Nu, hvor generaldirektøren er gået af og ligger ned, kappes medierne om at sværte ham til. Skeletterne vælter ud af skabet.
Jeg synes egentlig, det er usmageligt. Manden har kvajet sig, og nu er han gået.
Manden var uduelig som topleder, siger man direkte eller indirekte. Hvis det er rigtigt, er det vel mere interessant at finde ud af, hvorfor sådan en umulius overhovedet fik jobbet.
Ikke mindst er det vel interessant, hvordan Plummer overhovedet fik kendskab til navnene på de andre ansøgere til det job, han fik.
Plummer skred i svinget ved at videregive disse navne. Men hvem var egentlig den første til at bryde tavshedspligten og give navnene til Plummer? Det er da en højst usædvanlig og kritisabel indiskretion.
Det kan vel kun være et bestyrelsesmedlem eller daværende kulturminister, Brian Mikkelsen.
Hvem?
Til gengæld lykkedes det da for horden af sensations- såkaldte -journalister at få bid denne gang. De har jo ikke haft så stor succes med at nedlægge kvindelige politikere. Måske vi skal kræve en undersøgelse …
@ Per
Ja, de har fået noget at bide i, men de har ikke selv nedlagt byttet. Når tumulten om personen Plummer har lagt sig, må vi se, om horden kan følge duftsporet opad.