Om stavefejl. Dansk er en svær en XV

Stavefejl er på vej ind i varmen. “Man kan jo sagtens forstå, hvad der står, og så er det vel lige meget,” er holdningen; men er det rigtigt?

Det er svært at stave korrekt på dansk, bl.a. fordi det skrevne og det talte sprog afviger en del. Der synes i tiden at brede sig den holdning, at korrekt stavning i bund og grund er ligegyldig. Noget i retning af at det bare er et hysterisk krav fra gamle krakilere.

Men er det rigtigt? Er det lige meget? Kan folk ikke bare bruge stavekontrollen?

Somræjel kaman saktens forstå en text, sælom dener fylt med stavfejl, men den bliver bare så umanerlig tung at læse, hvis man hele tiden skal fortolge for at forstå meningen. Teksten kan også blive ufrivilligt morsom.

For at illustrere, at dette ikke bare er en løs påstand, har jeg selvfølgelig konstrueret nogle eksempler. Sætningerne indeholder meningsforstyrrende ”stavefejl”, som ikke fanges af min computers stavekontrol – kun af den krakilske røde blyant:

  • Røgter omgærer Carlsbergs nye øl med mystik.
  • Menneskeædende tigger løs i Mumbais gader.
  • Denne lækre steg er stor nok til sex.
  • I Spanien kan man se flamingodans.
  • I Kina koger de suppe på fugleredder.
  • Norske får kommer på sæder om sommeren.
  • Kun få bilister overser stripperne på vejen.
  • Der er noget fordæk ved den bilforhandler!
  • Våbentilstanden i Gaza holder ikke.
  • Dansk Overfaldeteknik giver tilbud på dit glatte ansigt.
  • Finansministerens rådgiver har taljerne og kan løfte opgaven.
  • Budene faldt hurtigt under fiskeraktionen, men kom ikke op som de plejer.

Indhold og læseoplevelse er naturligvis vigtigere end korrekt stavning, men tingene kan hænge uløseligt sammen. Det medvirker til at gøre dansk til en svær en.

 

15 thoughts on “Om stavefejl. Dansk er en svær en XV

  1. Gowings

    …Og så er korrekt stavning og grammatik vel også en slags højeste fællesnævner. Jeg begår jævnligt grammatiske og stavemæssige fejl, men det betyder ikke, at jeg synes det kan være ligemeget, hvordan jeg staver eller sætter sætninger sammen. Det er ‘trygt’ at vide, at sproget har en nøgle – et facit om man vil – også selvom jeg ikke mestrer det til perfektion.

    @Stegemüller: Jeg er samme årgang som dig, dog ‘løb’ vi ikke, men vi ‘kørte’

    Svar
  2. Lupo

    Hvis fårene skal på sæderne, vil jeg f(å)r(e)trække om vinteren, da.

    iSketch.net er et tegn-og-gæt-spil. Her gælder det om at gætte (og stave korrekt) hvad medspillerne tegner. Engang morede det os “gamle homies” at lave en ordliste over de nogle gange uhyrlige gæt, som (ofte) de unge kom med. Ordlisten blev kaldt “danish rubbish” og nu kunne vi more os med at tegne ord som: Sygmaskine, Syplejerske, Ærtebælte og Påfuld” 😀
    Man skulle nok have været der…

    Svar
  3. Ellen

    Det irriterer da også mig, at der sendes så meget skidt ud, og det kommer sikkert ikke bag på dig, at jeg hører til blandt rød-pen-krakilerne.
    Jeg sidder selvfølgelig ikke og peger fingre ad eller hænger privatpersoner ud, men jeg kan, som du, blive overmåde irriteret, når det er de såkaldt professionelle, der ikke er deres opgave værdig.

    Dine eksempler er herlige 🙂

    Svar
    1. Eric

      Ja, og med blæk der har en pH på 1 😉

      Hvis du synes, du er irriteret over de professionelle, så slå et slag forbi Kommakommunikation, hvor DR i dag får læst teksten, så tavlekridtet hviner. Det er ganske vist ikke for stavefejl, men…

      Svar
  4. Stegemüller

    Jeg melder mig lynhurtigt blandt krakilerne og har konstant den mentale røde blyant slået til. Jeg er enig i, at folkeskolen må have forsømt at lære børnene at læse og stave gennem de seneste 30 år, og jeg er træt af alle de stave- og meningsforstyrrende fejl, der findes overalt. Hvorfor kan ingen finde ud af nutids-r mere og hvad er der nu galt med den gamle “løber-regel”?

    Til tider har jeg det som om, at ingen, der forlod folkeskolen efter mig (dvs. 1980), er i stand til at stave. Nogle gange dukker der så en enkelt fuldtræffer op: for nogle dage siden var jeg på en hjemmeside med et forum, hvor en bruger havde valgt at “injurere” en række fejlmeddelelser. Det tog mig et godt stykke tid at fortolke, hvad brugeren egentlig mente.

    Svar
    1. Eric Bentzen

      Engelsk vinder indpas, så de skulle vel beskadiges, selvom det var nemmere at ignorere dem 😉

      Dit eksempel illustrerer glimrende, at man som regel kan forstå, men at det kan kræve tolkning.

      Svar
  5. Erik Hulegaard

    Blogindlægget viser i sin substans, at du udmærket kunne have fuldendt dansk-studierne med en cand. mag. osv.osv. 😉

    Et eksempel tillader jeg mig at korrigere fra:

    “Finansministerens rådgiver har taljerne og kan løfte opgaven”

    til

    “Finansministeren har taljen og kan ikke løfte opgaven” 😉

    Svar
  6. Cummings

    Man kan ikke være uenig i, at det ville være bedst, hvis alle stavede korrekt. Men når det nu ikke er tilfældet, synes jeg personligt, at der bliver brugt for meget krudt på bagateller, fx i visse avisers læserbreve. Dine eksempler viser tydeligt, hvor distraherende, ubehjælpsom stavning kan være, men som du selv skriver: som regel forstår man jo godt, hvad meningen er.

    Sproglig bedreviden er for mig mindst lige så irriterende som dårlig stavning. Nogle mennesker har nærmest gjort det til deres mission i livet at påpege andres sproglige fejl, skriftlige som mundtlige. De hævder som regel at arbejde i en højere sags tjeneste, men det egentlige formål er at hævde sig på andres bekostning. Ganske enkelt utåleligt!

    Jeg er overbevist om, at den generelt dårlige stavestandard skyldes flere årtiers fejlslagen prioritering i folkeskolen. Det er her, der skal sættes ind, hvis vi skal gøre os håb om at ændre på noget.

    Svar
    1. Eric

      Dårlig stavning irriterer mig egentlig kun, når det er professionelle (f.eks. journalister), der synder, eller hvis det f.eks. er i skrivelser, der forlader min arbejdsplads. Så ret beset bliver jeg irriteret over manglende professionalisme snarere end stavefejl.

      Jeg tror ikke, at folk staver dårligere i dag end tidligere. Det er blot blevet mere synligt, fordi så mange nu skriver alle mulige steder. Hvis stavningen skal blive bedre, er der, som du skriver, kun ét sted at sætte ind. Læserbreve eller lystige indlæg fra min hånd gør ingen forskel.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.