Videoer fra Siracusa, Taormina, det græske teater, en bustur fra Taormina og helgenprocessionen i Calatabiano, som nærmest var en folkefest.
Vi kom hjem fra Sicilien onsdag aften, og i går fik jeg styr på billeder og videooptagelser. Det tager en farlig tid at klippe videofilm, for ikke at tale om upload af flere giga til Youtube, men nu er det gjort, og det var jo egentlig ganske sjovt.
Videoerne er i HD, men vises som standard i lav opløsning. Har du en hurtig forbindelse, kan du med fordel vælge højere opløsning ved at klikke på det lille tandhjul forneden til højre. Man kan også vælge fuld skærm.
Mursejlere i Siracusa
Det første korte klip er fra tagterrassen i Siracusa. Om morgenen og aftenen sværmede det med mursejlere i halsbrækkende fart hen over tagene, og det er deres gennemtrængende piben, man kan høre.
Klatterne på terrassen vidnede om, at det ikke var et helt risikofrit sted at indtage sin morgenkaffe.
Den hylende hund
Fra tagterrassen havde vi udsigt til en altan, hvor en hund opholdt sig det meste af tiden. Den fulgte ivrigt med i, hvad der foregik på gaden, og kom der en anden hund eller en kat forbi, fik de læst og påskrevet med arrige bjæf. Den hund gøede temmelig meget.
Men pinsesøndag satte den i med at hyle, da kirkeklokkerne begyndte at ringe, og var jeg ikke stået op allerede, havde jeg måske fulgt dens eksempel.
Det græske teater i Taormina
De gamle grækere havde sans for skønhed, og det græske teater i Taormina har en uovertruffet beliggenhed med formidabel udsigt til Etna, havet og lavlandet. Så var der noget at kigge på, hvis forestillingen blev for kedelig.
Taormina
Taormina er smuk, men også hjemsøgt af turister. Da vi nåede den centrale plads, Piazza 9 Aprile, var der kirkelig tjam-tjam for børnene med balloner, marchmusik og opbyggelig tale fra præsten.
Til slut blev ballonerne sluppet løs, og hvor de lander, er der sikkert nogle geder, der får tarmslyng. Bagefter fik hørelsen fred i den offentlige have.
Bustur fra Taormina til Giardini Naxos
Busturen ned ad bjerget fra Taormina til Giardini går gennem hårnålesving og giver et indtryk af frodigheden og de fantastiske udsigter. Egentlig er det flottere at sidde i bussens højre side, men det må vente til næste gang.
Procession i Calatabiano, helgenen San Filippo Siriaco
San Filippo Siriaco er Calatabianos beskytter. Hvorfor han så tilbringer det meste af året i en bjergkirke, ved jeg ikke, men en gang om året bæres han i procession til Calatabiano, og en uges tid efter går turen tilbage.
Det har karakter af en folkefest, og vi var med til optakten. Processionen startede i kirken, selvom lydsiden minder mere om en fodboldkamp.
Turen tilbage til kirken på bjerget tager vist en times tid, men den deltog vi ikke i. Søger du på Youtube, kan du finde andre videoer af processionen, som sine steder ser ret halsbrækkende ud.
I øvrigt meddelte Youtube, at musikken, som orkesteret spiller til slut, er copyrightbeskyttet, og jeg måtte gennem en større tur for at bedyre, at jeg skam havde lov til at bruge musikken, fordi den blev spillet af et orkester ved en offentlig begivenhed.
Sådan noget pjat – de er skøre de romere amerikanere!
Jeg læste alle indlæg på terassen og så alle videoerne efter en gåtur indendøre. Faktisk var det en fin ide at læse alle indlæg i rækkefølge og følge den gode og fint beskrevne ferie på denne måde. Det er let at forstå, at læserne, der kommer på de kanter, har haft stor fornøjelse af anbefalingerne. Man får jo vældig lyst til at tage en tur til den del af Italien. Videoerne var fine, især synes jeg godt om den fra kirken med forberedelserne til det tunge arbejde at flytte rundt på en figur. Det var morsomt at se, hvorledes der lades op. Måske mangler der lidt organisering, men det er der vel ikke noget nyt i.
Det var også noget af en øjenåbner at opleve hurlumhejet i kirken. Det havde vi simpelthen ikke forestillet os i vores vildeste fantasi. Jeg er Angelo meget taknemmelig for at have givet os den oplevelse.
Det er du god til! Bruger du stativ? Hvilket kamera bruger du? Så mange spørgsmål, så få svar!
Med min ex – som du muligvis har kendt, da han var skaknørd, og også god til at spille, ihvertfald for en tid – faldt vi af og til ind i sådan noget “Festivale Folkoristico”, når vi var ude og rejse. Jo mindre alkohol, der serveredes ved slige lejligheder, jo sjovere var det, synes jeg at huske. Men det var der specielle grunde til.
Tak, Henny, smiger er ikke nødvendig, men er altid velkommen 😉 Svarene på dine mange to spørgsmål er:
1. Nej.
2. Sony HDR-CX250E, som er en lille handy sag, der kan være i en håndflade, hvis den er stor nok. Billedkvaliteten er forbløffende god, når videoerne afspilles på et moderne Sony fjernsyn, som forstår det originale filformat. Det tager også still-billeder i god kvalitet. Min eneste anke er mikrofonens følsomhed over for vindstøj, samt at kameraets autofokus (motoren) også kan generere en svag baggrundsstøj.
Folkelig festivitas er altid sjov at opleve, og man må lade den katolske kirke, at den har flair for (og stor erfaring med) at stable et show på benene, som giver de klippede får en på opleveren.