Det er ikke mig, men det kunne det blive.
Jeg har ca. 1 års ferie tilbage, til jeg går på efterløn. Hvis vi fortsat rejser 3 – 4 gange om året, bliver det op mod 36 nye eventyr.
Hvis jeg kan gå på efterløn, kan jeg være på rejse i ca. 1 år – mere end 10 % af mit resterende arbejdsliv. Det er en behagelig tanke, for der er mange steder, jeg gerne vil se, og nogle, jeg ønsker at gense.
”Ude er godt, men hjemme er bedst,” siger ordsproget, men jeg er ikke enig. I hvert fald ikke så længe ”ude” er lig med ferie, hvor man forkæler sig selv og sanserne.
Selvfølgelig kan man opleve noget herhjemme, men der er færre nye indtryk, og man skal cykle på arbejde i regnvejr, slå græs og høre statsministeren sige “kernevelfærd” i fjernsynet, før man kan nå at zappe væk.
Når det bliver efterlønstid, er huset betalt, og så (eller før) kan vi jo passende sælge hus, have, snerydningspligt og hele molevitten. Noget mindre vil passe bedre.
Så kan vinteren rase, mens vi folder kronbladene ud på Tenerife. Foråret tilbringer vi måske på Sicilien med åben billet til Danmarks sommer, hvis den kommer, og når grillsæsonen klinger af, hopper vi måske af til det græske øhav.
Der er ikke mange bånd, der binder os, så hvorfor ikke – hvis vi kan? Ingen ved, hvornår kronbladene visner.
Men først er der lige et års ferie. Første bid af det år tager vi i næste måned.
Jeg bidrager gerne til din efterløn alt imens jeg venter på, at min egen pensionsalder sættes op til 78 eller deromkring. Du skal være så velkommen til at sælge hus og hjem og opleve verden i stedet. Jeg synes, det lyder som pragtfulde planer indenfor en overskuelig årrække.
Det kan aldrig være dårligt at se og opleve andre verdner end vores egen lille andedam. Jeg tænker så tit på, at Spies og Tjæreborg faktisk har bidraget til verdensfreden. De bragte nemlig mennesker sammen som ellers aldrig ville være mødtes.
Tak Hanne, du er et godt menneske 🙂 Og den med verdensfreden er jeg helt med på; folk, der sjældent bevæger sig uden for bymuren, risikerer at udvikle stammementalitet.
Åh disse drømme 🙂
“Heldigvis” behøver jeg ikke at spekulere i efterlønsbevis … har nemlig aldrig betalt til det, så jeg må pænt vente tiden ud … medmindre lotto eller andre velgørende forretninger opper sig 😉
Godt at nogen er tålmodige og vil betale min folkepension 😉
Du skal nok belave dig på smalhans 😉
“Kikkertsyn” og planlægning. Mange i den modne alder kender disse faktorer og regneøvelserne i mange danske hjem for 50+ personer matcher nogle af blogejerens subtotaler.
Når samme blogejer står med efterlønsbeviset i hånden i sidste halvdel af dette decennium, kan meget være sket. Parcellen bliver solgt og matriklens ejere flytter ind i – f.eks. – en 3 eller 4v luxuslejlighed ved havnefronten. Under forudsætning af, at hustanden stadig er velpræserveret (og ikke nedslidt 🙁 ), kan rejsemønstret til den tid ændre sig mere end blogejeren har fantasi til i dag.
Medens den nyåbnede københavnske metro-ringlinie lige er kommet i gang, vil blogejeren måske opleve, at han ikke – kun – har brug for relaxation og wellness, men også for en fortsat stimulering af sin intelligens; det kan generere et helt anderledes fritids- og rejsemønster end det nuværende. Time will show!
“Read my digital lips” 🙂
Det har du højst sandsynligt ret i, men bungy jump eller white river rafting kommer med garanti ikke blandt de nye aktiviteter!
Hold da op, hvor er du dog ung! Et års ferie… 52 uger… 6×8=48. 6×9=54. Så der er godt 8½ år, til du går på efterløn. Eller også er jeg lige dumpet i regning. Pyt…
Jeg smutter om max fire år, men jeg glæder mig mindst lige så meget som dig – og er lige så uenig i det gamle ordsprog som du er, for det er så umanerlig dejligt at opleve – og genopleve – den store vide verden.
Som vi vil leve i vores (også betalte) lille rækkehus, på ødegården og i England. Og så kommer ferierne oveni. Det er rare tanker; lidt lige som jeres, tror jeg?
Du ville klare en Pisa-undersøgelse til UG. Hm, Pisa har vi endnu ikke besøgt…