Efter en nats søvn er vi gået i feriemode her på Sicilien, slapper af og nyder det pragtfulde vejr.
Programmet, jeg skitserede i går, blev fulgt. Først nogle få indkøb hos den lille købmand (alimentari), hvor damen er så venlig og smilende. Dernæst ned på kystvejen i nærheden af Fonte Aretusa, kilden som måske var medvirkende til, at grækerne slog sig ned netop her i 734 f.v.t.
Udenfor en lille café nød vi solens sidste stråler med en aperitivo, mens folk passerede på deres aftentur, og en fisker lagde net ud.
Aftensmaden blev indtaget hos Mariano lige rundt om hjørnet. Antipasti med sicilianske specialiteter og derefter bare nogle små og supermøre lammekoteletter med salat.
I dag spadserede vi en omvej ad små gader til markedet. Mange af de gamle huse og palazzi er i forfald, men er alligevel smukke med deres balkoner og altankasser.
Markedet er en eksplosion af lyd og farver. Der er en rigdom af grøntsager og tomater i alle mulige sorter. Frisk fisk, levende skaldyr og snegle. Ost, krydderier og delikatesser en masse. Fiskehandlerne skråler deres tilbud ud, og folk snakker, kigger, vurderer.
Vi stoppede op ved en bod, og jeg bad om 6 stilktomater. Det gad sælgeren slet ikke at have med at gøre og fortsatte i stedet med at løse verdenssituationen efter Berlusconi. En venlig dame intervenerede på mine vegne, og ordren blev reformuleret til et halvt kilo, som jeg måtte betale fyrstelige 80 cents for.
Længere nede ad gaden lod vi os lokke til at købe en siciliansk pecorino efter at have fået en smagsprøve: fyldig, vedvarende og salt smag. Jeg er sikker på, at han sagde noget med ”cavallo,” men om osten virkelig er lavet af hoppemælk, står hen i det uvisse.
Efter en afstikker i supermarkedet var det tid at gå hjem og hvile fødderne. Øen er ikke større, end at man kan spadsere fra den ene ende til den anden, men derfor kan man godt blive træt alligevel.
Snart er det tid til frokost og så siesta. Der er ikke de vilde planer om alverdens ting – vi tager tingene, som de kommer, og som vi har lyst til. Solen og varmen er sådan set rigeligt til at stemme sindet mildt. Vi er gået i feriemode.
“Verdenssituationen efter Berlusconi” – Milanos Don Corleone m.m.. Styrmanden i Rom ser aktuelt noget anderledes ud med den ekstremt mindre farverige og flamboyante Mario Monti. Der er ikke meget hoppemælk over sidstnævnte, men derimod nogle nødvendige egenskaber, såfremt bl.a. “feriebarnets aktuelle resort” også fremover kan virke charmerende.
Nyd fortsat din/jeres velfortjente mentale “feriemode” langt væk fra det labile danske klima, de daglige politiske fniderier, på- og afmontering af cykelhjelm, proces-beregninger osv.! 😉
Jejlighedens espressokande er egentlig et godt billede på Italiens situation: Den er ikke plan i bunden og dermed uegnet til elkomfur, og tætningsringen er heller ikke tæt, så der pibler kaffe ud under brygning. Men skidt, med lidt tålmodighed går det alligevel, og jeg kan nyde udsigten over de hullede hustage, mens jeg venter.
Procesberegningerne er for en tid erstattet af undren over, at to mennesker kan spise godt med vin etc. for under 50 euro. En del af forklaringen kan være, at regningen er en håndskrevet papirslap uden genpart og kassebon. La Polizia Fiscale er nok underbemandet.
Det føles godt nok lidt fesent, at skulle sidde her i det kolde nord og varme sig ved en nogenlunde sund økonomi og lav korruption, når du sidder dernede med din viv og drikker aperitiffer, spiser billige solmodne tomater, går på interessante restauranter der garanteret heller ikke koster alverden o.s.v., o.s.v (skutte, skutte). Men så har vi heldigvis en regering der vil afskaffe vores frokost-pause, sløjfe indtil flere helligdage og klapper når Angela Merkel vil spare det hele ned under gulvtæppet. Nyd det!
Nemlig, og så er det godt, at man kan flygte til gældskrise, anarkisk livsglæde og vejr, der ikke er alvorstynget. Vi nyder det i fulde drag.
Jeg syntes bare lige jeg vil supplere med en vejrudsigt her fra Aalborg i dag – regn, regn og atter regn – sort himmel og regn der “tramper” i gaderne – føj! – I slap væk i tide – nyd det
Uf! Vores “flugt” lyder til at være perfekt timet. Selvom I har min dybeste medfølelse, gør din vejrstatus ikke glæden for solen og varmen mindre. Tak 🙂
Hvor lyder det dejligt; I forstår rigtig at nyde livet i solen og varmen. Jeg sidder og bliver helt misundelig – på den fede måde.
Et ½ kg. tomater for 80 cent er jo helt vildt.
Det er dejligt, og Ortigia er præget af et forunderligt, romantisk forfald. Tomaterne kostede i øvrigt 0,65 halvkiloet, men jeg fik så lidt mere 🙂