Livet går sin stille gang i Giardini Naxos på Siclien, og vi nyder ferien. Her nogle usammenhængende glimt.
Klatvask
Lørdag var klatvaskedag, og vasketøjet blev hængt til tørre på altanens tørresnor. Vejrprofeterne havde spået regnbyger, så vi sad på spring, men der faldt ikke en dråbe.
Morbær

Morbær fra Alfios have
Alfio, udlejeren, havde været i haven og kom forbi med en portion modne morbær. De har en god og sart sødlig smag uden meget syre. Jeg tror ikke, man finder morbær i butikker, dertil er de for skrøbelige.
På frisørjagt m.m.
Om eftermiddagen gik jeg en tur for at lokalisere en frisør, og det lykkedes. Planen var klipning først i næste uge.
Derefter fulgte jeg en skakturnering online, og vi spiste igen hos Angelo og søstrene på Taverna Naxos.

Blåmuslinger
Shops?
Søndag formiddag var der fint vejr til en spadseretur til havnemolen. Det sker jævnt tit, at krydstogtsskibe ankrer op i bugten, og så bliver passagererne sejlet i land til Giardini Naxos’ cruise-terminal ved havnemolen.
Herfra kan de så tage til Etna, Taormina eller hvad ved jeg. Busser og taxier har kronede dage.

På dette dårlige billede anes krydstogtsskibet i det fjerne
Søndag var det et stort skib med 4-5 master. Vi var næsten ude ved molen, da vi blev passet op af et ældre, amerikansk ægtepar. Fruen ville vide, om der var nogle ”shops”.
Jeg svarede, at hvis de fulgte fortovet 1 kilometer, ville de komme til byen, og at der var ”many shops”. Byen er i øvrigt fuldt synlig fra stedet, hvor vi stod.
Jeg sagde ikke, at det var søndag, og at nogle butikker har lukketider. De kunne jo også bare have købt en udflugt til Taormina, som har den ene luksusbutik efter den anden, hvis man da kan se dem for turister.
Efter dette intermezzo nød vi en kaffetår på Angelina. Fire engelske bedstemødre med opsat hår slog sig ned og kritiserede interiøret de sidste steder, de havde været.
Hende i den citrongule kjole kunne nu godt have skuet indad, syntes jeg, men skidt – jeg aktiverede min selektive hørelse og led ikke mere.
Hjemme igen
Magnus Carlsen vandt skakturneringen, som blev dækket online. Han leverer formidabel underholdning, hvis man interesserer sig for den slags.

Lige om hjørnet fra lejligheden
Vi spiste på Taverna Naxos, mens sicilianske familier promenerede og spiste is. Med al den is, de konsumerer, er der ikke noget at sige til, at de først spiser til aften ved titiden.
Mandag
Jeg gik hen til frisøren, men ak: mandag lukket. Vejret var fremragende, og vi tilbragte det meste af dagen på altanen. Her kan man høre den nærliggende kirkes klokkespil. Ret usædvanligt er klokkerne velstemte.
Fra 15:30 fulgte jeg CNN’s og The Guardians blog-dækning af retssagen mod Trump. Det fascinerer mig, at skurken endelig stilles til regnskab efter et utal af krumspring.
Mandag var dagen, hvor Michael Cohen, Trumps tidligere ”fixer,” skulle vidne. Det forventes at blive afgørende for skyldspørgsmålet.
Altså det tekniske skyldsspørgsmål, for Trump er uomtvisteligt en sjuft, som har drevet gæk med retssystemet i mange år. De er skøre, de amerikanere!
Om aftenen pizza på Taverna Naxos ledsaget af en passende fyrig Etna Rosso.

Etna Rosso
Til frisøren tirsdag
Tirsdag morgen gik jeg til frisøren. Frisør-bossen brugte uforholdsmæssig megen tid på at nusse om en kundes få, korte hår, men så trådte endnu en frisør ind på scenen: En høj, tynd fyr i tyverne som bad mig tage plads.
Han spurgte, om jeg skulle have vasket håret, men det takkede jeg nej til – det var jo max to timer siden morgenbadet. Jeg spurgte, om han talte engelsk, men no such luck. Nå, så skulle jeg bare have ”taglio di capelli” (hårklipning), og det var ”una mesa fa” (en måned siden).
Uden briller er jeg prisgivet frisørens luner, men jeg kunne mærke, at han gik professionelt til opgaven og ikke tog for meget af.
Til slut, før jeg kunne forsvare mig selv, fik frisuren nogle sprøjt fra en spraydåse, og han gav mit pandehår et Fætter Højben-schwung, som absolut ikke er min stil. Skidt, det kan en hårvask klare.
15 euro kunne være turistpris, men jeg tror det ikke, og det var godt at blive klippet.
Vejret er pragtfuldt, til det ændrer sig, og vi har næsten en uge mere i Giardini Naxos. Det er svært at være sur, når man har ferie og skal have nystegt fennikelpølse til frokost.
/Eric
Amerikanske krydstogtturister er rædsomme. Amerikanere er generelt rædsomme turister, hvilket er pudsigt, for de er utrolig flinke og helt anderledes, når man bevæger sig rundt i deres land.
Og så er der jo specielt en enkelt amerikaner, som er helt, aldeles og fuldstændig forfærdelig. Problemet er bare, at selv om han bliver dømt, hvad han sikkert gør, så vil han anke sagen og dermed få det hele udskudt til efter valget, og der er ubegribeligt nok stadig (for) mange, der vil stemme på ham.
Nå. Men det er godt, at I nyder jeres ferie 🙂
@Ellen, Jeg er ganske enig og vil end ikke prøve at forklare fænomenet.
Det er slemt med galningen, der søger genvalg, men mere skræmmende er den opbakning, han har. Var det ikke ham, var det nok en anden, og det er ildevarslende.
Det er en fornøjelse at læse om jeres gøren og laden. Det virker som om overbelastning er en umulighed, og at der er mange sysler at give sig kast med. Når man har mødt en amerikaner uden overblik, kan man godt blive kaffetrængende.
Tiden falder på ingen måde lang, og selvom vi har været her mange gange før, er der altid noget nyt.
Min gamle (afdøde) fynsk-fødte frisørmester sagde ofte, at de italienske herrefrisører var rangeret som de bedste i EU(ropa). ”Det må ligge i deres gener!”, mente den erfarne frisørmester, der blandt andet igennem 40 år holdt min skilning og sine kompetencer ved lige.
Når man betragter din feriedestination på et kort, kunne der reflekteres over, hvorvidt der lejlighedsvis dukker flygtninge op fra Nordafrika o.l. ????
Jeg tvivler nu på det med generne – oplæring og kundernes forventninger er mere plausible årsager 🙂
Vi har ikke set nogen i G.N., som bare ligner flygtninge/emigranter. I Catania synes der derimod at være en overflod – det er trøstesløst at se dem “hænge ud” alle mulige steder i deres pjalter.