Jeg har ryddet op i kælderen i dag, og i en kasse med børnebøger fandt jeg en tidslomme, nemlig ’Hvad kan jeg blive’ fra 1975.
Klik for større billede
Før vi får set os om, skal der nyt køkken ind. Derfor ryddede jeg op i kælderen i dag, så der er plads til det meste af det husgeråd, som skal gemmes af vejen, når tiden kommer.
Når man har en rummelig kælder, bliver man nemt god til at gemme og glemme, og en dag er kælderen pludselig ikke rummelig mere.
I dag stod den derfor på kasser med gamle børnebøger, skoleblade fra Helles gymnasietid og meget andet. Ud røg Kim-bøgerne, Lisa som tolk, Høegs Højskole, Den sorte hingst, hingstens efterkommere og mange andre.
Erhard Jakobsens felttog mod røde lejesvende var faktisk komisk, når man tænker på den sagosuppe af spejderideologisk bog-bras, datidens ungdom blev fodret med.
I en af kasserne lå også ”Hvad kan jeg blive,” Politikens Forlags erhvervsvejledning fra 1975. Den tidslomme røg ikke direkte i containeren.
Vi ved ikke rigtig, hvor bogen er kommet fra, men sandsynligvis fra Helles forældre. Den udgave, jeg læste i sin tid, var endnu ældre. I den kunne man stadig blive nåle- og karetmager, men disse agtværdige professioner er forsvundet fra 1975-udgaven.
Til gengæld kan man i 1975 stadig blive dropskoger eller kontreadmiral, og som noget helt nyt er der Edb-personale. Citat:
Edb-personale
En af de tekniske nyskabelser, som har størst betydning for samfundets udvikling, er den elektroniske databehandling (edb).”
Faser i edb-arbejdet beskrives, og efter programmeringsfasen følger:
Sluttelig skal alle de gamle data omsættes til f. eks. hulkort eller -strimmel, så de kan læses ind i datamaskinen og bruges der.
Der er mange mulige erhverv i ”Hvad kan jeg blive,” dog står der intet om, hvordan man bliver levebrødspolitiker. Har man ikke de egenskaber, der skal til for at blive kontreadmiral eller få et job med edb, kan man måske blive radiotelegrafist eller jockey:
Det er en betingelse for at blive jockey, at man er så lille af vækst, at man ved antagelsen i 15 – 16 års alderen vejer under 40 kg påklædt. Man må have udpræget interesse for heste og deres røgt og pleje.
Jockey-jobbet er måske det eneste fag, hvor man ikke skal vokse med opgaven.
Nå, mon ikke der lige kan blive plads i containeren til ”Hvad kan jeg blive”? Skulle jeg mod forventning få brug for at vælge mellem fagenes korsveje, kan jeg vel bruge Google Maps.
/Eric
Sådan en gammel bog kunne jeg såmænd godt finde på at købe i en bogkasse til en femmer. Bare for at få en smule nostalgi.
Måske er det netop det, jeg har gjort. 😉 Men i så fald har jeg glemt det, og nu er den røget ud.
Nu skal jeg jo ikke tale for andre, men i mit eget tilfælde skulle bogen vel hedde “Hvad kunne du være blevet til?”. Ikke at jeg ville gide læse sådan en bog. Det blev, som det blev og det kan man ikke lave om på. Ang. edb, så blev det jo en meget stor del af mit arbejde, eftersom jeg var “superbruger” med ansvar for det meste af maskinparken i hvert fald i 15 år. Men da jeg gik på seminariet, kunne jeg ikke finde ud af to-talsystemet, eller andre talsystemer for den sags skyld. Har såmænd stadig problemer med titalsystemet for den sags skyld. Jeg husker, at matematiklæreren sagde til mig:”Det er jo ikke fordi, De er et dårligere menneske, frk. Kristensen, fordi De ikke forstår to-talsystemet. Det betyder blot, at de aldrig kan komme til at arbejde med elektronisk databehandling”. Hah, han skulle bare have set, skulle han. Men et ordentligt GUI kan man komme langt uden overhovedet at forstå den bagvedliggende matematik. Og Windows 3.11 _var_ et rimeligt godt GUI. Siden er det så gået ned ad bakke med Microsofts produkter, men det er en helt anden historie. 🙂
Nej, man skal ikke fortabe sig i hvis og hvis og hvis. Din historie om to-talsystemet minder mig om Tom Lehrer, der sagde, at otte-talsystemet var ligesom ti-talsystemet – “You’re just missing two fingers”.
Jeg kom lige til at tænke tilbage 🙂
Da jeg i min pure ungdom blev ansat som programmør på Weston Tæppefabrik, kodede vi på papirark. De blev så leveret til en hulkortdame, som så lavede dem til hulkort. Vi bar så hulkortene ind i maskinstuen for at blive indlæst. Der var en af nordens kraftigste EDB-maskiner som vel fyldte mindst 2x3x2 m – med luftkøling og det hele. Var vel knap så stærk som en hjemme-PC i dag! Du kan sikkert sætte dig ind i, hvis der var fejl på et hulkort.
Ja, det var dengang! Jeg kan godt huske, da du fik job på Weston.
Da jeg startede på AUC (som det hed), var der også hulkort, og maskinstuen, hvor mainframe-computeren stod, var stor som en gildesal med lange rækker af store båndmaskiner, eller hvad det nu var. Det var oppe under taget i det gamle C.W. Obel-kompleks, og da maskinen var udtjent, tror jeg den blev løftet ovenud med en kran og sendt til Afrika.
Hold fast, hvor er der sket meget siden …