Sygesikringskort og insektdød

Jørgen mindede i dag om, at man skal have fornyet sit blå sygesikringskort, hvis man fik et ved ordningens start i 2014.

Jeg tjekkede kortet og ganske rigtigt: Det udløb 12. januar i år, dagen før vi rejste til Tenerife. Det var da godt, vi ikke fik brug for det!

Man har jo nok vænnet sig til at have digital barnepige, der fornyr den slags automatisk ligesom med NemID’s nøglekort.

Global insektdød

Kulørt flue

Insekter har ingen sygesikring, og en ny rapport siger ifølge The Guardian, at mængden af insekter styrtdykker, og hvis det fortsætter med samme fart, kan insekter være en saga blot om 100 år.

Hvad det betyder for mange økosystemer er indlysende: Kollaps.

Ifølge forskerne er det globalt, og den primære årsag er intensivt landbrug i industriel skala og brugen af pesticider. Den globale opvarmning har også betydning for tilbagegangen, især i troperne.

Jeg føler afmagt. Jeg må købe mere økologisk. Hvad ellers?

/Eric

21 thoughts on “Sygesikringskort og insektdød

  1. Pingback: Uge 7 2019 - Kort og godt

  2. Farmer

    Hvor ville jeg gerne lægge om til økologi og høste noget at det letkøbte goodwill, men: Økologi er, ud fra min faglige viden på området, det største blålys i nyere tid.
    Jeg går ud fra, at du med din uddannelse afskriver alkymien som videnskab. Jern bliver ikke til guld. Grundstoffer dannes ikke, men flyttes rundt.
    Økologi uden udpining af jorden, og deraf følgende udbyttenedgang, er kun mulig ved at økologerne henter gylle hos konventionelle mælke- og svinefabrikker, som så indkøber tilsvarende mængde plantenæringsstoffer (Primært kalium, fosfor og magnesium) i kunstgødning. Kunstgødningsforbruget flyttes derfor blot fra det økologiske areal til et konventionelt dyrket areal.
    Problemet ligger i, at industrilandenes indbyggere har valgt at urin og fæces ikke skal genanvendes, men for en stor dels vedkommende skylles ud i havet eller deponeres.
    Dette kan der siges meget pænt om i forhold til smittefare og miljøfremmede stoffer; men forholdet gør, at ingen er så afhængige af industriel husdyrproduktion som økologerne.

    Pesticiderne giver øget dyrkningsstabilitet og forsyningssikkerhed, og dette giver global stabilitet. Intet er så miljøødelæggende som krig.
    Det såkaldte arabiske forår startede med optøjer i forbindelse med demonstrationer mod forhøjede fødevarepriser. (Det var de år, hvor jeg fik næsten dobbelt pris for mit korn grundet en svag udbyttenedgang i de førende kornproducerende lande. Så følsom er forholdet mellem produktion og forbrug.)
    Pesticidforbruget skal ned; men det nås ikke ved at opstille dogmer. Der skal yderligere forskning i resistente sorter til for at løse problemet med stærkt udbyttereducerende skadegørere.
    Økologi er den letkøbte sjælefrelse for forbrugeren.

    Undskyld Eric. Der tog jeg igen rollen som den onde fe i eventyret; men jeg har den fejl, at det eneste jeg rigtig tror på er Det Periodiske System. 🙂

    Svar
    1. Eric

      Tak Farmer, det er altid godt at høre en fagmand – især når man selv er vidensfattig.
      Jeg deler dit syn på det periodiske system og kan ikke se den store forskel på, om fx fosfor kommer fra gylle eller kunstgødning lavet på bl.a. knogler af forlængst afdøde dyr i Nordafrika.
      Min hovedbekymring er pesticiderne, som er andet og mere end blot “grundstoffer”. Et er, at de ikke hører hjemme i mit drikkevand, værre er at de udpeges som hovedsynderen for insektdøden. Lad mig lige citere fra The Guardians artikel:

      “The main cause of the decline is agricultural intensification,” Sánchez-Bayo said. “That means the elimination of all trees and shrubs that normally surround the fields, so there are plain, bare fields that are treated with synthetic fertilisers and pesticides.” He said the demise of insects appears to have started at the dawn of the 20th century, accelerated during the 1950s and 1960s and reached “alarming proportions” over the last two decades.

      He thinks new classes of insecticides introduced in the last 20 years, including neonicotinoids and fipronil, have been particularly damaging as they are used routinely and persist in the environment: “They sterilise the soil, killing all the grubs.” This has effects even in nature reserves nearby; the 75% insect losses recorded in Germany were in protected areas.”

      Så er det jeg spørger mig selv, om jeg som forbruger kan gøre en forskel, eller om jeg bare skal se på i afmagt?

      Svar
  3. Lars Hautop Gram

    Logikken må være, at jeg skal have nogle flere blå sygesikringsbeviser….jeg har ét, men det er sikkert udløbet….når jeg nu også nærmer mig sidste salgsdato! Omvendt, hvis det er Postnord der fragter dem rundt i landskabet er det ligesom ret lige meget….jeg får altid mine NEM ide talskabeloner tre dage efter jeg er løbet tør….så´n var det ikke i 90´erne!

    Svar
    1. Eric

      NemID må have luret det med Postnord, for nu sender de et nyt nøglekort langt tidligere end før. Jeg fik et i november og har endnu ikke taget det i brug, Fruen har også et, der venter. At få et nyt, blåt sygesikringskort kræver blot nogle få klik på borger.dk. De skriver, at der går 2-3 uger, før det kommer, men man får så et midlertidigt i sin e-boks.

      Svar
  4. Donald

    Debatten om insektdød er begyndt at ligne modsatrettede synspunkter, hvor begge har en vis gyldighed. I dag hørte jeg et indslag (Radio247) om en (anden) forsker, som mente at vi baserer vores produktion på ca. 100 slags dyr og vækster og underforstået resten er ikke så vigtige. Jeg kan ikke huske om han modificerede det lidt (det tror jeg at kunne huske) med at artsrigdom er nyttig alligevel, selv om vi altså ikke behøver alle insekt-arter. Studier af spyfluer (foretaget af bl.a. Kinsey … ja ham med Kinsey-Rapporten) viser at spyfluers larver ligesom myrer er gode ådselsædere, som derved “rengør” døde dyr.
    Min beskedne viden har ikke fundet svar på om selv ebola-vira og andre sygdomsfremkaldende skabninger har en (god) funktion i opretholdelse af livet. Mao: Jeg tror at vi overvurderer artsrigdom.

    Svar
    1. Eric

      Jeg tror ikke, det er klogt med bombastiske udtalelser. Insekterne har vel alle deres plads i økosystemet, og der er så ufattelig meget, vi ikke ved. Det kan da godt være, at fx bladlus er noget skidt for vores planter, men hvis de forsvinder, hvor skal myrerne så få honningdug? Osv.
      Det er da muligt, at diversiteten ikke er så vigtig (jeg tvivler dog), men hvad hjælper det, når nogle af de arter (fx bierne), vi afgjort er afhængige af, også er på retræte?

      Svar
  5. Jørgen

    Det er mildt sagt en skræmmende artkel du her har henvist til. Den tilføjer med et slag endnu en måde menneskeheden kan udrydde eller reducere sig selv på. Det lyder som der er behov for begribelse af problemets omfang på globalt plan – og jo før jo bedre.

    Svar
  6. Ellen

    Det er skræmmende, men flytrafikken er i mine øjne et af de mindre problemer. Hvis opvarmningen fortsætter (og det ser det jo ud til, at den gør), så vil de kolossale metanudslip fra ikke-længere-permafrostområder udgøre en uhyggelig ond cirkel mht. drivhuseffekten.
    Det er fint nok med økologi, men jeg tror der skal regeringsindgreb til. Det er ikke nok med frivillige indsatser – det går for langsomt.

    Svar
    1. Eric

      Den permafrosne tundra er en metanbombe, ja!
      Jeg er enig i, at politikerne burde gribe ind, men tror ikke på at der sker synderligt, før det er for sent – landbrugets økonomiske interesser vejer alt for tungt i DK og andre lande.
      Jeg har intet reelt håb om, at det sker, og er ikke fantast, men det er før set, at forbrugerne kan stemme med fødderne, og så er det de hellige markedskræfter, vi taler om, og de er i politikernes og producenternes øjne = Guds vilje. Hvis efterspørgslen efter økologiske varer steg endnu mere, er der ingen tvivl om, hvad der ville ske.

      Svar
  7. Erik Hulegaard

    The Guardian-artiklen omtaler bl.a. “(…)tendenser bekræfter, at den sjette største udryddelseshændelse har stor indflydelse på livsformer på vores planet.” – Ingen med bare få evner for samstilling af de daglige klima-varsler er i tvivl om, at menneskeheden er igang med at forrykke biodiversiteten. Seneste kontante eksempel fra dyreverden er den massive invasion af isbjørne på den russiske ø Novaja Zemlja.

    De kommende generationer (og deres medhjælpere – robotterne) kan imødese nogle gigantiske udfodringer, som de får som en helt ekstraordinær uvelkommen “tvangsarv” fra nutidens arveladere.

    PS – Nedskæringen af flyafgange for blogejeren (og undertegnede) ad futura er så et hensigtsmæssig miljømæssigt hensyn og samtidig tilskud til fattigere medlemmer af EU-klubben. 😉

    Svar
    1. Eric

      Jeg synes, det er skræmmende. De fleste kan jo uden videre forstå, at det er et stort problem, at bierne går tilbage, men det er jo langt mere omfattende og alvorligt end som så. Hvert insekt har sin plads i økosystemet. Det er ikke kun en udfordring for vores efterkommere – som med den globale opvarmning skal der ske noget inden.

      Svar
  8. Pia

    Min erfaring siger mig, at mange tror, at når man en gang har anskaffet sig det blå sygesikringskort, så gælder det altid. Jeg mener det skal fornys hvert 5. år.
    Jeg hørte godt om insektdøden i radioen i dag. Jeg har ikke den store tillid til økologi. Jeg køber det stort set aldrig. Jeg køber i stedet dansk. Der er mindre gift i, end i udenlandske økologiske varer. Økologiske varer skal jo også behandles for at bevare udseende og holdbarhed.

    Svar
    1. Eric

      Tja, efterbehandling (hvad er det for en efterbehandling?) af økologisk dyrkede grøntsager giver hverken pesticider i grundvandet eller insektdød.

      Svar
      1. Pia

        De bliver voksbehandlet med shellak. Man gasser med SmartFresh. De får strålebehandling og bliver rullet i skumgummi og thiabendazol. Landene har meget forskellige værdinormer, men intet af det er tilladt i DK, men vi må gerne importere det.
        Økologi er ikke godt for vandmiljø og klima, og slet ikke så sundt som man går og tror. Hverken for menneskerne eller naturen. Coop i Sverige må ikke længere reklamere med at økologiske varer er sundere.
        Det har stor betydning for både regnskoven og vores Co2.
        Det er et varmt emne, så jeg stopper her 🙂 men der er meget at læse, hvis man googler sandheden om økologi.

        Svar
  9. Stegemüller

    Nu har jeg ikke læst rapporten/artiklen, men set fra mit synspunkt er det ALTID positivt at vælge den økologiske vej. For 20-30 år siden var det markant dyrere. Det er det ikke længere. Det smager bedre, og man har en bedre mavefornemmelse efter måltidet.

    Velbekomme

    Svar
  10. Stegemüller

    Flyve mindre 🙂

    Jeg ved det ikke, men en ting er sikkert, det kan ikke blive ved sådan her. Den første ting, du kan gøre, er at stemme på det parti du synes forholder sig mest relevant til problemerne (og jeg har IKKE svaret på hvilket et det er).

    Spise mindre kød. Sørge for at regeringen ikke tillader landbruget at forpeste vores kystnære områder.

    Py ha jeg ved det ikke. Selv kommer jeg tit til kort i alt dette og føler mig afmægtig.

    Svar
    1. Eric

      Det er planen at flyve mindre, når Helle går på efterløn – så kan vi nemlig være længere tid på rejsemålene 😉
      Den globale opvarmning er et skræmmende problem, men med insektdøden er der kommet endnu et, som er mindst lige så stor en trussel på den relativt korte bane. Rapporten peger primært på dyrkningsmetoderne som årsag, og så er forbrugerens mulighed for at gøre noget vel at købe økologisk.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.