Få ting kan hidse mig op som biler, der holder på cykelstien og spærrer, men på hjemvejen har en bil holdt hensynsfuldt parkeret i ugevis.

Det er ikke hver dag, jeg cykler ad Østre Allé, men det sker, når jeg fx skal købe et eller andet ind på vejen, og så er bilen svær at overse.

Nu har den holdt der i flere uger. Der er ikke fortov ved siden af cykelstien, men alligevel har bilisten hensynsfuldt fundet plads, der hvor fortovet ville have været, hvis der altså var plads til et fortov.

Og det sætter jeg pris på. Jeg er normalt et besindigt menneske med en udstrakt grad af selvkontrol, men bilister, som parkerer på cykelstien for at snakke i mobiltelefon eller hæve penge i en automat, kan få mig op i det røde felt.

Hvad rager deres bøder mig, når jeg ikke kan komme forbi? De kan sgu’ da slukke for den mobil. Mennesket har faktisk erobret det meste af jorden uden mobiltelefon eller parkering på cykelstien.

Derfor sætter jeg stor pris på, at denne bilist har langtidsparkeret hensynsfuldt.

Det undrer mig bare, at ingen henter vraget, selvom politiet har pakket det ind i gavebånd.