Mængden af brevpost falder, og det er da klart – der er nu så langt imellem de røde postkasser, at det er nemmere at aflevere brevet selv.

Altså da jeg var knægt, var der en postkasse på snart hvert eneste gadehjørne, og så jamrer de over, at mængden af breve falder! Men det at opspore en postkasse var blot et af mine gøremål, jeg skulle også brevstemme.

Man må jo slå til, når Borgerservice for en gangs skyld har åbent, når borgerne har fri. Brevstemning kan anbefales: Det gik helt uden ventetid, og så lugtede der ikke spor af gymnastiksal.

Helle fleksede i går for at stemme. Fejlagtigt blev hun henvist til en skranke, hvor de kun tog sig af vielser, og bagefter ærgrede det hende, at hun ikke bad om en kandidatliste.

Nu kommer jeg ikke til midtbyen hver dag, og i dag var den så opgravet og labyrintisk ensrettet, at cyklen måtte overtræde færdselsloven et par gange for at navigere.

Det lykkedes at henstille cyklen et sted, hvor den ikke ville blive fjernet uden ansvar, og så gik jeg i Salling for at se på jeans (det kiksede jo sidste søndag).

Mit foretrukne mærke kostede 799 kr. Det er meget lidt billigt, synes jeg, så jeg gik over gaden til en herretøjsforretning med et e-mailinspireret navn – cc et eller andet. De havde de samme jeans til 600 kr. eller to for 1000. Nogle gange undrer jeg mig over det med prisdannelse.

Så jeg fandt en postkasse, fik brevstemt og sparede 598 kr. på en time. Ikke dårligt. Nu håber jeg bare, at græsplænen visner for mine øjne, men det er nok for optimistisk.