Folk har så pokkers travlt med at fortryde alverdens ting, og hvis de ikke lige selv har noget at fortryde, fortryder de gerne på andres vegne.

Selvom de fleste går ind for regnskovens bevarelse, står man nærmest til bødestraf, hvis der vokser lidt pyntegrønt mellem fliserne, så jeg rensede fortov i formiddags.
Det kræver ikke megen tankevirksomhed, men når man nu sidder der, skal man jo tænke på et eller andet. Man kan fx løse ligninger med flere ubekendte, spille blindskak eller recitere Peters Jul, men i dag valgte jeg at tænke på ting, jeg ikke fortryder.
Ganske vist er fortrydelsesretten lovsikret, og man kan sågar købe fortrydelsespiller, men det er sgu ikke sjovt at bruge sin tid på at fortryde.
Det er også sjældent, at det hjælper. Uden at gøre bloggen til en skriftestol kan jeg afsløre, at jeg ofte har fortrudt, at græsset er blevet for langt, før det blev slået, men har det hjulpet? Ikke en disse.
Nej, så er der meget mere opmuntring i at tænke på alt det, man ikke fortryder, og hvis man tænker sig om, er der meget i den kategori.
Det er især nemt ikke at fortryde ting, som aldrig blev til noget. For eksempel fortryder jeg ikke, at jeg aldrig blev sværvægtsbokser, men det er mere seriøst ikke at fortryde ting, der faktisk blev til noget.
Mange synes sikkert, at jeg burde fortryde den store studiegæld, jeg pådrog mig, men hvad skulle det nytte? Gælden er betalt, og jeg har ingen planer om at studere igen og demonstrere, at jeg er blevet klogere.
Og bortset fra det finansierede den nogle gode år, og jeg fortryder absolut ikke, at jeg ikke fuldførte og blev gymnasielærer med Facebook som opmærksomhedsrival i timerne.
Det er fint nok at fortryde, hvis det bevirker, at man ikke fortryder næste gang, men fri mig for jammer.
Underligt nok har vi ikke et ord for fortrydelsens negation. Måske skyldes det syndsbegrebets historiske omklamring, hvor man skulle angre alt det sjove, ligesom sundhedslobbyen i dag vil have os til at fortryde livets sødme, så vi kan leve surt længe.
Jeg savner en fortrydelseslobby, som vil arbejde for, at vi ikke skal fortryde alverdens ting, og jeg savner et ord for fortrydelsens negation, for ikke at fortryde.
Bagtryde kunne bruges. Der er meget, jeg bagtryder, men apropos det med at rense fortov, så bagtryder jeg ikke, at vi i sin tid købte en hjørnegrund.
/Eric
Det sker at indlæg rundt om er af en sådan kvalitet, at en kommentar må vente lidt. Det hele skal falde på plads før en kommentar kan skrives. Så jeg gik og rumlede med begrebet hele dagen i går. Jeg fandt dog ikke fortrydelsens negation. Jeg synes ikke jeg fortryder ret meget sådan for alvor – eller har gjort det. Jeg kan nok ærgre mig om noget gjort. Når nogen fortryder ser det ud til at undskyldninger er lettilgængelige i nutiden, men undskyldninger skal ledsages af ændret adfærd i fremtiden for at have mening – ellers er de ligegyldige. Jeg søgte lidt på nettet og fandt bl.a. lidt om hvad der kaldes non-apology apology, en undkyldning, der foregiver at være det uden at det er tilfældet.
Ikke-undskyldsundskyldningen kender vi alle. Den kan vi ikke bruge til noget, deri har du aldeles ret. Men det er egentlig bemærkelsesværdigt, at vi ikke har et ord for “ikke at fortryde”. Det er enten “ikke fortrudt” eller alskens omskrivninger à la “jeg har det godt med, at …”.
Fortrydelsespiller og fortrydelsesparagraffer …
Der var mange kloge ord i dette indlæg, og du har jo så ganske ret: det nytter ikke en pind at fortryde noget, for intet gjort kan gøres ugjort.
Somme ville jeg nok ønske, at jeg kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft, men det er noget andet, er det ikke? 😉
” …ligesom sundhedslobbyen i dag vil have os til at fortryde livets sødme, så vi kan leve surt længe”
Det burde komme i glas og ramme!
Selvfølgelig er dit ønske noget ganske andet 😉 Sundhedslobbyen var mig ligegyldig, hvis den ikke var så anmassende i sit forsøg på at frelse mig. Den opfører sig, som havde den aktier i mit liv, og det finder jeg uforskammet.
Som du dog får tænkt under fliselugningen. Selv rensede jeg for ukrudt imellem brostenene på vores terrasse, den anden dag. Men jeg husker ikke hvad jeg tænkte. Ja tænk at bruge tid på at fortryde, det er så helt ligegyldigt. Det ændre jo intet.
Nogle rejser land og rige, ja faktisk den halve verden rundt, for at lufte sin fortrydelse. Der er mange måder, at få opmærksomhed på i denne verden.
Fortsat glædelig fridag.
Tak Anne, og i lige måde. Ja, nogen bruger megen tid på at spolere deres nattesøvn. Det skal ikke bagatelliseres, men blot sættes i perspektiv.
Eric, når jeg læser det du skriver her, tænker jeg at du er i færd med at blive franskmand. I Frankrig fortryder vi så lidt, at vi har en sang netop om det, og som er næsten lige så kendt som vores nationalsang:
https://www.youtube.com/watch?v=Q3Kvu6Kgp88&list=RDQ3Kvu6Kgp88
Grazie Hélène,
jeg tænkte slet ikke på den smukke sang, da jeg skrev, selvom den var oplagt. Tak for din påmindelse. Men franskmand? In tre settimane siamo in Sicilia 🙂
Jeg tror, fortrydelsens negation må være at tage ansvar for sig selv og sit liv. Ikke altid så enkelt i praksis!
Tillykke med arbejdet derude på fortovet.
Det er jo netop det, Henny. Jammer og vokslys er en sølle erstatning.