Folk, som falder i romantisk svime over alt livsbekræftende, kan få deres lyst styret ved at slå min græsplæne, når vi har været på ferie.
For det er i den grad livsbekræftende, at en græsplæne uden gødning vokser 15 – 20 cm på knap 3 uger, bare fordi det regner en lille smule, mens vi er på ferie.
Ja, jeg nævner det bare som eksempel på, at det livsbekræftende ikke nødvendigvis er så positivt, at det kalder på jubel. Flymo, plæneklipperen, var ganske vist tæt på at falde i svime, men det var af overanstrengelse og ikke romantisk begejstring.
Den normalt så støjsvage Flymo stønnede højlydt, og amperemeteret nåede feberhøjder, selvom jeg kom med opmuntrende tilråb som: ”Flot Flymo!” og: ”Så, nu leger vi mejetærsker!”
Da Flymo i modsætning til visse drøvtyggere kun har én mave, fik den også talrige forstoppelser, skønt græsbleen var fjernet for ikke at hindre det frie flow.
Jeg har lovet, at vi venter til senere med at slå forhaven. Så er der håb om, at sol og vind har fjernet noget af bundfugten, som volder peristaltikken så store kvaler.
Man skulle have en ged. En ged ville også æde skvalderkålen og alt det andet, som vokser uhæmmet, fordi det ikke har nogen naturlige fjender.
Hvis jeg havde en ged, tror jeg, den skulle hedde Flymo, men det strider sikkert mod politivedtægten at have ged i villakvarteret. Der må for myndighedernes skyld gerne gå ged i mit liv, men ikke i min have.
Jeg kunne indvende, at Flymo er en organisk og klimavenlig plæneklipper, men kommunens paragrafologer tvangsfjerner den garanteret fra byzonen uden hensyn til plænens tarv.
For at redde Flymo fra børnenes zoo og ad åre en skæbne som løvemad ville jeg selvfølgelig komme dem i forkøbet med en delikat langtidsstegning, men det ville jo ikke være særligt livsbekræftende.
Livet er kompliceret, det bekræftes gang på gang, og langt hen ad vejen kan der være grund til begejstring, men man kunne godt være lidt nuanceret. Man kan også som Tot her have en mere pragmatisk begejstring for madskåle og den slags.
Hvad så, Flymo – skal vi trille ud og se, om vi kan blive begejstret af det livsbekræftende ude foran? Så skal du nok få lov at hvile i mindst en uge.
Man skal ikke gi sig i kast med uvante redskaber, hvilket en af mine tidl. tandlæger kan tale med om, for den elektriske hækkesaks snuppede et par af hans fingre, og så var han færdig med den metier.
Broderen overtog hans praksis, og da jeg traf hans kone som klinikassistent, fortalte hun, at det oplevede de nogle gange om året på hospitalerne…..
Så dét kan ikke anbefales.
Enten er det den samme historie eller en ganske tilsvarende jeg kender (og den var barsk) – så håbet er selvsagt at Flymo klarer kommende opgaver, så man er fri for at risikere erhvervsevnen ved at tage ukendte redskaber i brug.
Hvilken sproglig elegance historien om Flymo er fortalt med. Det er sandelig en sand fornøjelse at læse. Mon ikke Flymo ville blive godt tilfreds, hvis græsmesteren anskaffede en le og lavede et forarbejde, som ville gøre livet lidt lettere for Flymo en anden gang efter 3 ugers eksplosiv græsvækst?
Nu vil jeg se om jeg kan få liv i en bærbar komputer ude i luften – og så vil jeg læse alle historierne fra den sidste ferie i sammenhæng.
Jo, Flymo ville være begejstret, hvis jeg gjorde forarbejdet med en le, men jævnfør Maddonaens kommentar, er det ikke risikofrit for uøvede.
Her i huset er vi begejstrede for WiFi, som tillader os at være på terrassen og Internet på samme tid. 🙂
Jeg har samme erfaring med livskraftige græsplæner som du; måske vi kan slå os ned som landbrugskonsulenter. Der er tilsyneladende en del at spare på NPK kontoen?
Ja, og helt seriøst tror jeg, at ammoniakimmisionen (altså det der “falder ned”) fra landbruget gør gødskning ganske overflødig – i hvert fald i visse egne af landet.
Minder uhyggeligt om, hvorhøjt græsset var blevet, før vi nåede fritidshuset på Falster, hvor vi kun havde set drømmesenge, parasoller og grillparties, når vi lukkede øjnene eller så reklamerne for sommerhuse.
Så en enkelt gang måtte gemalen ha’ fat i en le, for at få det slået, og den skulle jo rigtig slibes, så tommelfingeren næsten røg med.
Tilmed måtte han lide den tort, at lægehuset rummede én af hans tidl. arbejdsgivere, der spurgte, “Hva’ fa’en han havde lavet”?!
Og det var jo et godt spørgsmål….;-)
Hehe 🙂 Men stakkels gemal!
Engang spurgte min nabo og plæneklipper-reparatøren, om jeg troede at min plæneklipper var en grønthøster, og jeg blev egentlig lidt skuffet over at den ikke var. 🙂
Måske skulle man anskaffe sig en anden plæneklipper … af grønthøstertypen? 🙂
Hvor jeg forstår din skuffelse 🙂
Jeg forstår, der er ingen retfærdighed til. Hørt, Hørt.
“Brødre lad Flymoen lyne, slåning den sidste er nær …”
Hahahaaaa… den slags overdreven vellevenhed lider vores plæne også af, selv om den ikke får nogen form for gødning.. tør slet ikke tænke på 3 uger uden at nogen har givet den smæk.. 🙂
Efter 3 uger er den ikke til green-træning, det kan jeg forsikre!
Det er fordi du har for meget græs i din mosplæne. Stor fejl! Men selv vores mosplæne har måttet under kniven hele 3 gange allerede, og det er da livsbekræftende på den noget ufede måde, selv om det godt nok ikke er mig, der slår græs.
Jamen, hvad gør man? Round Up’er man skidtet og sår mos? Nu har jeg sultet den plæne i 22 år, og så er den så modbydeligt livsbekræftende …
Hehe, skøn tekst. “Fly mo to the moon” 😉
En ged LUGTER. Noget så skrækkeligt, så drop du endelig den tanke igen – du ville bare få lyst til at lave den om til middagsmad, inden den havde nået at gøre tilstrækkelig gavn …
Lugter? Det kan vel ikke være værre, end når min haveelskende nabo spreder hønsemøg for at kunne slå græsset oftere. 😉