Man skal ikke gå på kompromis med kvaliteten, når det gælder værktøj til vigtige opgaver, så vi har i årevis haft en rigtig tjenerproptrækker.
På Cypern i 2005 havarerede en nyindkøbt vingeproptrækker, da den skulle åbne sin første flaske, og den deprimerende hændelse lærte mig, at kun det bedste godt nok, når det kommer til proptrækkere.
For 48 kr. købte jeg en professionel tjenerproptrækker. Den reklamerede for et kendt vinfirma, men det kunne jeg godt leve med, for tjenerproptrækkeren er det perfekte værktøj.
Den har en lille kniv, som kan skære folien af halsen, den snoede spiral yder max løfteevne, og med to sæt ”modhagere” kan man med vægtstangsprincippet og i to etaper åbne selv den mest genstridige flaske.
Proptrækkeren nåede at se mange lande og tjente os godt, indtil den i maj besluttede sig for at desertere og blive på Sicilien. Den var i hvert fald ikke i kufferten, da vi kom hjem, og det kan man ikke fortænke den i.
Ved først givne lejlighed besøgte vi derfor forretningen, hvor jeg havde købt den undslupne proptrækker, men den slags førte de ikke længere, sagde ekspedienten.
Men så kom han i tanker om noget, en fjern erindring, og længst inde i en skuffe fandt han en enkelt lille papæske med en tjenerproptrækker. Den havde ingen stregkode, og nogle opslag på computeren gav intet resultat.
Når en vare ikke findes i computeren, findes den så at sige ikke. Ekspedienten, en moden herre, udviste stor konduite og forærede os proptrækkeren. Det var pænt af ham.
Så nu har vi igen det rigtige værktøj, og jeg har tilgivet den gamle. Jeg håber, den hygger sig med gode vine på Sicilien, og hvem ved – måske ses vi igen.
/Eric
Nej man må aldrig gå ned på udstyr! Min tjenerproptrækker er ganske og aldeles elendig. Fx er er spiralen blevet bøjet, da jeg skulle trække en meget genstrid flaske op. Jeg vil lede efter en som din.
Klog beslutning 🙂
Tak for dejligt morgen indlæg. Du har så ganske ret, proptrækkere er absolut en stor del af tilværelsen. Kender slagsen, havde en for år tilbage. Den blev faktisk så slidt i “modhageren” at den er gået til de evige proptrækker marker. Vil lige pointerer ,at den var brugt, da jeg huggede den fra en restaurant. Den har haft et godt og travlt liv, til glæde for mange mennesker, er jeg sikker på.
Man skal påskønne det gode værktøj, og når proppen er ude, spilder muserne på bordet, eller hvordan det nu er. 😉
Hvis jeg var en proptrækker ville jeg også blive i Italien.. 🙂
Også jeg. Det er på ingen måde en forskruet tankegang – snarere opløftende.
Ked af at sige det, men den ekspedient skal altså have fornyet sit kursus i tjenerproptrækkere 😉
Naturligvis kan de købes. Hvad skulle alverdens tjenere ellers gøre. Og i er i alle fald blevet sparet mindst 139 kroner, og det er jo ikke dårligt, for en proptrækker skal da med i kufferten.
Så så, nu skal du være ordentlig mod min ekspedient! Selvfølgelig kan proptrækkerne købes, men ikke i den butik. 🙂
Hurra for den seriøse tjenerproptrækker, som selvsagt er det instrument der skal anvendes, når der ikke er skruelås på flasken. Det er en fornøjelse at bruge sådan en dims med to trin – den klarer, som du siger, enhver flaskes prop.
Det er til stadighed ubegribeligt at der fremstilles proptrækkere uden spiral men med en fast kerne og et slags bor uden om, som i visse tilfælde er aldeles uegnet til formålet. Men selvfølgelig fremstilles der produkter der er uegnede til det formål de har – som fx. den brødrister Netto engang solgte som kun brændte brødet af fordi risten var for tæt på varmelegemerne. Trods min påpegning af det uhensigtsmæssige i konstruktionen vedblev Netto at sælge uhyrligheden til gene for kunderne.
Nok brok.
Herligt med en vinproptrækker og endda en gratis en af slagsen.
Den er det perfekte instrument – alt andet er souvenirs.
Vinproptrækker = tjenerproptrækker.
PR-optrækker 🙂
Man må aldrig gå ned på udstyr…især ikke proptrækkere.;-)
Nej, det ville være en ond spiral!
Nej, det er et forfærdeligt område at gå ned på udstyr på. Det afspejles også i det hav af idiotiske løsninger der er – og har været – på markedet.
Den er efterhånden ret udbredt den viste model og fåes flere steder. Selv har vi haft en omtrent så længe som I, og flittigt foræret tilsvarende bort som værtinde (eller værts?) gave. Det geniale ved den viste model, udover to-trins løftetrinnene, er også efter min mening at kniven er placeret foroven og ikke bagi i håndtaget, som den oprindeligt var i den ‘originale’ Waiters Comfort. Jeg har flere gange skåret mig på hængslingen af kniven i bagenden af håndtaget, når der skulle lægges kræfter i, og det skulle der, for der var ingen dubleret løftearm.
Nej, dette er ikke et område, hvor man kan gå på kompromis, og det er rart at høre en kender give udtryk for det samme.
Der er så mange andre områder, hvor man kan spare, uden det gør noget – haveredskaber for bare at nævne ét eksempel.
Tja, ellers kunne i jo blive henvist til at drikke BiB-vine. Det behøver nu heller ikke være så ringe endda. Men jeg glæder mig til, det bliver min tur til at købe en vare, der ikke findes i computeren, og derfor må blive min aldeles gratis. Og det må godt være noget større end en proptrækker.
Problemet med større ting er nok, at de ikke kan gemme sig for computeren i en skuffes mørke dyb. 😉