Forleden var en mis, vi kender, fanget på et halvtag i mindst et døgn og i bidende frost. Heldigvis blev den reddet ned.

Vores vej til supermarkederne i Vejgaard Bymidte går gerne gennem en smøge, hvor vi ofte møder en kat, der altid hilser høfligt og meget gerne slår en sludder af.

Denne kat er ikke katten i historien, men bor på den græske ø Kalymnos, som har et venligere klima.

Den må bo der et eller andet sted; præcis hvor ved vi ikke, men den er velnæret og velplejet, som katte er, når de har det godt.

Torsdag aften kom Helle hjem og fortalte trist, at vores lille ven var fanget på et halvtag over en skrå repos af elefantriste, som fører op til Vejgaardhallens bagindgang (varemodtagelse).

Den havde kaldt på hende, men turde ikke hoppe de 3-3½ meter ned; den ved vel af erfaring, at elefantriste er hårde ved kattepoter.

Den måtte være kommet ned oppe fra det ”rigtige” tag, hvordan den så end er kommet derop, og nu kunne den nok ikke få afsæt på det glatte underlag til at komme tilbage.

Helle stemte nogle dørklokker i nærheden, men måtte tage hjem med uforrettet sag, nedtrykt.

Dagen efter kom jeg forbi ved tretiden om eftermiddagen. Katten lå der stadig, sammenrullet og trykket op mod muren.

Nu sagde den intet, da jeg kaldte, flyttede blot hovedet en smule, tydeligvis afkræftet efter mindst et døgn i knagende frost.

Jeg kunne se lys i Vejgaardhallens køkken, så jeg bankede på bagindgangen og åbnede døren. En kvinde i tjeneruniform mødte mig i døren.

Jeg forklarede hende sagen og spurgte, om de havde en stige. Det ville ikke være nemt at få ”fodfæste” på den skrå repos, men det kunne da forsøges.

Kvinden hentede sin mand, og jeg forklarede endnu en gang, at katten havde ligget der i mindst et døgn og ikke kunne have langt igen i denne kulde.

Da han så katten, kendte han den. Han har sikkert også hilst på den af og til. Han havde tilmed en idé om, hvor den boede, og sagde, at han nok skulle tage sig af det.

Han holdt ord, for da Helle kom forbi en god time senere, var katten væk.

Man må håbe, at missen nu har en vindueskarm over en radiator. Den skulle gerne komme til hægterne, så den igen kan hilse pænt og måske fortælle historien om, hvordan den blev fanget på et koldt halvtag i bidende frost.

/Eric