Den græske tragedie – statsbankerot

Grækenland går snart kontrolleret bankerot. Bankerne jamrer, men de og EU bærer selv en stor del af ansvaret, og folket må betale gildet.

Det græske flagJeg skal ikke forsvare den økonomiske politik, som har ført Grækenland ud i et morads, og da slet ikke de lånefinansierede skattelettelser til de mest velbjergede eller nedsættelsen af selskabsskatten til 15 %. Det var den liberale regerings våde drøm.

Jeg synes blot, det er tragisk, at helt almindelige mennesker nu skal betale for en fest, de ikke var inviteret med til.

Det lyder så ansvarligt, når chefen for den tyske centralbank advarer mod, at forgældede lande får lov at slippe. Staterne har selv skabt problemerne, og statsobligationers troværdighed bygger på, at stater betaler deres gæld, siger han.

Men når Grækenland har kunnet låne så vanvittigt mange penge, skyldes det vel, at bankerne kynisk har forventet, at de andre eurolande og deres skatteydere aldrig ville ”svigte”. Bankerne har selv været ansvarsløse og givet fanden i risiko, ligesom de gjorde med subprime-lånene.

EU bærer også en del af ansvaret. Det var galimatias, at Grækenland kom med i euroen. Var det ikke sket, ville ingen have lånt grækerne så mange penge, og drakmen ville være faldet i kurs til (barsk) gavn for Grækenlands økonomi (dyrere import, større eksport, billigere afdrag på statsobligationer).

Mens velhavende grækere nu flygter ud af landet med deres formuer, ordinerer professor ved CBS, Caspar Rose, liberalt laksativ:

”Samtidig er der behov for en general lønnedgang hos befolkningen samt en forlængelse af arbejdstiden, for dermed at forbedre landets konkurrenceevne og dermed øge skattegrundlaget.”

(Børsen blogs)

Uden at pinde i stavefejlen ”general” og Grækenlands militærudgifter på over 4 % af BNP spørger jeg mig selv, om professoren mon ved, at grækerne allerede har den længste arbejdstid i EU-landene, eller om han skulle nå en deadline.

Mange grækere tjener ca. 25 % eller mindre af det, en dansker får for det samme arbejde. En filialdirektør i en bank tjener fx omkring 8000 kr. om måneden. Hvad mon kassedamen tjener?

Har man besøgt et græsk supermarked, ved man, at prisniveauet ligner det danske. En generel lønnedgang betyder derfor, at mange ikke kan leve for deres løn. I The Independent kan man læse, hvordan folk nu vender tilbage fra byerne og genopdyrker deres fædrene jord for at overleve.

”Øge skattegrundlaget,” siger professoren. Det kan han sådan set have ret i. Det er nemlig stort set kun lønmodtagere, der betaler den skat, de skal, for uden kildeskat er lønmodtagerne de eneste, man kan kontrollere effektivt.

Det græske morads er kompliceret, og der er ingen nemme løsninger, men det er soleklart, at lønmodtagere og pensionister betaler regningen, mens andre gemmer formuer af vejen i udlandet (se fx Børsen og Information).

Dét er den græske tragedie – eller i hvert fald en væsentlig del af den. Intet under, at de strejker.

 

2 thoughts on “Den græske tragedie – statsbankerot

  1. Erik Hulegaard

    Når man(d) gennemlæser indlægget (inkl. links), opleves noget inderligt sympatisk midt i den græske “galimatias” (næsten en græsk-sindet ord), nemlig blogejerens kærlighed til landet og respekt for dets almene befolkning.

    Jeg genkender denne form for defensorat, når lande – som jeg holder af og ved noget om – andetsteds i Europa angribes for dele eller helheder i deres politiske management.

    Internationale problemer af økonomisk og/eller magtrelateret stormstyrke genererer ofte såvel nationale tragedier som (nødvendig og intuitativ) nytænkning. Om det sidste gælder efter onsdag d. 26.okt. 2011 i EUs beslutnings(u)dygtige øverste EURO-kreds vil vise sig.

    At Grækenland (på formodet fejlagtig grundlag) blev lukket ind i EURO-land nærmest røntgenfotografer EUROens svagheder. Sagt i al enkelthed: Det duer ikke uden en fælles EU-finanspolitik.

    “Verdens største bank” – Kina står klar i kulissen med kreditter. Men som vi alle ved, er der betingelser knyttet til ethvert lån; det gælder rentens størrelse og afdragsbetingelser, især det med småt. Sidstnævnte kan vise sig senere i dette årti at være med store bogstaver for kunden EU, der omfatter et kompleks af 27 forskellige størrelser delt op i 17 + 10 lande.

    Grækenland er et fragilt organ i EUs krop, men ikke vitalt. Spanien og Italien er eksempler på sidstnævnte. De latinske Middelhavs-lande har en helt anderledes statsopfattelse og moral end deres nordeuropæiske EU-kolleger. Den græske tragedie kan vise sig at være 1. akt til noget langt mere tragisk, nemlig starten på EUs ophør.

    Svar
    1. Eric

      Du har så evig ret i, at Grækenland ikke er et vitalt organ, hvorimod Italien og Spanien fylder (+ Irland og Portugal som også er i hegnet). Hvad en kontrolleret bankerot vil forårsage af panik blandt børsernes hysteriske høns er dog ikke til at forudse.

      En fælles valuta fordrer fælles finanspolitik, men den fordrer også fælles styrke, og de svagere økonomier har lidt voldsomt, mens fx Tysklands eksport er mere end fordoblet, fordi valutakursen pludselig ikke eksisterede som regulator.

      Alt er nu meget spændende: Hvor stærkt er bankernes kvælertag på politikerne, vil man kræve noget til gengæld (fx kontrol) for at redde bankerne osv.? Næppe.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.