Begrebsforvirring hos Stofa gjorde det unødig besværligt at få mit kabelmodem til at virke som trådløst netværk.
Da vi for godt 3 år siden skiftede til Stofa, fulgte der et kabelmodem med. I stedet for at bruge tid på at finde ud af, hvordan det kunne fungere som trådløst netværk, forbandt jeg det blot med et kabel til den gamle router.
Så kunne vi køre videre som hidtil, og det fungerede perfekt. Lige indtil den gamle router døde for nogle dage siden. Papirvejledningen var forældet, men heldigvis var det bare at forbinde computer og modem med et kabel, så var jeg på.
På stofa.dk downloadede jeg en vejledning og gik ind på ”Mine sider”. Her kunne jeg aktivere routeren som trådløst netværk, men så begyndte det ”sjove”. Hvilken krypteringstype skulle jeg vælge? WPA2-PSK eller WEP?

Jeg fandt netværkskortets egenskaber og feltet ”Krypteringstype”. Der var kun 2 muligheder: AES og TKIP.
En tid lang troede jeg, at vi skulle have nye netværkskort, indtil det gik op for mig, at Stofa nok mente ”Sikkerhedstype” og ikke ”Krypteringstype”.
Jeg fik det trådløse netværk op at køre, det var jo fint, men så var der bare lige den sidste og ikke uvæsentlige detalje: Hvordan loggede jeg på?
I Stofas vejledning stod, at jeg skulle bruge det password (sikkerhedsnøgle), jeg havde fået med routeren eller brevet fra Stofa. Jeg havde gemt alle papirerne, og der var ingen sikkerhedsnøgle. Mit password til ”Mine sider” duede heller ikke.
Der var ikke andet for end at ringe til support. Han fik nummeret på mit modem, og jeg fik et password på ikke mindre end 26 blandede tal og bogstaver. Voila, jeg var på det trådløse netværk.
Først bagefter gik det op for mig, at det 26 karakterer lange password stod på ”Mine sider” (se første billede). I stedet for forståelige begreber som password, adgangskode eller sikkerhedsnøgle kalder de det imidlertid ”krypteringsnøgle”.
En krypteringsnøgle er i min forståelse en nøgle, man bruger til at kode eller afkode med. Det er bestemt ikke en adgangskode.
De kan for min skyld kalde tingene hvad de vil, men så skal de dæleme kalde tingene det samme i deres vejledninger, og det gør de ikke. Det kunne også hjælpe at skrive, at adgangskoden har 26 karakterer, og at den står på ”Mine sider”.
Det, som kun burde tage 5 minutter, kom til at tage flere timer. Jeg er stadig knotten, men det var da rart at komme på igen, så jeg kan sidde i lænestolen og lukke damp ud via det trådløse netværk.
/Eric

Hej Bjarke
Som førstegangskommentator skulle din kommentar lige godkendes – en simpel spamforanstaltning.
Og ja, Stofas sprogbrug på “mine sider” var helt korrekt. Det, som skabte forvirringen, var, at de i den skriftlige vejledning kaldte nøglen for et password.
En krypteringsnøgle er i min forståelse en nøgle, man bruger til at kode eller afkode med. Det er bestemt ikke en adgangskode.
Det er også præcis hvad det er. Det er ikke en adgangskode, men den krypteringsnøgle der bliver brugt til henholdsvis at afkode de data routeren sender til din computer, og til at kode de data din computer sender til din router.
Så i det tilfælde er stofas sprogbrug helt korrekt.
Det er åbenbart ikke altid let at skrive begribeligt. Og det er heller ikke altid let at bruge sin intuition rigtigt. Det er nøjagtig mærkværdigt at det der skal klares på 5 minutter varer timer. Som så ofte før kommer jeg til at tænke på den gode sætning: Intet er så kompliceret, at det ikke kan kompliceres yderligere. Og det burde være omvendt.
I går bestilte jeg en bårebuket til levering i en bestemt kirke. Kvitteringen indeholdt den bemærkning at buketen ville blive afleveret hos naboen. Det forekom noget besynderligt, så jeg brugte tid på at sende en mail. Af svaret her til morgen måtte man forstå, at det var en standardtest. Det er jo fint, hvis man havde skrevet at det var en sådan tekst.
Hvis IT-firmaer havde seriøs interesse i at lave forståelige vejledninger, prøvede de dem af på IT-ignoranter, før de blev publiceret.
Det med bårebuketten lyder højst besynderligt, en “standardtest” som er decideret og bevidst vildledning af kunden, der kun kan blive forvirret og nervøs.
Jeg må have glemt at læse korrektur – jeg kender da ellers forskel på test og tekst.
Okay, men det er da alligevel forvirrende – kan godt forstå at du kontaktede dem.
Skærmen her er dugget.
Min damp er virtuel, så duggen er digital. 😉
Pas nu på med det damp! Der er jo ingen grund til, at det trådløse netværk ruster, nu hvor du endelig har fået det til at virke 😉
Enig: det er ikke godt nok – og du er oven i købet god til den slags ting. Tænk på os stakkels it-analfabeter, der har en meget stor opgave i at gennemskue, at det samme hedder noget forskelligt.
Sålænge dampen er virtuel, går det nok 😉
Tanken bag din sidste bemærkning har også strejfet mig. Da vi i sin tid fik modemet, gik der også nogen tid, før jeg fandt ud af, at det medfølgende LAN-kabel var defekt.
Godt du nu kan komme af med damp overtrykket, du er blevet ramt af en af mine yndlingsaversioner på jobbet.. som er når nogen udarbejder dårlige vejledninger, der egentlig indeholder de rigtige oplysninger, men som alligevel er umulige at afkode.
Det er nemlig det, jeg er. Eller måske mere præcist udtrykt: Deres vejledning er OK, men begreberne på “Mine sider” afviger herfra eller er direkte forkerte. “Krypteringsnøgle” – hrmff!