Danskerne går op i tøj. Vi har tøj til enhver lejlighed, lige fra kyssetøj til syltetøj, og denne lille tøj-guide klæder dig på til at forstå.
Mange ord fortæller klart, hvad tøjet er lavet af, fx silketøj, uldtøj og bomuldstøj, eller ved hvilke lejligheder det bruges, fx køretøj, legetøj og skrivetøj.
Læder til skindtøj får man fra tøjdyr, og generelt er tøjets funktion at dække og varme kroppen uanset materialet.
Der er dog undtagelser. Fx er g-strenge absolut ikke dækketøj. En g-streng er bare en tøjsnor og er nærmest utøj.
Slagtøj derimod er svært dækketøj såsom rustninger. De er normalt af stål, men kobber- og sølvtøj bruges ved festlige lejligheder og indslag. Man bliver ikke let påklædt, når man skal i en rustning, det er ret besværligt.
Ligesom der er modehuse, er der tøjhuse, hvor man køber sit tøj. Kædebutikker indgår i en tøjring, og på Tøjhusmuseet i København kan man blive klædt på historisk.
I den eksotiske ende har vi mundtøj med tøjsmag, og seletøj som er kinky legetøj. Ligesom tøjklemmer og værktøj, der værker, forhandles det af S&M. Husk din klædebon, hvis det skal byttes!
Tøj er en dækkende fællesbetegnelse, men de mangfoldige tøj-ord gør dansk til en svær en. I den helt tunge ende har vi lertøj og stentøj, så det gemmer vi til en anden gang.
P.S. Metrostøj er matrostøj med en slåfejl, og man kan ikke betale med en tøjhund.
/Eric
