Tag-arkiv: Gebyrer

Banker er gribbe og ikke vegetarer

I kølvandet på Danske Banks abonnementsordning beder SF branchen om at vise samfundssind. Det er som at bede gribben om at blive vegetar.

GribDet har ramt overskrifterne, at småkunder i fremtiden skal betale ”abonnement” for en konto i Danske Bank. Det sætter spotlight på grådigheden, og forargelsen er stor.

Grådigheden er ikke ny, men den har trods alt været iklædt gebyrer og lårkorte renter. Nu har Danske Bank smidt den sidste trevl og står som en blotter i skolegården.

Man kan sige om gebyrer, at de trods alt udløses af bestemte ydelser, men nu skal det altså koste penge at have sin lovpligtige Nemkonto, hvor banken i forvejen låner pengene næsten gratis.

I Information kan man læse, at SF’s erhvervsordfører appellerer til, at branchen udviser samfundssind og ansvar.

Altså, hvor naiv kan man være?

Det er som at bede rovdyr og gribbe om at blive vegetarer. Senest har finanskrisen vist, at banker (og andre med dem) vil gå præcis så langt, som loven og konkurrencevilkårene tillader. Nogen går endda længere.

Appeller har ingen virkning overhovedet, det har kun regulering og kundernes reaktion. Jeg har ingen indflydelse på det første, men som kunde kan jeg smække med døren.

Det er nogle år siden, jeg flyttede lønkontoen til Nykredit for at få en smule rente, men kontoen i Danske Bank fik lov at leve, fordi det var bekvemt med to Visakort.

Det er slut nu. Det er i øvrigt også slut med Nykredit. De gav en relativt god rente dengang, men nu er renten afløst af gebyrer på stribe.

Jeg overvejer Arbejdernes Landsbank. Den skal selvfølgelig eksistere på markedsvilkår, men da den ikke er et aktieselskab, har den lidt andre kostvaner end gribbene.

Farvel.

Relateret:

Finanslovens spændende detaljer

Det har været en travl uge med finanslov, fedtafgift og pointsystemer. Jeg fik slet ikke tid til at søge jobbet som generaldirektør i DR.

På Finansministeriets hjemmeside finder man skriftet: ”Aftaler om Finansloven for 2011” . Helt overordnet aftaler man i god liberal ånd at skærpe kontrollen med en masse ting, men godbidderne gemmer sig som altid i detaljen.

Fedtafgiften skal få os til at spise sundere ved at gøre det dyrere at købe brød, olivenolie og magert kød som f.eks. mørbrad. Den tygger jeg stadig på.

Organisationer skal nu betale 3000 kr. i gebyr, når de klager til Miljøklagenævnet. Miljøministeren siger, at de grønne organisationer nu skal tænke sig om en ekstra gang, inden de klager.

Det må være organisationer som Det Økologiske Råd, hun tænker på. Rådet har siden 2007 klaget hele 511 gange (mest over miljøgodkendelser af husdyrhold), og gebyrer på i alt 1,5 mio. havde nok lagt en dæmper på deres brok og gavnet eksporten.

De ville ganske vist få gebyret tilbagebetalt, når de om nogle år får medhold, men det er alligevel mange penge at låne staten i så lang tid. Det Økologiske Råd har fået medhold i alle de 54 klager, som er afgjort.

Reglerne for familiesammenføring var jeg inde på i forrige blogindlæg, og jeg vil her kun pege på en fin sproglig detalje, nemlig ordet ”integrationspotentiale”. Det var nyt for mig.

I den målrettede indsats mod ghettoer finder man interessant brug af punktummer. Om de 29 ghettoer står:

”Det er områder, hvor en stor del af beboerne er uden arbejde. Hvor relativt mange beboere er kriminelle. Og hvor der bor mange danskere med indvandrerbaggrund.”

Bemærk hvor dygtigt punktummerne giver læseren mulighed for midlertidigt ophold og eftertanke.

Finansloven indeholder også en national handlingsplan om demens, men jeg har glemt, hvad den går ud på.

Nu må jeg i gang med min uopfordrede ansøgning. Jeg har ideer om et nyt program, som passer til tidsånden: ”Vild med vås”.

 

Farvel til fastnettelefonen og TDC’s gebyrgribbe

Vi besluttede at droppe fastnettelefonen. Med samtaleafgifter på under 20 kr. i kvartalet er det grotesk at skulle betale op mod 600 kr. i abonnement og gebyr for dit og dat. Minutprisen for mobilsnak er højere, men hvad gør det, når man sparer en formue i gebyrer?

Så sidste lørdag slog den gamle Comet og jeg ned i TDC’s butik. Jeg fik lov til at aflevere telefonen, men kunne ikke opsige abonnementet. Jeg skulle ringe til TDC, sagde pigen i TDC’s butik.

Mandag ringede jeg så. Der gik kun 12 minutter med dåsemusik, før en træt stemme svarede. Da jeg fortalte, at jeg gerne vil beholde mit medarbejderbredbånd, sagde Lad-mig-komme-ud-af-røret, at jeg så mister 45 kr. om måneden i “samlerabat”.

Det vidste jeg godt. Bredbånd til to ting er selvfølgelig billigere end til én – det er gebyrlogik. Samlerabatten er dømt ude af Telestyrelsen, men TDC har anket til en eller anden gebyrgribberettighedsdomstol.

Lad-mig-komme-ud-af-røret fortalte ikke, at det koster 495 kr. at opsige fastnettelefonen, hvis man fortsat gerne vil være bredbåndskunde, så måske er det gebyr bortfaldet, men jeg tvivler.

Hvorom alt er, er jeg glad for, at jeg omsider tog mig sammen til at give gribben en over næbbet. Sidegevinsten er måske endda, at jeg slipper for telefonspam fra Carlsens Børnebogklub, forsikringsselskaber og aviser.

/Eric