Kontanthjælpen har nu lige så højt til loftet, som der er i partierne bag finansloven. Jeg ønsker hermed at takke for finanslovsgaverne.
Tak til fattigrøvene og de små børn i Afrika, som med den nye finanslov giver mig skattelettelser og andre gaver.
Nu er jeg så underlig, at jeg ikke skifter cyklen ud med Volvo, fordi jeg kan spare 50.000, men jeg har fået muligheden, og det er tanken, der tæller. Tak for den!
I Aalborg sparer vi i snit 656 kroner på grundskylden, og det må vi fejre med Chateauneuf og en skål for Pape.
Der er vist også noget med, at jeg sparer 21 kroner om måneden i bundskat, så det fortsat kan betale sig og mig at arbejde. Det får mig nu ikke til at udskyde efterlønnen, sådan er jeg også så underlig.
Jeg har ringe udsigter til at arve et familiefirma, men hvis det uventede skulle ske, slipper jeg billigere i arveafgift, og skynder vi os at få børn, falder vores del af skolepengene til privatskolen fra 29 % til 27.
Det med børn er nok urealistisk i vores alder, men snerydning og havearbejde kan man stadig trække fra, så jeg indhenter tilbud på det første, mens havemanden må vente, til foråret kommer. Muligheden for hushjælp kan overvejes.
Hvis jeg stiftede et firma, ville jeg nu kunne spare penge på flere fronter, men der er for lidt iværksætter i mig, jeg er snarere ilænestolssætter, så den gave lader jeg fare.
Ifølge ministeriets beregninger vil kun 730 løbe fra ansvaret ved at tage et arbejde, der kan betale sig, så der er fortsat rigeligt med folk på overførselsindkomst til at betale gildet.
Selv asylansøgerne vil fremover aflevere deres værdigenstande, så der er sikkerhed for udgiften til teltopvarmning og den slags, hvis besparelserne på ulandsbistand ikke slår til.
Det ville selvfølgelig være overkill at lade de bredeste skuldre bære de tungeste byrder, når de smalleste fint kan klare det, men almindelig høflighed byder mig alligevel at sige tak.
/Eric
Finanslovsmagerne kunne nu godt have nedsat egenbetalingen hos tandlægerne. Det er til stadighed mærkeligt at tandsygdomme ikke ses som andre sygdomme, og det er ikke let for dem, der ikke har så meget at klare de hermed forbundne udgifter. Så her er der ikke noget at takke for. Det er en fornøjelse at læse din analyse.
Solidaritet er en vanskelig størrelse. Fortivet ud for Roskilde Bibliotek var g.d. vanskeligt at gå på og yderligere var en bunke sne placeret på tværs. Jeg nævnte det for personalet, der blot kunne meddele, at biblioteket var på venteliste for at få ryddet sneen væk. At tage en skov og gøre det selv faldt dem ikke ind, men det er sikkert heller ikke tilladt at gøre det. Der var ellers nok at tage fat på mange steder i byen i går.
Ja, det med egenbetalingen for tandpleje, får mange tænder til at rådne. Du skal se, biblioteket har nok slet ikke en skovl, og der er næppe heller midler i budgettet til at købe en. Det ændrer dog ikke ved, at der sine steder tages let på rydningspligten. På min vej til arbejde er der parcelhuse, hvor jeg ikke har set fortovet ryddet for sne i 24 år. Den får lov at ligge, til det tør.
Ak ja, Eric – bedst som man troede, at det ikke kunne blive værre. Det viser sig dog gang på gang, at det kan det sagtens; vi er øjensynligt bare hæmmet af en gammeldags opfattelse af solidaritet, som du så fint illustrerer.
Grænser er flydende, og nu anfægtes selv menneskerettighederne. Hvis du er på overførselsindkomst, så lad vær at smile, hvis du derved afslører en guldtand.
Jeg får en fornemmelse af, at du ikke helt værdsætter alle de milde gaver der er tiltænkt dig.. Og jeg forstår dig så inderligt. Godt skriv.
Godt fornemmet. Med weekendens nedbør i Roskilde har du garanteret også fornemmelse for sne 🙂
Som en af dem, der måske kommer til at betale, vil jeg da sige velbekomme. Det glæder mig, at du ikke tager for dig af alle retterne. Jeg synes, det er en horribel finanslov, og at du udstiller den godt her.
Kære Hanne, du var også i mine tanker, da jeg skrev dette indlæg. Jeg er ikke kræsen, men der er retter, jeg ikke bryder mig om, selvom jeg spidder dem. Jeg ser helst, at alle om bordet bliver mætte.