Solen skinner herligt til et stykke over middag. Det er ikke så ringe at være klimaflygtning på Tenerife, selvom det kun er for en uge.
Hvis den globale opvarmning tager sig sammen og skaber Tenerife-vejr i Danmark, vil jeg bygge udekøkken på terrassen og plante bananer i baghaven.
+20° i december går an. Julepynten i byen er behersket, og Puerto de la Cruz er en ren by med grønne oaser og masser af blomster. I de fleste bede står julestjerner i forskellige farver, men den klassiske røde dominerer.
Vi går hen til den gode læderhandler i Calle de Zamora. Jeg kunne godt bruge en ny pung, og læderhandlerens varer er bare superkvalitet.
Helle fatter interesse for en hvid læderjakke, som hænger udenfor, men det er vist følelser, som skal have lov at modne.
Der er 50 % rabat på alt, forretningen lukker 25. februar. Det var trist, men jeg finder en pung, jeg kan lide. Den halve pris af 32 € er 15 €. Det er relativt dyrt, men der er jo det med kvaliteten.
Flere butikker i byen har ophørsudsalg. Det er nok krisen. Skønt krisen er langt mildere i Nordeuropa, påvirker den rejsebudgettet, og det mærkes her, hvor turismen er en afgørende indtægtskilde.
Hjemme slapper vi af på altanen; det er vel det, man har sådan en til. Hotellets wifi får endnu en forgæves chance, og senere spadserer vi en lang tur og samler appetit.
Altanudsigt
Aftensmaden indtages igen på La Cazuela. Oksemørbrad smager også godt sydpå, men restauranten burde holde sig for god til at servere sjaskede bønner og svampede gulerødder, som tydeligvis er en dybfrostblanding.
Rødvinen fra Tenerife er såmænd udmærket, men ikke himmelsk, selvom druerne er dyrket i 1300 meters højde.
Der er ikke sket noget særligt, men vi er heller ikke taget herned for at der pinedød skal ske noget. Vi er klimaflygtninge for en uge, er vi, og der skal bare slappes af.
Relateret:
Man skulle jo tro, de havde mere spændende garniture dernede end dybfrost gulerødder/bønner. Men godt, at det ikke gav skår i ferieglæden.
Ja, det er meget underligt, når man har set grønthandlerens udvalg af friske lækkerier (eller supermarkedets for den sags skyld), og når de øvrige råvarer (fisk, skaldyr, kød, håndskårne pommesfrites osv.) er af ypperlig kvalitet.
‘Klimaflygtninge’, hehe 🙂
Jeg var i min grønne ungdom på Gran Canaria i december, og jeg husker endnu de to meter høje julestjerner, der voksede nærmest vildt overalt.
Dem, du har taget, ser ud som danskstørrelse – er det kun på naboøen, de er så store?
Synd for dem, at krisen kradser så meget – de har bare SÅ meget brug for turistindtægterne – godt, at I i det mindste støtter dem.
Julestjerner får den størrelse, hvis de får lov.
Og ja, det er slemt med krisen i Spanien. De mange gadesælgere og “gæstefiskere” til sulteløn er bare nogle af de synlige symptomer. Arbejdsløsheden er uhyggeligt stor.
Der er ikke noget så dejligt som ferier, hvor man bare slapper af og lader dovenskaben råde, og oplever det der nu er at opleve på sin egen stille facon. Det lyder for mig til, at det netop er hvad I har gjort. Det er genialt at rejse væk, når det netop er allemest mørkt herhjemme. Det tror jeg, vi alle sammen kunne have godt af.
Det fungerer i hvert fald for os, og vi brugte gerne et par uger mere på samme måde, hvis der var mere ferie; men sådan er det jo ikke. Tværtimod så de os hellere arbejde mere (alt det med arbejdsudbuddet), så arbejdsløsheden med magisk logik kan falde.