Tag-arkiv: Sprog

Sære synonymer. Dansk er en svær en #46

Skal man lære et nyt sprog, er ordenes betydning ret afgørende, og så kan det hjælpe at kende ord med lignende betydning: synonymer.

SynonymerHer en alfabetisk oversigt over nogle danske ord med overraskende betydning.

  • Afrodisiaka – se æggemad
  • Altergang – se provsti
  • Armgangen – se håndgangen
  • Biblioteksafgift – se kulturskat
  • Bølgegang – se vandgang
  • Danskvand – se territorialfarvand
  • Dækketøj – se lændeklæde
  • Flyvebåd – se luftskib
  • Galakse – se skudlinje
  • Genganger – se fuldblodshest
  • Grænseovergang – se pasgang
  • Helligdom – se bandbulle
  • Herretur – se kavalergang
  • Hovedindgang – se øregang
  • Iskias – se baghold
  • Mundheld – se hovedgevinst
  • Mursejler – se husbåd
  • Nåleøje – se dræberblik
  • Røntgenblik – se gennemsyn
  • Skatteret – se millionbøf
  • Skrammer – se lakridser
  • Skudhold – se våbenhvile
  • Urostifter – se partisansøm
  • Vandafgift – se kildeskat

/Eric

Relateret: Nye synonymer

Hvis du vil lyde intellektuel

Mange vil gerne lyde intellektuel og moderne, og i bund og grund går det ud på at tale så lidt dansk som muligt eller bruge eufemismer.

Fremmedordbogen

Hvis du vil lyde intellektuel, skal du aldrig tænke over livet, men reflektere over tilværelsen.

Tag ikke afstand fra noget, du skal distancere dig. Intellektuelle ser heller ikke bort fra noget, de abstraherer.

Ufleksibel og stiv er oldnordisk arkaisk for rigid, og snart bliver sådan en, du ved nok, sikkert til en rigiderik.

Brug altid intention i stedet for hensigt, og man skal ikke gøre noget ved problemet, men adressere udfordringen.

Atomiseret har mere nuanceret punch end opdelt, og udtrække er plat, når man kan sige ekstrahere. Forbindelser er altid relationer, medmindre de er trafikale.

Brug også gerne engelske ord og vendinger. Problemstillinger giver hold i ryggen, det gør issues ikke.

Moderne er seriøst gammeldags, og hot og in er old school. I dag hedder det state of the art.

Arbejdsmarkedet har sit eget sprog. En gruppe er aldrig en gruppe, men altid et team. Folk på gulvet er blue collar, mellemlederen er supervisor, og ubetalt overarbejde hedder interessetimer.

Et mål i sig selv kan være uforståelighed. Til det formål findes ord som fx dikotomisk. Hvis du bruger det i stedet for todelt, vil de færreste fatte en fjært, og så er målet nået.

Risikoen er dog, at mange vil finde dig selvhøjtidelig og latterlig, for ord kan ikke forklæde tomhed.

/Eric

Stumt K. Dansk er en svær en #45

På dansk bruger vi med største selvfølgelighed stumt og ikke stumt H, men hvorfor egentlig ikke stumt K?

Vi tænker ikke over det, men bruger automatisk stumt H foran konsonanter, og når H afslutter ordet.

Rejetapas

Billedet har intet med indlægget at gøre, men kan betragtes som en forsmag.

Som i julspin, forjul, vem, vad, vor, vorfor og jortens flugt med jælpemotor. Foran vokaler antyder vi H’ets eksistens med en ustemt udåndingslyd som i ”hulens halshalløj”.

Uden undtagelser ville det være for nemt, så der er thi, Thisted, Thy, Thyra og nogle stykker mere.

K lyder næsten som H, blot starter det med et ganeklik. K derimod får aldrig vile, og det er synd. Man kunne som et eksperiment bruge stumt K efter de samme regler.

Med stumt K ville ronprinsen hedde Frederi, og Lars og Mette ville være Løke og Frederisen. Løke er statsminister, vilket mange belager, og Frederisen er forvinde for Socialdemoratiet, som i en periode hed Socialdemoraterne.

Der er stidåser, ristjørn, elsti, korgulve, grished, tushandel, kyshed, billedtest, socialistis og træfugle. Man kan blive helt rørstrøms over mulighederne med stumt K, men dans er en svær en.

For at blive danslærer skal man være lar over, at det ike er no at kunne løse ryds og tværs. For nogen ræver det en raftanstrengelse, før de kan loge sig på dans og mestrer tungearobatiken. Kun få bliver evilibrister.

Nogen larer det ike, og så falder øsen ved danslæreresamen. Det er selvlart reperligt for dem, men er no alligevel det bedste.

Det niber jo i forvejen med elevernes matematikundskaber, og så er det da helt galt, hvis de heller ike kan srive korrekt dans. Det er ike et lususproblem, stavning er sprogets lamusprøve.

Læder skaber fol, også blandt busmænd, men nu diterer omstændighederne, at jeg må stoppe, og der er ingen lageinstans.

/Eric