal rette mak mak mak :/
for Eva hun bestemmer.

Jeg springer det sidste vers over, som bare siger tillykke og lægger op til en skål. Det var en god fødselsdagsfest, og det med lejlighedssange er vist en meget dansk tradition.

Det er med garanti ikke det sidste minde, som kaldes frem under den fortsatte oprydning.

/Eric

8 thoughts on “Minderig oprydning

  1. Erik Hulegaard

    Du er i gang med et kunststykke. Ikke alene kører du på den meget brede Memory Lane med en del spor, hvoraf nogle er modsatte. Sidstnævnte giver anledning til at tage de sentimentale briller på og – fortsat – gemme, hvad du finder. En slags nostalgisk remis.

    I en fortid ryddede jeg op hos et hold af svigerforældre, der skulle rømme en stor Frederiksberg-villa. De takkede mig mange gange efter min beslutningsdygtige fysiske indsats over en weekend, men “spioner” fortalte mig efterfølgende, at det kære ældre ægtepar havde været ude i de mange sække og tage en del løsøre op igen bagefter. – Sådan går det vist ikke hos dig. 😉

    En umiddelbar præmie lå så til dig og din livspartner i de ca. 200 Euro; endnu en EU-donation er i vente til næste sicilianske besøg.

    PS. En catlover værdsætter meget jeres omsorg for såvel Pussy som nutidens Tot.

    Svar
    1. Eric

      Trafikken på Memory Lane øges med alderen, sådan er det vist 😉
      Og nej, her fiskes intet løsøre op fra containeren. Containerens begrænsede volumen har direkte og forsinkende indflydelse på oprydningens hastighed, men heldigvis blev den tømt i går. Jeg ser frem til mildere vinde og bedre føre, så jeg igen kan cykle til genbrugspladsen uden ubehag.
      Tot sender sine hilsner 🙂

      Svar
  2. Jørgen

    Det ser ud til der er rigeligt grundlag for etablering af et mindernes arkiv. Jeg fornøjer mig over lejlighedssangens sproglige finurligheder, særligt den om motion – tankegang og afspadsering.
    Herligt at finde kontanter og så endda sådanne der skal multipliceres med 7,5. Det sender tankerne tilbage til dengang jeg fandt 500 kr i en pengekasse som jeg åbenbart ikke kiggede i så ofte. Det var mange penge og de blev brugt til at købe et fotografiapparat til erstatning for et der var gået itu. Jeg havde heller ingen anelse om hvorledes de penge var havnet der eller hvor længe de havde ligget i kassen.

    Svar
    1. Eric

      I dag kan det bedrøve mig lidt, at jeg ikke har skrevet dagbog. Ting og hændelser, der i nuet kan synes ligegyldige, kan senere få større betydning. Det trøster mig dog lidt, at bloggen er en slags substitut, for den tid den dækker, samt at vi har skrevet rejsedagbøger.
      De glemte euro var en stor, men behagelig overraskelse. Dog får man ikke meget kamera for de penge i dag.

      Svar
  3. Stegemüller

    Åh Pussy… Godt I (læs Helle) var der. Stakkels mis ellers.

    Det må på en måde være fantastisk at have en hel kælder at rydde op i. Så mange minder, små mange Euro, så mange gl. lejlighedssange at finde. På nogle måder mis-under jeg dig; på andre måder er jeg så glad for at være igennem min egen oprydning. Jeg mgl. 3½ køkken skab, så er det slut.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det var godt, at Helle var der for Pussy (det var ikke os, der gav hende det navn).
      Det gode ved oprydningen er minderne, men det er sørme også et knokkelarbejde at sortere og skille sig af med ting! Desto bedre er det, at der er “kommet hul på bylden”.

      Svar
  4. Ellen

    Lejlighedssange er ganske rigtigt et meget dansk fænomen. Da vi inviterede til dansk-engelsk bryllup for over 14 år siden, var englænderne meget duperede over al den personlighed, vi lagde i et bryllup; med sange, sketches og meget personlige taler. Dette sidste er nok ikke kun dansk …
    Det er så hyggeligt, når man kan dvæle ved en masse minder, og i din situation gør det ikke spor, hvis oprydningen af den årsag tager lidt længere tid.
    I kommer da ikke til at mangle kontanter på jeres næste ferie 🙂

    Svar
    1. Eric

      Det er nemlig hyggeligt, når bestemte mider kommer fra dybet og op til overfladen, og det gør ikke spor, at det tager tid.
      Vi skal være væk tre uger til den tid, så der skal nok veksles lidt flere eurusser, men det var da en behagelig opdagelse, selvom vi begge undrer os 😉

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.