Vulkanen Katla og pressens sensationshunger

Den islandske vulkan Katla kan gå i udbrud når som helst med globale konsekvenser, skriver pressen med overdreven sensationshunger.

VulkanDen engelske presse skriver vidt og bredt, at Katla kan gå i udbrud når som helst, og at det kan få globale konsekvenser. Se fx BBC og The Telegraph.

Snart smittes de danske medier sikkert. Jyllandsposten var allerede på banen i går med ”Islandsk gigant-vulkan rumler,” hvor Katla overraskende får æren for Lakis katastrofale udbrud i 1783 (mere om dette udbrud senere).

Islændinge med forstand på tingene ærgrer sig og siger, at skriverierne er stærkt overdrevne. Se fx Fox Business og Iceland Volcano and Earthquake Blog.

Sandt er, at Katla er en stor vulkan, og sandt er, at det er usædvanligt længe siden (i 1918), den har haft et større udbrud, men de islandske fagfolk mener, at et udbrud sandsynligvis kun vil få lokale og ikke globale konsekvenser.

Faktisk havde Katla et mindre udbrud så sent som i år (8. – 10. juli), men det smeltede kun noget af gletsjeren, som dækker den 10 km brede caldera – iskappen blev ikke brudt.

Så ved vi det, når flere danske medier begynder at skrive af efter de engelske katastrofeprofetier.

Dermed være ikke sagt, at islandske vulkanudbrud ikke kan have katastrofale følger, men der er langt imellem. I 1783 gik Laki i udbrud, og i 8 måneder udspyede den enorme mængder flussyre og svovldioxid, som påvirkede klimaet og måske kostede 6 millioner menneskeliv (globalt).

Læs selv mere på Wikipedia om Laki og Geografisk tidsskrift 1879 ”De vulkanske Udbrud paa Island i Aaret 1783”.

Noget lignende skete i 1816 som følge af den indonesiske vulkan, Tamboras, udbrud i 1815. Læs mere på Wikipedia om Mount Tambora og ”Year Without a Summer”.

Island har adskillige vulkaner, og der er jævnligt udbrud, men skønt det er julefrokosttid, og folk går på vulkaner, skal man ikke tro alt, hvad pressen udspyr!

 

11 thoughts on “Vulkanen Katla og pressens sensationshunger

  1. Donald

    Nyhedsmediernes magt er skuffende. Det er meget interessante links, du har, og jeg må kigge efter senere – lige nu trænger arbejdet i haven sig på 🙂

    Svar
      1. Donald

        Det var netop sådan et væltet træ, jeg havde tænkt mig at save op, men jeg nåede ikke så langt! Jeg skulle også på indkøb:)

        Nu fik jeg læst lidt mere om 1783, 1815 (og 1810!) og det er naturligvis især det sidste udbrud, Mount Tambora i Indonesien, som har påvirket klimaet globalt og som man mener har været årsag til hungersnød og mange menneskers død. Island 1783 har muligvis været sværere at bedømme, selv om virkningerne i Europa menes at være registrerede. Jeg synes jeg kan huske at der var så meget hungersnød i Frankrig at Revolutionen 1789 ikke var kun var begrundet politisk had til en uduelig overklasse, men hang sammen med, at når man ellers er ved at dø af sult er man villig til at ofre livet i håb om at forbedre almenvellet.

        På en eller anden led kan jeg godt forstå at journalister vælger at nævne muligheden for en klima-ændring p.g.a. vulkansk aktivitet 🙂

        Svar
        1. Eric

          Ja, man kan forstå journalisternes fristelse, men de vinkler historien for meget. Kloden rundt er der vulkanudbrud hvert år, som ikke har nævneværdig betydning for klimaet. Den betydning, de har, går vel nærmest ind under normaltilstanden forstået på de måde, at hvis vulkaner ikke bøvsede regelmæssigt, ville klimaet være anderledes!

          Svar
          1. Donald

            Det er godt set og sagt; at hvis vulkanerne ikke “bøvser” lidt hele tiden, så ville vi kunne mærke det som en klima-forandring! 🙂

            Svar
  2. Gowings

    Overdrivelse fremmer…. – seertallet. Det er en klar erkendelse, efter at have set amerikanske vejr-tv programmer.

    Svar
    1. Eric

      Desværre er det sikkert rigtigt, men det går galt, når man begynder at formidle fiktion eller spekulation forklædt som nyheder og fakta. Alt for få kan (eller vil) udbryde, at kejseren ikke har tøj på.

      Svar
  3. Ellen

    Nårh, men hvis ikke der er tilgængelige katastrofer, hvad der desværre ikke er i øjeblikket (bortset fra vores regering 😉 ) – naturen er ikke altid helt medievenlig – kan man jo altid bøde lidt på halvdårlige seer- og læsertal med lidt dommedagsprofetier, og det er bare med at skrive om Katla, mens alle endnu har askeskyen og dens konsekvenser i behold i hukommelsen.

    Svar
    1. Eric

      Nej, der er intet som at spille på folks frygt, og jeg deler Hulegaards mening om, at man risikerer en Peter og ulven-effekt.

      Svar
  4. Erik Hulegaard

    Den selvopfattende 4 statsmagt har de seneste årtier i stigende grad bidraget til den daglige underholdning med katastrofemeldinger. Problemet med en slags kommunikation er essentielt, at katastroferne efterhånden devalueres i den enkeltes bevidsthed. Det kan medvirke – ikke bare til en ignorant holdning, men også – til en undervurdering, når virkeligheden overgår den filmiske verden.

    Et eksempel var den såkaldte “askesky” forårsaget af en vulkansk aktivitet på Island, der i det tidligere forår 2010 relativt pludseligt lukkede store dele af Europas luftrum.

    Det forekommer ikke aktuelt. Og i samme vulkanologiske stemning ønskes, at Teide opfører sig “ordentligt”, så blogejeren m./frue inden længe kan blive solstemt igen! 😉

    Svar
    1. Eric

      Og skulle det så ske, når Katla går i udbrud, at vinden bærer asken til flyruterne, vil det give trafikale gener en tid, men næppe hungersnød. Temperaturen kan sagtens påvirkes lidt ved større vulkanudbrud, når aske og SO2 har spredt sig i klodens atmosfære, men derfra og så til vinter om sommeren som i 1816 er der et stykke vej.

      Det er sket, og det vil ske igen, men der kan (med menneskets øjne, ikke klodens) gå lang tid.

      Teide er vist doven og svask nu, og aktiviteten er flyttet mod sydvest til lillebror, El Hierro. 😉

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *