Til genbrugspladsen

Stormestersuitens forgemak er ryddet, og vejret er fint til at cykle til genbrugspladsen med en gammel radio og et kamera.

Stormestersuiten er to forbundne kælderrum, som fik tilnavnet, efter Viktor Kupreichik havde boet der under to lokale skakturneringer i 90’erne.

Viktor var hviderussisk stormester, en superfarlig angrebsspiller og en hyggelig fyr. Han spadserede lange ture i sine udtrådte sko, men kom vist aldrig så langt som til genbrugspladsen. Han døde i maj 2017, 67 år gammel.

Forgemakket blev pulterrum, da huset blev renoveret. Når et rum er fyldt med ”skrammel,” er det ikke til at gøre rent, så der kom støv og spindelvæv overalt.

Jeg har nu ryddet det for løsøre og gjort grundigt rent; det kan igen kaldes ”kælderbiblioteket”.

Kælderbiblioteket

Det kan igen kaldes kælderbiblioteket

To hylder med gamle ringbind blev ryddet, og det gav 1,8 meter mere til bøger, og med en portion sorteret fra til genbrug har alle bøger omsider fået alfabetisk hyldeplads.

Af sted

Der er 4,2 km til genbrugspladsen, og det er blevet til nogle ture efterhånden. Godt at Helles nevø har lovet at hjælpe med de større ting; han har en bil med plads.

Jeg kører ad Østre Allé. Over for bebyggelsen, hvor eternitfabrikken lå, når jeg lige at vige uden om en død rotte. Den ligger på ryggen, bugen er grå. Rotter har deres plads i økosystemet, men den plads er ikke på cykelstien.

Til venstre ad Sønderbro og op ad vejbroen der fører til Over Kæret og genbrugspladsen. Bilister skal trykke på en skærm (er de privatperson eller firma?) for at hæve bommen, men jeg kører bare udenom.

På pladsen

Radioen og mit første digitalkamera ryger i containeren til elektronikaffald. Jeg købte kameraet i 2002. Det var et Pentax Optio med optisk zoom og tog gode billeder, selvom opløsningen var en del lavere end normalt i dag. Jeg vil slet ikke sige, hvad det kostede.

Jeg gik lange ture i Aalborg og øvede mig i at bruge kameraet, inden det kom på sin jomfrurejse til Cypern i 2002. Det opgav ævred for nogle år siden, billedmæt af dage, og nu stedes det til miljørigtig hvile.

Der har været livlig trafik, hver gang jeg har besøgt genbrugspladsen. Det er utroligt, som folk smider væk. Det burde vi også have gjort, så havde det ikke hobet sig sådan op.

Jeg spørger en pladsmand, hvor jeg skal gøre af gamle kufferter. Det er med at planlægge, så vi kan få stuvet nevøens bil til containerruten. Den er ensrettet, så først ud skal sidst ind.

De to ældste kufferter var med i Skotland 1983, men har ikke været brugt de sidste 30 år (mindst). Den næste kuffertgeneration er skiftet ud med dem, vi bruger nu. De fire gamle er tømt for minder og skal nu på den sidste rejse – med envejsbillet.

Hjem

Hjemturen bruger ikke meget strøm; der er god medvind. Jeg synes, det trækker op, men DMI har lovet 0 mm, så jeg tager det roligt. Da jeg står af ved garagen, viser cykelcomputeren, at jeg har kørt 8,4 km. De kan ikke genbruges.

Katten ligger stadig og snuer i sofaen.

/Eric

17 thoughts on “Til genbrugspladsen

  1. Donald

    Ih du milde, jeg kan genkende tankerne når man kasserer de første elektronik-dimser, også det første digitalkamera, som man har haft (og har haft glæde af).
    Jeg har meget svært ved at kassere ringbind, men det skal gøres. Det hænger meget sammen med hvor meget energi man ellers har. Nogle gange er det en befrielse, andre gange tænker jeg: Nogen burde vide mere om dette eller hint, og måske …

    Svar
    1. Eric

      Jeg har ingen skrupler med ringbindene og synes, det er herligt, at man ikke længere får så meget papir. Gamle kursuspapirer fra arbejdet har heller ingen værdi nu, hvor jeg er gået på efterløn, så ud med skidtet!

      Svar
  2. Pia

    Genbrugspladser er en god opfindelse, og vi er tit afsted med en trailerfuld, men det er mest haveaffald og udtjente byggematerialer. Andet samler vi og afleverer selv til genbrugsbutikker eller loppemarkeder, eller vi ringer og de henter selv.

    Svar
    1. Eric

      Ja, genbrugspladser er en god ting, så tingene enten genbruges eller destrueres forsvarligt. Nogle steder i Sydeuropa har jeg set vaskemaskiner og andet affald “deponeret” i vejkanten/grøften – det er sørgeligt.

      Svar
      1. Lene

        Og jeg kan fortælle, at det ikke blot er i Sydeuropa. Der ligger jævnt hen poser med isoleringsmaterialer, gamle køkkenskabe, andet husaffald osv herude i mosen. Tænk at folk ikke kører på genbrugspladsen, for de er jo kørt ud i mosen med det og smidt det der.

        Svar
  3. Ellen

    Og man har det bare SÅ godt, når det er overstået.
    Man må ikke tage ting med fra genbrugspladserne hos os, men de har et hjørne, hvor ‘pladspasserne’ selv har fundet brugbare ting, de mener andre kan få glæde af. Det synes jeg er en god ide.

    Svar
    1. Eric

      Jeg glæder mig, til det er overstået, men det er et langt, sejt træk, og når det er overstået, skal jeg have kælderen ryddet helt og malet. Hvert lille fremskridt den vej gør mig glad.
      Reglerne for genbrugspladsen er de samme her, men jeg tror dog, at genbrugsdygtige ting (som fx bøger) går til velgørende organisationer a la Frelsens Hær.

      Svar
  4. Jørgen

    Det er godt at komme af med de gamle kufferter og andet der ikke længere er anvendeligt. Jeg er enig i at det er uhyrlige mængder der køres til genbrugspladser, og det er jo meget fint at meget kan genanvendes i en eller anden form. Jeg tør heller ikke tænke på hvad mit første digitale kamera kostede i 2002, men det er vist et eller andet sted endnu.

    Svar
    1. Eric

      Det er intet mindre end fremragende med genbrugspladserne, som enten giver genbrug eller forsvarlig affaldshåndtering. Trafikkens omfang har dog overrasket mig.
      Udviklingen på det digitale/elektroniske område har været kolossal på de sølle 17 år. I dag får man langt, langt mere for de samme penge, man betalte i 2002 (eller …).

      Svar
    1. Eric

      Det er det! Jeg havde hver bog i hånden til støvsugning, og der er mange, jeg glæder mig til et læse eller genlæse.

      Svar
  5. Erik Hulegaard

    Miljørigtig hvile er således overskriften for den aktuelle oprydningskampagne, der formodes afsluttet med en motoriseret opsamling. Forhåbentlig holder Tot sig fri af dette fysiske opgør med fortidens glæder og synder, så han ikke ender på Genbrugspladsen, hverken nu eller til det snarlige Fastelavn.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det gjorde jeg. Det var dog ikke bøger, men tidsskrifter samt dubletter af Skakbladet. 24 årgange af Skakbladet fylder faktisk, og så dubletter – yt!
      Velkommen hjem i øvrigt. Hvis det var varmen, du rejste efter, fik du da vist din lyst styret 🙂

      Svar
      1. Henrik Mortensen

        Takker. Jeg er overhovedet ikke varmeglad. Turene i swimmingpool og strand var aldrig mine idéer. Jeg er mere til sport (passivt), historiske bygninger, let kulturelle begivenheder.

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *