Spanien døjer med kæmpestor gæld, men hvorfor? Jeg burde ikke spøge med noget så alvorligt, men et billede forklarer mere end mange ord.
Billedet er fra et menukort i Puerto de la Cruz på Tenerife. Vi valgte naturligvis en kvart liter, og regningen lød på 1,90.
Relateret:
Grækenland går snart kontrolleret bankerot. Bankerne jamrer, men de og EU bærer selv en stor del af ansvaret, og folket må betale gildet.
Jeg skal ikke forsvare den økonomiske politik, som har ført Grækenland ud i et morads, og da slet ikke de lånefinansierede skattelettelser til de mest velbjergede eller nedsættelsen af selskabsskatten til 15 %. Det var den liberale regerings våde drøm.
Jeg synes blot, det er tragisk, at helt almindelige mennesker nu skal betale for en fest, de ikke var inviteret med til.
Det lyder så ansvarligt, når chefen for den tyske centralbank advarer mod, at forgældede lande får lov at slippe. Staterne har selv skabt problemerne, og statsobligationers troværdighed bygger på, at stater betaler deres gæld, siger han.
Men når Grækenland har kunnet låne så vanvittigt mange penge, skyldes det vel, at bankerne kynisk har forventet, at de andre eurolande og deres skatteydere aldrig ville ”svigte”. Bankerne har selv været ansvarsløse og givet fanden i risiko, ligesom de gjorde med subprime-lånene.
EU bærer også en del af ansvaret. Det var galimatias, at Grækenland kom med i euroen. Var det ikke sket, ville ingen have lånt grækerne så mange penge, og drakmen ville være faldet i kurs til (barsk) gavn for Grækenlands økonomi (dyrere import, større eksport, billigere afdrag på statsobligationer).
Det er agurketid, men pressen mangler ikke stof: Galskab i Norge, galskab om låneloftet, den galskabte gældskrise og galskab i galmindelighed.
Det er bevisligt agurketid: EU går agurk og kompenserer agurkeavlere med ca. 126 mio. kr., fordi de måtte destruere agurker, dengang forbrugerne frygtede VTEC-smitten.
EU er EU, og agurkepenge batter ikke på finansunderskuddet, men det er et eksempel på galskaben. Andre virksomheder må selv bære tab eller gå til forsikringsselskabet, men alle rager til sig, hvis de kan.
Et komisk eksempel er tænkebagtanken, CEPOS, der ofte har talt mod statsstøtte. Nu er det kommet frem, at den liberale organisation selv får statsstøtte, fordi den er godkendt som ”almennyttig”. Den betaler derfor ikke skat, og bidragydere kan trække beløbet fra.
Det ser direktøren ikke noget odiøst i, for organisationer som Læger uden Grænser m.fl. udtrykker jo også politiske holdninger. Det var måske en tanke værd at ændre navn til ”Liberale uden Grænser”.
For det er sgu’ mere grænseoverskridende end almennyttigt at tale for lavere selskabsskat, når kun hver 4. virksomhed betaler selskabsskat i Danmark. Til de få betalende hører Danske Bank, som valgte at betale 1,42 % af sit overskud i 2010. Så kom vi tilbage fra komik til galskab.
Samtidig smides milliarder ud på meningsløs aktivering og kontrol af arbejdsløse, og bomber smides efter Gaddafi. Galskabslisten er lang og skrives ikke kun i agurketiden. Det er ikke underligt, at der er underskud og gældskrise.