Kender du følelsen? Du har været på en dejlig rejse og er kommet hjem, men det er som om en stump af sjælen ikke er fulgt med?
Forleden fiksede jeg billeder og videoer, og i dag begyndte jeg at arbejde med rejsebeskrivelsen – eller dagbogen om man vil.
Jeg har for længst indset, at hvis jeg ikke nedfælder indtrykkene, vil vi om ganske få år have glemt alt for meget samt rode rundt i, hvor og hvornår det nu var, at … Oplevelserne skal ligesom frysetørres for at bevare deres friskhed.
Selvfølgelig er jeg kommet hjem, men en stump af sjælen svæver stadig rundt som en satellit over Sicilien, og ind imellem stopper al aktivitet på moderskibet et kort øjeblik som for at tjekke, om der er forbindelse.
Det er slet ikke ubehageligt. Tværtimod, men undertiden lidt vemodigt.
Det er jo heller ikke sådan, at sjælen har en finit størrelse på fx 3 liter. Man kan sagtens rutte med den og deponere fragmenter her og der, den slipper ikke op af den grund.
På en måde er det faktisk, som om der bliver mere af den, når den sådan etablerer filialer rundt omkring.
Jeg har ellers engang læst, at sjælen vejer 21 gram – der stod dog ikke noget om det tilsvarende volumen … 😉
Jeg har ment, jeg har kunnet klare mig med billederne fra vores ture for at genopleve dem, men kan godt se nu, efter jeg er begyndt at blogge om ferieoplevelserne, at der hæfter sig lidt flere minder, når jeg skriver dem ned.
Det er vel individuelt, hvad man kan klare sig med. Jeg glemmer detaljerne, hvis jeg ikke fpr dem nedfældet.
Flot beskrivelse af en følelse jeg kender så godt.. 🙂
🙂
Meget nydeligt formuleret.
Hvis så, er det en god begyndelse.
Jeg forstår så ganske nøje, hvad du her skriver – sådan har jeg det især med Virgental i Østrig, men ellers er jeg dog efterhånden ved at være mere hvor jeg er når jeg er der. Måske er det et aldersfænomen, at man ikke for- og efterbegejstres i samme omfang som da man var ung og ikke havde de samme erfaringer som nu. Men jeg forstå sagtens din oplevelse.
Selvfølgelig ændrer det sig med alderen, for så har man gerne oprettet flere filialer. 😉
Du kan nu noget med sproget, og jeg er ikke bleg for at sige, at det du her har skrevet, er smukt! 🙂
Jamen, det var da smukt sagt 🙂