Fridage er godt for meget, og jeg er sikker på, at den nyeste forskning ville give mig ret i, at vi har alt for få.
Hvis der altså var nogen, der forskede i den slags, og det er der nok ikke. Forskere bruger efterhånden mere tid på at rejse penge til forskning end på at forske, og ingen vil støtte forskning i fridages fortræffeligheder.
Tværtimod påstår alle dem, der har penge og noget at skulle have sagt, at vi skal arbejde mere og længere, så det med fridagene må du tage mit ord for.
Jeg gjorde nemlig feltstudier i går, og konklusionen er klar som titlen på dette indlæg.
Det var i øvrigt en smuk og vindstille dag med rim på græsset, pastelblå himmel og solskin i novembervinkel – perfekt fridagsvejr.
Jeg tænkte, at det måtte være optimalt at gå til frisøren ved middagstid, før alle andre fik fri, men jeg tog fejl: Tre mand høj havde rasende travlt med at klippe herrer, som havde fri.
Da det endelig blev min tur, bemærkede jeg igen med tilfredshed, at den unge mand af mellemøstlig herkomst er en mester i kun at klippe de grå hår.
Bussen til Aalborgs centrum var fyldt godt op, og uden for Cafe Vi2 på C.W. Obels Plads var der fyldt helt op. Først da jeg drejede ned ad Jomfru Ane Gade, tyndede det ud i mylderet.
På cykelværkstedet ved broen stod cyklen vinterklar med justerede bremser og frostsikret gearkabel. Jeg indleverede den torsdag, og så var det bekvemt at holde fri fredag.
Personbiler i kortege sneglede sig ad Strandvejen. Hvad glæde har de af at kunne accelerere fra nul til 100 på få sekunder, når man let kan overhale dem på cykelstien?
I Føtex valgte jeg som altid den kassekø, hvor det tager meget længere tid end i den ved siden af; men pyt, som de andre kunder havde jeg tid nok.
I Algade er entreprenørmaskiner er gået i gang med det, der skal blive en ny Budolfi Plads. Gaden er vist spærret for gennemkørsel i lang tid fremover, men jeg kunne da komme til pengeautomaten, og efter flere ærinder kunne jeg vende cyklen mod Vejgaard.
To piger kørte langsomt og snakkende ved siden af hinanden på Østerbros cykelsti, men ringer en mand af piger, der sætter sniksnak over trafikkens smidige afvikling, er han en chikanøs fartbølle, så jeg holdt fingrene fra klokken.
På apoteket var der 10, der havde fri, før jeg kunne få den hundedyre medicin til 12,90 pr. pille. Heldigvis er der tilskud, og heldigvis koster en pakke printerpapir kun 20 kr. på den anden side af gaden.
Det var alt i alt en god dag, hvor jeg nåede en masse, man knap har energi til på hverdage.
Fridage gør godt, længere er den ikke. Fridage kunne blive vanedannende, og det er måske det, der er sket for alle de mennesker, der var i byen i går.
/Eric
Fridage er godt, og mange fridage er endnu bedre.. 🙂
Nemlig, det er ikke spor indviklet 🙂
Det kan jeg meget vel forstå. På den anden skal der jo holdes gang i cement- og anden produktion.
Her på vore kanter har det ofte undret at der er så mange mennesker, der forstyrer pensionistens fredelige færden. Hvorfor er de ikke på arbejde? De kan jo ikke være nattrisser, nattevægtere eller weekendansatte alle sammen. Eller sælgere der kører fra kunde til kunde. At de sidder i hobetal og spiser brunch hver dag forekommer en anelse påfaldende.
Nå, alle skal have lov at være her som det nu lader sig gøre, men hvis man for alvor vil opleve fornøjelsen ved fridage kan det være en ide at gå en tur op og ned ad et bjerg. Det særlige ved det er at man blot er der og er fri for alverdens bøvl.
Men det kender du jo godt fra dine ferier.
Det kunne være sjovt at lave research: At spørge nogen af de mange mennesker, hvad de laver, og hvorfor de spiser brunch midt i den bedste arbejdstid. Men så skulle man jo tage fri for at arbejde …
Den med bjerget er jeg helt med på – jeg bestiger Birkevej næsten hver dag 🙂
Fridage er en rigtig god opfindelse, og man kan sagtens nå dertil, hvor de også er gode uden at stå som modsætning til arbejdsdage. Tro mig. Jeg taler af erfaring 🙂
Jamen, jeg tror dig og kræver ingen overtalelse!
Det er godt nok at øve sig på at blive efterlønner, så det ikke bliver et totalt chok for systemet.
Ja, men i den henseende gør øvelse vist ikke mester 😉
Ja fridage er skønne, men de er det jo i kraft af at de ikke er hver dag 😉 Og som sygeplejerske elsker jeg mine hverdagsfridage, men som dig oplever jeg også at der er godt nok mange mennesker, som enten har fridage, er arbejdsløse eller arbejder om aftenen/natten, for der mange mennesker i byen alle dage.
Ja, der er forbløffende mange mennesker i byen alle dage, men ud over dem, du nævner, kunne jeg forestille mig, at mange er studerende og ansatte med få eller spredte timer. Efterhånden har mange forretninger også åbent på alle mulige tider, og de ansatte skal så have fri på andre tidspunkter.
Jeg forstår din glæde ved hverdagsfridagene. Jeg arbejdede i treskift i flere år, og da jeg fik dagarbejde, var det hverdagsfridagene, jeg savnede (og savner!).
Ja, det er absolut bedst at holde fri, når man er nogenlunde ene om det. Helligdage giver ikke nær så meget. -Hvor det glæder mig, at der nu bliver gjort noget ved Budolfi Plads. Da vi flyttede fra byen engang sidst i halvtredserne, var den ganske vist ikke ligefrem nogen skønhedsåbenbaring, men vi fik godt nok et chok, da vi kom på besøg først i tredserne og så Kvickly-katastrofen. Hvordan man har kunnet give tilladelse til det byggeri, er vi nok mange, der ikke forstår. Hvornår kan man komme og nyde det færdige resultat?
De regner med at være færdige i 2019, og det kan kun blive kønnere. Til den tid er jeg gået på efterløn, og så kan jeg sidde på en bænk og mimre, mens jeg med ubehag mindes Kvickly med parkeringsplads på taget 🙂