Man må anerkende, at hende Mary, der er gift med kronprins Frederik, er kommet godt efter det danske. Hun må have sprogøre.
Dansk er et pokkers svært sprog, og man skal være tolerant, når indvandrere kikser et eller andet ved udtalen eller syntaksen. Man forstår jo godt, hvad de mener.
Men netop fordi det var en prinsesse, der præsenterede sit nyrenoverede kongelige palæ, kom jeg altså til at grine, da hun sagde ”lusekroner.”
Nu tænker jeg på, om lusepustere mon er lyseslukkere, eller om man skjuler noget ved at kaste lus over sagen.
Det har faktisk ret vidtgående konsekvenser det her!
Ja, på nogle punkter er papegøjer os overlegne. Selv nogle italienere har svært ved at sige 500: cinque cento (“tjinque tjento” med dårlig lydskrift).
Jeg ved fra min yndlingssvigersøn, at det danske ‘y’ er næsten fuldstændig umuligt at udtale for engelsktalende. Tim er fuldstændig med på, hvad ‘hygge’ er, men han siger ‘hugge’. Med et u som i ugle. Det er ligemeget, hvor meget vi prøver at træne ham, så kan han bare ikke udtale det rigtigt, så jeg har fuld forståelse for Marys lusekroner.
Alexandra var enestående dygtig – og hurtig – til at lære dansk.
Men for alle – både Alexandra, Mary og lidt Marie – er det interessant at lægge mærke til, hvordan deres lærere prøver at lære dem det danske stød. Og hvor svært lige netop det er at lære. Det skal man nok være født med for at kunne 100%.