Kontanthjælpen har nu lige så højt til loftet, som der er i partierne bag finansloven. Jeg ønsker hermed at takke for finanslovsgaverne.
Tak til fattigrøvene og de små børn i Afrika, som med den nye finanslov giver mig skattelettelser og andre gaver.
Nu er jeg så underlig, at jeg ikke skifter cyklen ud med Volvo, fordi jeg kan spare 50.000, men jeg har fået muligheden, og det er tanken, der tæller. Tak for den!
I Aalborg sparer vi i snit 656 kroner på grundskylden, og det må vi fejre med Chateauneuf og en skål for Pape.
Der er vist også noget med, at jeg sparer 21 kroner om måneden i bundskat, så det fortsat kan betale sig og mig at arbejde. Det får mig nu ikke til at udskyde efterlønnen, sådan er jeg også så underlig.
Jeg har ringe udsigter til at arve et familiefirma, men hvis det uventede skulle ske, slipper jeg billigere i arveafgift, og skynder vi os at få børn, falder vores del af skolepengene til privatskolen fra 29 % til 27.
Det med børn er nok urealistisk i vores alder, men snerydning og havearbejde kan man stadig trække fra, så jeg indhenter tilbud på det første, mens havemanden må vente, til foråret kommer. Muligheden for hushjælp kan overvejes.
Hvis jeg stiftede et firma, ville jeg nu kunne spare penge på flere fronter, men der er for lidt iværksætter i mig, jeg er snarere ilænestolssætter, så den gave lader jeg fare.
Ifølge ministeriets beregninger vil kun 730 løbe fra ansvaret ved at tage et arbejde, der kan betale sig, så der er fortsat rigeligt med folk på overførselsindkomst til at betale gildet.
Selv asylansøgerne vil fremover aflevere deres værdigenstande, så der er sikkerhed for udgiften til teltopvarmning og den slags, hvis besparelserne på ulandsbistand ikke slår til.
Det ville selvfølgelig være overkill at lade de bredeste skuldre bære de tungeste byrder, når de smalleste fint kan klare det, men almindelig høflighed byder mig alligevel at sige tak.
/Eric