Et beløb i rentefattig transit på Helles lønkonto tændte Bankens interesse, og hun blev inviteret til behagelig samtale i hovedsædet.
Arbejdspladsen tilbød engang en opsparingsordning, som Helle benyttede sig af, men dette medarbejdergode forsvandt som så meget andet i kølvandet på finanskrisen.
Beløbet var derfor i rentefattig transit på lønkontoen, og det bippede ind på Bankens finansielle radar. Computerne slår sikkert alarm, for kun lommesmerter gør mere ondt på finansfolk end midler, som ikke ”arbejder”.
Beløbet er ubetydeligt sammenlignet med fx bankdirektørens seneste lønstigning, men Helle blev alligevel ringet op af Banken, som inviterede til behagelig samtale i det marmorbeklædte hovedsæde.
Hun accepterede, for man får jo et vist råderum, når man ikke har bil og i øvrigt begrænser sig til ferier i Europa. Måske ville Banken tilbyde noget favorabelt, den ikke reklamerer med til daglig?
Helle inviterede mig med, og vi blev godt modtaget. Stolene i mødelokalet på 1. sal var slet ikke umagelige, og damerne var venlige og særdeles velforberedte.
Banken havde adskillige jobtilbud til Helles opsparing, fx kunne den komme i ”pasningsordning”. Ja, det kalder Banken det, selvom det vel passer bedre til en børneopsparing.
For nu at gøre en lang historie kort ville Banken meget gerne rådgive og sætte midlerne i arbejde, men venlighed og kaffe gør ikke dens tilbud mere konkurrencedygtige.
Det er lidt ligesom den parkeringsbillet, de betænksomt havde sendt med posten. Vi kunne selvfølgelig have brugt den til cyklerne, men tog bussen.
Det hører med til historien, at Banken dagen efter annoncerede, at der kommer ny ”prisstruktur,” så nogle af de gebyrfrie muligheder, Helle blev stillet i udsigt, måske snart kommer til at koste.
Da vi nu var inde i byen, valgte vi at spise på Taverna Zorba. Som reallønnen udvikler sig, kan vi måske få udgifterne til at slå til uden Bankens hjælp.
Det virker ikke som om du falder for bankens iscenesættelse, og det er godt det samme. Jeg ved ikke hvad I har fundet ud af, men jeg har ved et par lejligheder haft stor glæde af “Finanshuset i Fredensborg” som skriver i Politiken eller nu på websitet, og som ofte i radioen har været villige og venlige til at bedømme finansieringsmulighederne for almindelige lusefattige mennesker som mig. Fx. sagde de for et lille årstid siden, at det kunne være en fordel for pensionister at investere i udbetaling af en restgæld i parcelhuset – 1) rentudgiften bortfalder 2) det regnes ikke som formue 3) pengene er forholdsvis værdisikrede.
Da jeg nogle måneder forinden havde afviklet restgælden i stedet for at tage et “nedsparingslån” kiggede bankmanden på mig med opgivende øjne. Det var jo ellers et godt tilbud om et lån, som ikke bar renter hvis man ikke brugte det. Men mon ikke der havde været rigeligt med gebyrer? (Det kunne jeg jo se på tilbuds-papirerne.)
Bankmanden har ellers i alle tilfælde været en stor hjælp og en god forretningsmand, jeg har faktisk sparet mange penge på et forsigtigt variabel-rente lån.
God appetit – det så hyggeligt ud med Taverna 🙂
Tak Donald, Zorba er et hyggeligt sted med god mad, og så er det søde mennesker. 🙂
Det er umuligt i dag at spare op og få en rente, som dækker inflationen efter skat. I hvert fald hvis man er risikosky. Men nogle banker har bedre tilbud end andre, og de har sjældent marmorfacader.
Medens de store (franske, tyske, schweiziske m.fl.) europæiske banker lobbyer Frau Merkel i Forbundskansleriet og EUs bureaukratiet i Bruxelles/Brussel om fortsat støtte til Hellas, sørger blogejeren med frue på deres helt mikroøkonomiske niveau for en fortsat sympatisk (kulinarisk-relateret) støtte til det græske folk. – Æres den, der æres bør!
Bankernes “pasningsordning” eller “formuepleje” er næppe så hjertevarm som blogejeren og frues ad hoc pasning af Tot. Samme Tot havde sikkert nydt et kortere hvil på en af de magelige konferencestole, der langt ude i den økonomisk-labyrintiske fødekæde er finansieret af kunderne. 😉
Bankerne lever ikke af hjertevarme, men af kolde digitale kontanter. Heldigvis er der nogen konkurrence, og man kan shoppe, når man ikke har noget i klemme. 😎