Da jeg i fortiden gik i underskolen, fik vi en ny dreng i klassen. Lad os kalde ham Hans. Han var lidt tung i det, så vi skulle selvfølgelig gøre os morsomme på hans bekostning. Sådan var børn i fortiden.

En dag i træsløjd sagde vi til ham, at det ville gå bedre, hvis han brugte noget knofedt. Det vidste han ikke, hvad var, så vi fortalte ham, at han bare skulle bede læreren om nøglen til svangerskabet, hvor knofedtet blev opbevaret.

Hans øvede sig lidt på de nye ord og gik så op til læreren. Hvad læreren svarede, ved jeg ikke, men han vidste godt, hvem han skulle skælde ud bagefter. Jeg tror faktisk ikke, vi drillede Hans mere i den korte tid, han var i klassen, og hvis han læser dette, beder jeg ham undskylde.

Denne sandfærdige historie illustrerer, at dansk er en svær en, og at det lille ord ”skab” er en drillepind. Det uddyber jeg i morgen, hvor det handler om skabe og skabagtigheder.