Tirsdag tog jeg en sviptur til Fyn, der i strålende vejr viste sig fra sin bedste side med smukke landskaber og stokroseidyl.
Bindingsværk og stokroser i Fåborg
På et tidspunkt skrev jeg her på bloggen, at jeg stort set kun havde set Fyn gennem et togvindue, og så blev jeg inviteret af Erik, en ven fra blogverdenen.
Erik havde arrangeret det hele og agerede både den gode vært, chauffør og guide.
Fra Assens
Turen gik til Assens, Torø Huse, Fåborg, Tåsinge, Rudkøbing og Svendborg – appetitvækkere set fra forskellige vinkler og med sceniske landskaber på vejen.
Hvis Torø Huse ikke lige siger dig noget, var det her, Gade kom fra – altså komponisten med den jaloux tango. Meget passende er en gade opkaldt efter Gade.
Landskaberne sladrer om federe muld end i Nordjylland, og byerne på Fyn mangler ikke gamle huse og velholdt stokroseidyl.
Svendborgsundbroen
Jeg fik mange gode indtryk, men det slog mig også, at flere af de nye huse i Svendborgs centrum bedst kan beskrives som arkitektoniske stilbrud.
Dermed være ikke sagt, at man i dag skal bygge med bindingsværk, men den pietetsløse kontrast kan også blive for stor. Det gælder dog i mange andre byer end Svendborg.
Desuagtet er det nok Svendborg, der bliver målet, hvis Helle og jeg en dag vil på miniferie i det fynske. Det virker som en hyggelig by med liv, og herfra går der også færger til andre, mindre øer.
Ærøfærgen lægger til i Svendborg
I Svendborg spiste vi godt på Restaurant Svendborgsund, og derefter blev jeg kørt til hotellet i Odense.
Her overnattede jeg, og det var egentlig min plan at bruge onsdagen på at udforske Odense, men på morgenturen i den gamle by følte jeg mig pludselig stopmæt af indtryk og længtes efter den hjemlige terrasse og fuglesang.
Gad vide, hvad H.C. Andersen ville sige til at blive portrætteret på kloakdæksler?
Jeg tjekkede ud og hoppede på lyntoget kl. 10:05.
Det var fedt at se dele af Fyn, som ville være meget besværlige at opleve uden bil, og at vejret så var perfekt var ren bonus.
Det var også fint at opleve, at en person, man hidtil kun har kendt i cyberspace, er interessant og inspirerende at snakke med. For pokker hvor fik vi snakket meget!
/Eric
Jeg har oplevet det flere gange: At møde en eller flere ‘ukendte’ bloggere ude i den virkelige verden. Langt, langt de fleste gange er det en dejlig og positiv oplevelse; man føler jo næsten, at man allerede kender hinanden, fordi man har læst så meget fra den persons hånd. Og så oven i købet blive befragtet rundt og få vist og fortalt – hvilken udsøgt service!
Ja, det var udsøgt service! Bloggere har ganske rigtigt et vist kendskab til hinanden gennem læsning, men der er alligevel sider, man først oplever ved et personligt møde – personens dialekt fx 🙂
En tur til Svendborg kan jo snildt kombineres med et påske comeback til skakken …
Jeg har gennem årene nydt især Assens og Faaborg, men vel strengt taget et efterslæb med Bogense og Kerteminde.
Ringe, Nyborg og Middelfart har indtil videre ikke sagt mig alverden.
Et comeback ville i givet fald være som tilskuer 😉 Jeg forestiller mig nu et besøg, hvor chancen for sommerligt vejr er større end i påsken.
Jeg synes, at alle de byer, vi besøgte, er charmerende. Rudkøbing virkede dog mennesketom og havde en atmosfære af deroute, men det var måske tidspunktet på dagen.
Jeg besøger Rudkjøbing HVER gang, jeg er på de kanter. Der er fedt “rodet” omkring den smukke gamle stationsbygning. Og en serviceminded betjening indenfor … En gang kom jeg op overpå og lånte en computer, så jeg kunne se en ellers ikke tilgængelig kortfilm om Langelandsbanen.
I hverdagene før påsken synes jeg, at der er pænt med mennesker i gågadeområdet.
Så var det nok tidspunktet, jeg var der – det virkede næsten som en spøgelsesby 🙂
Vejret var nærmest perfekt. Den planlagte logistik fungerede. Ovenstående fint komponerede beretning i ord og billeder beviser, at “den velkomne gæst” fik noget ud af sin rejsetid og tilmed forskelligartede indtryk med i trolley-kufferten.
Mange vil nok umiddelbart foretrække Odenses forskelligartede tilbud, men dine tanker om en noget mere idyllisk og intim miniferie i Svendborg deles af ganske mange. Kan varmt anbefales.
Hertil kommer – bestemt ikke uvæsentligt – en befriende “seamless” kommunikation mellem os under hele forløbet. Og ja…der blev snakket…så godt!
Så rigtigt. En miniferie i Svendborg med evt. afstikker er nu på listen over mulighederne, når også fruen får tid til andet end lønarbejde 😉
“Fyn er fin” sang Lasse og Mathilde i fordums tider og det er så åbenbart fortsat sandt. Svendborg er særligt fin, men jeg kender kun til stokroseidyllen og bindingsværket. Da jeg kom der, var der ingen stilbrud.
Det er natuligt at få det lille stik af “hjemve”, når man har oplevet og oplevet og snakket godt. Tot savnede dig sikkert også…
Fyn er absolut stadig fin!
Arkitektoniske stilbrud ser man i mange byer, og finansielle institutioner hører til de største syndere, som fx smækker klodser af stål og glas op ved siden af statelige murstensbygninger med dekorative facader.
Ha! Tot savner mig ikke det mindste, hvis Helle er hjemme til at sørge for godbidderne 🙂