Som tiden går i Siracusa

Lørdag var vejret i Siracusa råt i gråt, søndag var det bedre, og i dag er det strålende. Og hvad har vi så lavet?

Port i Siracusa

Den gamle by byder på porte og glimt af baggårde

Lørdag var der blæst og spredte byger, som ikke kunne tage sig sammen og få det overstået i en fart.

Det indbød ikke til den store aktivitet, men vi var da en tur på markedet, og derudover stod den mest på hjemlig hygge.

Kuffertføljetonen

Jeg skrev en mail, det sidste halmstrå, til Lost & Found i lufthavnen. Hvis de kunne bekræfte, at kufferten stadig var i lufthavnen, ville jeg komme omkring mandag eller tirsdag og hente den.

At komme med bus til og fra lufthavnen tager det meste af en dag, og jeg var så træt af det hele, at jeg var parat til at spørge Peppe, hvad han skulle have for turen. Så kunne han også hjælpe med kommunikationen.

Hvis alternativet var nul kuffert, kunne det sikkert betale sig, og i bil ville det kun tage knap en time hver vej.

Overraskende svarede Lost & Found hurtigt: De ville aflevere kufferten i Giardini Naxos søndag. Inkompetente båtnakker!

Vi rejser først til Giardini Naxos den 4. maj, og har ingen adresse endnu. Jeg skrev hurtigt tilbage, at de kunne aflevere på Taverna Naxos da Angelo (+adresse og tlf.).

Det gjorde de så søndag, har Angelo bekræftet, og jeg er sikker på, at han og søstrene passer godt på den. Det ville ikke overraske mig spor, hvis den i ventetiden får tilbudt små, sicilianske lækkerier fra køkkenet.

Forfald og renovering

Gade i Ortigia

Klik for større foto

Søndag gik vi en lang formiddagstur i beboelseskvarteret mellem Via Roma og havet. Det er mest gamle huse med lejligheder, små butikker, barer, spisesteder og sine steder palazzoer i afglans.

Der er nedlagte kirker, som forfalder, og adskillige huse trænger til en kærlig hånd. Det er der så også en del, der får. Som vi kan se fra tagterrassen, er der bygget med knopskydning, og der er ikke mange uudnyttede kvadratmeter i labyrinten af baggårde.

Her og der var der skarer af lokale, som sikkert skulle til søndagsmesse i deres pæne tøj.

Jeg får taget en del billeder med det nye kamera, men er ikke helt tilfreds. Først var dybdeskarpheden for ringe, syntes jeg, så begyndte jeg at bruge mindre blænde, men det kræver længere eksponering og en mere stabil hånd end min. Jeg må finde et kompromis.

Koncert

Kl. 19 var der koncert i det kommunale teater, som ligger 5 minutters gang fra lejligheden. En ung kvinde og ditto mand sang populære arier akkompagneret af flygel.

Fra teatret

Det var glimrende. Hjemme har vi med få undtagelser for lidt tid og energi til den slags. Teateret er nyistandsat og flot. Opførelsen startede i 1872 og varede 25 år. Det blev lukket i 1962, men er siden blevet renoveret og genåbnede efter mere end 50.

Teatrets loft

På da Mariano

Efter koncerten gik vi til Osteria Mariano. Det er en stor restaurant, men der var fuldt hus. Overtjeneren bad os vente lidt.

Efter et par minutter blev et bord ledigt, men det var lige inden for døren, så det gav han til to andre, og efter ganske kort tid blev et bedre bord uden træk ledigt. Tjeneren pegede og sagde prego.

Det svarer sig at være stamgæst.

På stationen

I dag har vejret været aldeles strålende, og på tagterrassen er der knap 30° i skyggen. I formiddags spadserede vi til la stazione for at købe billetter til på fredag.

Det er en spadseretur på ca. ½ time hver vej, og på fastlandet er bytrafikken lige så sindssyg som i fx Rom, og hornene er mindst lige så temperamentsfulde.

Der er meget godt at sige om italienske billetautomater, og som et kuriosum er det første indlæg i dialogen en advarsel mod lommetyve. Når man når til betalingen, forsvinder pengesedlen hurtigere, end en kobra hugger.

Vi valgte bumleren 08:42. Det er halv pris af intercitytoget til Rom, som afgår og ankommer senere. Bumleren er i Giardini Naxos lidt over 11, og det er perfekt.

Så kan vi blive indlogeret, før vi spiser frokost på Taverna Naxos og genforenes med den fortabte kuffert.

Lørdag og søndag var det for koldt og blæsende til at nyde en aperitivo på Lungomare Alfeo, men i dag er det perfekt, og solnedgangen kan kun blive smuk.

Den lille stillits synger jublende triller fra antennen på taget. Ferie er ikke det værste, man har.

/Eric

4 tanker om "Som tiden går i Siracusa"

  1. Stegemüller

    Ferie er det bedste, man har! jeg kender ganske udmærket Svantes viser, men synes, du må korrigeres en anelse her.

    30° i skyggen… jamen jøsses, så fås det ikke bedre.

    Den pokkers åndssvage, tåbelige kuffert må ikke spærre for alle jeres andre oplevelser. Og nu hvor det vel ser ud til, at du vil få den igen i løbet af nogle dage, er alt vel i orden igen?

    Jeg synes, du viser nogle kanon billeder, men din tekst minder mig om det, jeg altid selv har fået læst og påskrevet: man skal lære kameraet at kende, som var det et menneske, og det tager sin tid.

    Svar
    1. Eric

      Efter den lidt grå weekend er vejret blevet aldeles pragtfuldt, og vi stornyder det.

      Kuffertaffæren har unægtelig fyldt meget; ikke så meget fordi den var forsinket, men mest fordi Lost & Found og deres kurertjeneste er inkompetente, så det klodser. Tænk, de påstår, at de ikke kan finde en gade i den gamle by, som Google Maps finder omgående, og som sikkert er i enhver GPS hernede.

      Jeg skal helt sikkert eksperimentere mere med kameraet for at lære det at kende – jeg viser jo ikke de kiksede billeder, så du har ikke helhedsindtrykket.

      Svar
  2. Jørgen

    Hvorledes et kuffertudleveringsfirma kan eksistere når det ikke lader sig gøre at finde en ligetil adresse er ikke let at forstå, og da man øjensynligt heller kender datoerne, er illustrationen af inkompetence ganske tydelig. Herligt at den er kommet til næste destination.
    Af en eller anden grund bruger jeg altid 400 ASA (tror jeg nok – det er længe siden jeg har set efter). Har du prøvet at øge filmhastigheden?

    Svar
    1. Eric

      Nej, med vores baggrund er det ikke let at forstå en sådan inkompetence, men på flere måder er kulturen hernede meget anderledes, og man trækker på skulderen af ting, som kan bringe nordeuropæiske ordensmennesker i affekt 😉

      Jeg kan sagtens øge filmhastigheden, ISO, men over en given grænse har det en pris i form af billedstøj. Jeg er så småt ved at pejle mig ind på balancen mellem blænde (for dybdeskarphed), lukker- og filmhastighed. Det afhænger også af motivet, så det kræver bare øvelse – fx samme motiv med forskellige indstillinger, så man kan se forskellen.
      I forhold til gamle dage, hvor det kostede at få film og billeder fremkaldt, kan man bare skyde løs i dag, og det er jo herligt.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *