Nedtælling

Der er syv arbejdsdage tilbage. Den forestående overgang til efterløn har fyldt så overraskende meget, at jeg bevidst har forsømt bloggen.

Man skriver jo helst om det, hjertet er fuldt af, men man skal ikke plage sine læsere, og derfor har jeg holdt mig tilbage.

For tankerne om den forestående efterløn har fyldt overraskende meget. Dagligt leder noget tankerne hen på, at det og det snart er slut eller snart bliver anderledes.

Der er så meget, man gør for sidste gang, eller gør for sidste gang mens man er i arbejde.

Det lå ikke i kortene, at jeg skulle lave cement. Kortene sagde noget om sprog og litteratur, og det spor fulgte jeg en tid, indtil jeg fik kolde fødder.

Havde jeg ikke skiftet spor, skulle jeg i dag forklare teenagere, at sammensatte ord aldrig, aldrig, aldrig kløves på dansk som på fx engelsk.

Få dem til at forstå, at sammensatte ord oftest har tryk på første led, at en rødspætte ikke er det samme som en rød spætte, og at en tysk lærer ikke nødvendigvis er tysklærer.

Få dem til at indse, at der er en verden uden for Snapchat og Facebook, som kan læses med udbytte.

To af flere monumentale opgaver, som sikkert havde sendt mig på efterløn noget før.

11.798 dage med cement

I dag er det præcis 11.798 dage siden jeg startede på cementfabrikken. Man kan kalde det et af skæbnens luner, og skæbnen var i godt lune, for det har været gode år.

Jeg vil tænke tilbage på dem med glæde, men uden vemod – et nyt kapitel starter.

Alle ved, at ”lynet” kan slå ned når som helst, og at man derfor ikke skal vente for længe, men det er så abstrakt.

For godt to år siden slog ”lynet” ned for mig, og først da hjertet var ovenpå igen, fortalte lægerne, hvor langt jeg havde været ude.

Da blev det abstrakte pludselig meget konkret, og beslutningen om at gå på efterløn som planlagt blev urokkelig.

Jeg er glad for, at jeg kan. Børn, der fødes i dag, kan vist først gå på pension som 77-årige, og sigtet kan kun være at udhule velfærden og spare penge. Valget vil stå mellem selvpensionering eller at dø på stilladset.

Mit tredje liv når næppe op i nærheden af 12.000 dage, men mindre kan vel også gøre det; livet bliver jo mere koncentreret, når tid og energi ikke skal deles med en arbejdsgiver.

6000 km på cyklen

VæltepeterForleden passerede cykelcomputerens kilometertæller 6000. Det svarer nogenlunde til en tur fra Aalborg til Sicilien og retur.

Når man deler det ud på 3½ år, er det dog ikke så meget. Der er kun 2,9 km til arbejde og lidt længere hjem, hvis jeg skal omkring og købe et eller andet. Da vi købte huset, valgte vi bevidst kvarteret, så vi kunne cykle på arbejde og undvære bil.

Jeg kommer ikke til at savne de vintermørke, kolde og våde morgener i sadlen, bestemt ikke; men der skal stadig købes ind, og man har ærinder, så cyklen skal nok holde sig i form.

Jeg har også uspecifikke planer om cykelture i Aalborg og omegn, når foråret kommer med lys og milde vinde. Det bliver der bedre tid til, og det glæder jeg mig til.

Nå, nu skal du slippe for mere efterlønssnak – jeg har en nedtælling at passe.

/Eric

18 tanker om "Nedtælling"

    1. Eric

      Ja, det er ikke værst. I dag ændrede jeg min forskudsopgørelse, og det gav også stof til eftertanke 😉 Tak for de gode ønske.

      Svar
  1. Ellen

    Jeg kan snildt genkende de mange tanker, der fylder i disse sidste dage op til jobstoppet – og hvor meget man glæder sig til det.
    Mht. folkepensionen, så er gennemsnitslevealderen jo steget væsentligt, siden man vedtog, at man kunne få den som 65-årig, så set fra den vinkel er det både i orden og nødvendigt. Synes jeg.
    Jeg kan ikke huske hvor mange år man dengang sagde, at man i snit kunne forvente at være folkepensionist i, men det, man gør nu ved at skubbe tidspunktet, er at forsøge på at bibeholde det samme antal år som pensionist.
    Der skal jo også være nogen til at finansiere alle de pensioner 🙂

    Svar
    1. Eric

      Det var 14 år. Der er logik i, at pensionsalderen skal hænge sammen med levealderen. Problemet er blot, at kroppen ikke slides omvendt proportionalt med levetiden, og man har ikke nogen ordentlig løsning på, at folk med hårdt fysisk arbejde ikke har en chance for at arbejde så længe. Mange er slidt op længe før. De ansvarlige politikere nævner ting som førpension, men alle ved, at det næsten er plat umuligt at få med de andre stramninger, man også har lavet.

      Svar
  2. Jørgen

    Der er ikke mange dage til efterlønsraketten fyres af og en ny tilværelse begynder. Måske går der lidt tid inden fornemmelsen rigtig træder frem. Det skyldes at arbejdsfriheen i begyndelsen kan forveksles med ferie. Men efterhåden bliver det anderledes.
    Jeg har tænkt på om du ville skrive et indlæg mod slutningen af arbejdslivet eller først når det var slut. Du valgte de første og skriver om at være optaget af den forestående ændring i tilværelsen. Det er let at fotstå.
    Jeg ser frem til at læse om erfaringerne om at være pensionist.

    Svar
    1. Eric

      Som sagt har det fyldt (og fylder) overraskende meget, og jeg ønskede at forklare min “radiotavshed”.
      Jeg ser frem til at få pensionisterfaringerne, så jeg kan skrive om dem 😉

      Svar
  3. Pia

    Misundelse er en grim sygdom, som jeg heldigvis ikke lider af, men jeg kan sagtens glæde mig på dine vegne. Det bliver helt sikkert endnu en ny dejlig fase i livet, med mere frihed til at fylde dagene ud, med netop det hjertet begærer, og nyde det efter bedste evne, mindst 12.000 dage mere.

    Svar
  4. Stegemüller

    Det må være helt fantastisk at skulle på efterløn, og du har sikkert den “rigtige” ordning og ikke overgangsordningen, som en af mine tidl. kolleger har. Hun bliver simpelthen modregnet så meget i sin private pensionsopsparing, at hun nu ikke har rå til at gå på efterløn som ellers planlagt som 64-årig. Vi SKAL saftsusemig arbejde til vi bliver 80 eller mere…

    Det må også være fantastisk at se tilbage på 12.000 gode dage i cementen, det er godt nok mange. Jeg misunder dig de mange fine makroer og geniale VBA-koder, du har lavet til Portland. Jeg ringer, hvis jeg en dag skulle blive lige så dygtig. Indtil da sender jeg dig en forespørgsel en sjælden gang, så du kan holde dine færdigheder ved lige.

    Jeg kunne nu ellers godt forestille mig dig i noget med sprog og lingvistik – men at undervise gymnasieelever, nej tak!

    Det bliver fantastisk. Tillykke med det!

    Svar
    1. Eric

      Tak Hanne. Ja, ved at udskyde efterlønnen i to år undgik jeg modregning af pensionsopsparing, men snart er det slut med den mulighed, har de kære politikere sørget for. Det er ikke alle pensionsformer, der modregnes, så der er et element af lotteri: Hvad valgte du for fx 40 år siden? Rate- eller kapitalpension? Det er politikernes muntre køkken.

      Svar
  5. Henny Stewart

    Jeg tror, det må være meget tilfredsstillende at kunne trække sig tilbage, sådan i god og planlagt ro og orden, efter et godt arbejdsliv – også selv om det ikke lige var den branche, der blev sunget om ved din vugge.

    Selv var jeg jo lige blevet fastansat, da jeg gik på efterløn. Min arbejdsgiver kunne ikke rigtig forstå det, og derfor blev afgangen lidt brat. Vi har dog fået den klappet af siden, sådan at der ikke er nogle “hard feelings”.

    Det er rigtigt, at med de vinde, der blæser nu, så kommer der ikke mange pensionister i fremtiden. Meningen er, at man skal arbejde, indtil man dør. Men det kunne da være, at der kom nogle andre magthavere på et tidspunkt. Nogle, der prioriterede at stoppe skattesnyd og nedprioriterede de riges adgang til billige privatfly og yachts. Så blev der sikkert råd til at lade folk få nogle gode, arbejdsfrie år, inden de stiller træskoene.

    Svar
    1. Eric

      Ja, man kan have forskellig exit, og dér har jeg været heldig.
      Nye magthavere, som vil noget andet, kan man kun håbe på, men de kommer ikke af sig selv. Der skal meget mere til end tryk, der avler modtryk. Jeg frygter snarere, at det går den anden vej med flere working poor osv. Magthavere er magthavere, og de giver nødig slip.

      Svar
  6. Erik Hulegaard

    Mange mennesker i dagens DK forsvinder ud af arbejdsmarkedet grundet fyring eller nedslidning og kan så retrospektivt se negativt tilbage på noget, der ikke kan gøres om.

    Du kan – modsat i tusindvis bitre efterlønnere, gyldne faldskærme o.a. – glæde dig over et på mange måder tilfredsstillende arbejdsliv, som du selv vælger at afslutte. Egentlig kan du også prise dig lykkelig for ”lynnedslaget”. Helbredet er nu stabiliseret, piben har fortsat den samme lyd, hvad enten den oplever DK-9000 og omegn eller latinske matrikler med behagelige temperaturer og sund middelhavskost.

    Din ”sammensatte” åbenbare begavelse kan anvendes præcis i det stress-gear, du selv vælger. Økonomien synes aldeles fornuftig. Tot vil nyde matrikelejerens hjemkundskab og x antal af din aldrende moders gener vil aktivere om ikke 12.000, så x tusinde dage. Alt i alt kan den såkaldt ”3die alder” vise sig at blive langt over middel.
    Glæd dig!

    Svar
    1. Eric

      Du ser som så ofte nøgleparametrene: Det tilfredsstillende arbejdsliv, det genvundne helbred og den fornuftige økonomi som tillader et otium med fx middelhavskost serveret ved Middelhavet.

      Jeg får ikke lænestolsform i tiden, der kommer, men glæder mig til de muligheder, fraværet af arbejde og tilhørende pligter tilbyder. Faktisk kunne jeg godt få småtravlt, hvis jeg ikke passer på …

      Svar
  7. Lisa

    Å kunne forberede pensjonist-tilværelsen må være et gode. Hverdagen blir definitivt annerledes. Lykke til. – Så fint at du er tilbake på bloggen. Har savnet skriveriene dine.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.