Den hjemløse kat, Tot, kom nu både morgen og aften, og han manglede vist kun en formel invitation i at flytte ind permanent.
En morgen klatrede han sågar op på halvtaget over udestuen/køkkenet og mjavede, fordi han kunne se lys på førstesalen. Helle lukkede ham ind af vinduet, og så blev han fodret af.
Hver eftermiddag mellem 16 og 16:30 kom han løbende over græsplænen, mens han hilste højlydt og fortalte, hvor tilfreds han var med maden og vores selskab. Tot er en meget snakkesalig kat – meget sød og meget venlig.
Han havde fundet sin foretrukne stol i stuen og færdedes hjemmevant i huset. Det kunne ikke blive ved at gå. Nogen måtte savne ham forfærdeligt.
Helle ringede til Kattens Vel, og de kom med en transportkasse. Aftalen var så, at vi skulle stille ham udenfor torsdag morgen, så ville de hente ham.
Den sidste nat overnattede Tot inden døre, og i nattens løb demonstrerede han ofte sit kærlige væsen og sin tilfredshed med arrangementet, hvilket selvsagt gik noget ud over søvnkvaliteten.
De professionelle hos Kattens Vel kunne aflæse øremærket, og det viser sig, at Tot hedder Hugo og bor i kvarteret. Hugo er højt elsket af sine mennesker, men han kan simpelthen ikke fordrage husstandens nye kat og er af den grund næsten aldrig hjemme.
Helle og Hugos (menneske-)mor er blevet enige om, at hvis Hugo kommer igen, sender vi ham hjem uden aftensmad. Jeg tvivler på soliditeten af den aftale. De har nemlig ikke spurgt Hugo, og sådan som han snakker, har han garanteret en mening om den sag. Men måske det hjælper, at vi snart skal på ferie.
Nogen siger, at katte er troløse. Jeg ser nu sådan på det, at katte bare er generøse med deres kærlighed. Især hvis maden smager godt.
Opdatering kl. 17:50:
Han er tilbage. Ikke sulten, men kærlig og meget selskabelig. Hm…
Opdatering kl. 18:43:
Måske er vi alligevel lidt sulten…hvis jeg nu synger en sang om kalvecuvetten forleden, mon så…?
Ikke første gang i historien, dette er sket… vi havde også engang en Hugo, og det lærte os, at hvis ikke katte er vokset op sammen, går det meget ofte ikke at ‘indføre’ en ny kat. Det bare bare kom bag på os, var, at katten flyttede hjemmefra, fordi vi beholdt en af hendes døtre. Det kunne åbenbart ikke accepteres… Det ender såmænd nok med, at I overtager Hugo, lige som vores missemor blev adopteret af familien, hun selv havde valgt 😉
Ja, nu må vi se. Selvom vi ikke har fodret ham (næsten ikke), bliver han ved med at komme, og der er slet ingen tvivl om, at han meget, meget gerne vil flytte ind.
Hvis han fortsat kommer, når vi har været på ferie, er der ingen vej uden om at tage en snak med Hugo-mor. Som det ser ud i øjeblikket har katten valgt, men uden foder kan han jo ændre sin beslutning.
Hvad skal Tot-Hugos menneskeforældre også med en kat mere, når de har det dejlige dyr.. Mennesker er troløse, katte er konsekvente, de kan ikke lide luften i bageriet, så de finder et andet sted at bage. 🙂
Så sandt!