Altså bare fordi solen skinner, og himlen er blå 1. juni, skal man ikke blive nationalromantisk og kalde det for sommer.

Bevares, jeg indrømmer, at jeg havde det varmt, da jeg slog græs for et par timer siden; men det var jo også den forfængelige plænes skyld. Nu, hvor pulsen er kommet ned under det røde felt, og jeg sidder stille i skyggen, er varmen sgu’ ikke noget at prale af.

Nej, lad os så få noget kompakt Middelhavsvarme, hvor hvert eneste luftmolekyle er klimagaranteret kvalitetsvarmt. I Danmark er det i bedste fald hvert andet eller tredje molekyle, som har en smule pligtfølelse og kalendersans.

Selvfølgelig er det politisk ukorrekt, men jeg er sikkert ikke den eneste midaldrende medborger, som i al diskretion gerne så lidt intensiveret lokal drivhuseffekt. Vi kan jo ikke rende og slå græs hele tiden.