Marinemuseet i Aalborg

Søfarts- og Marinemuseet i Aalborg åbnede i 1992, så det var ikke for tidligt, jeg aflagde besøg. Jeg blev positivt overrasket.

Springeren

Springeren

Jeg cyklede til Skudehavnen i dag. Denne gang ikke for at polere barndomsminder fra Vestbyen, men fordi det er her, man finder marinemuseet.

Som cyklist havde jeg også bemærket, at vejrudsigten sagde nul regn i Aalborg i dag, mens trusselsbilledet er mere broget for resten af ugen.

Oprindelig hed det ”Søfarts- og Marinemuseet,” men en eller anden har nok syntes, at det lød for støvet, for man ændrede navnet til ”Springeren – Maritimt Oplevelsescenter”.

Dette afstøvede navn var nær blevet årsag til, at jeg droppede et besøg. Det lød mig for poppet og børneoplevelsesvenligt, men jeg ombestemte mig – og heldigvis, for det er et fint og seriøst museum med mange godbidder for den maritimt interesserede.

Hvis du klikker på et af de små billeder i det følgende, vises det i en større version på et nyt faneblad.

Springeren

Hovedattraktionen er udendørs: Springeren, en danskbygget ubåd man kan komme ind i.

Den er yngre end mig, men gik på pension langt tidligere (i 1989). Bagklogt skulle jeg derfor have valgt Søværnet frem for cementen, men det lod sig ikke gøre, for jeg blev kasseret.

”Vi kan desværre ikke bruge dem, Bentzen!” lød sessionens hårde dom. Jeg prøvede at se trist ud, men skuespiller har jeg aldrig været.

Det tog lægen 5 sekunder at konstatere min diskvalificerende nærsynethed, så hvorfor jeg skulle igennem intelligenstest og hele baduljen først må være en militær hemmelighed.

Nå, det var Sidespringeren – tilbage på sporet:

Der er meget trangt i ubåden, og den 33 mand store besætning må have været folk af en ganske særlig støbning; mange andre ville hurtigt få klaustrofobi.

Fra torpedorummet

Fra torpedorummet. Klik for større foto

Jeg bemærkede, at der stadig lugter af olie, selvom der er gået 30 år siden aktiv tjeneste. Jeg bryder mig ikke om lugten, men med 33 besætningssild i tønden har der sikkert været andre dufte, som forvandlede olien til en syren i maj.

Udstillingerne

Der er andre fartøjer end Springeren udenfor, samt kanoner, ankre, skrueblade, miner, torpedoer med mere. Der er også en miniby, som jeg ikke så nærmere på.

Modelskib

Et af mange modelskibe

Indendørs er der masser af modelskibe (og andre modeller) i mange størrelser samt billeder, uniformer og maritime effekter.

Skibsklokke

Skibsklokke. Klik for større foto

Der er udstillinger med forskellige temaer, fx Aalborg Værft, Københavnerskibene, Farvandsvæsenet og meget andet. Du kan se mere herom på museets hjemmeside.

Det er en del større, end jeg havde forestillet mig. Jeg kunne have brugt timer, men gik ret hurtigt igennem.

Det var interessant, men der var også temmelig varmt inden døre, og det stod mig hurtigt klart, at man skal gå i dybden med én ting eller besøge flere gange eller afsætte lang tid.

Dykkerhjelm

Dykkerhjelm

Kjøbenhavns forlis i 1948

Som én ting blandt mange vil jeg nævne Kjøbenhavns forlis i 1948. Jeg havde ikke hørt om det før, men museet viser samtidige avisartikler om katastrofen.

Avisartikler fra 1948

Avisartikler fra 1948

Kjøbenhavn var et af passagerskibene, der sejlede mellem Aalborg og København, og den 11. juni 1948 løb det på en mine ud for Hals Barre. Det sank på 10 minutter, og 48 omkom.

Da jeg kom hjem, søgte og fandt jeg mere om forliset, og i mine øjne er et museum godt, når det kan pirre den besøgende til at søge mere information.

Jeg vil slet ikke afvise flere besøg på marinemuseet, men næste gang skal der afsættes mere tid, og der skal ikke være så varmt, at jeg får lyst til at springe i fjorden.

Museets hjemmeside

/Eric

6 thoughts on “Marinemuseet i Aalborg

  1. Lene

    Jeg har kun kigget ind over hegnet, men jeg kunne godt tænke mig at prøve at se en ubåds indre. Vel og mærke, når den er på landjorden 🙂
    man kan dog ikke koncentrere sig om noget, når der er så varmt som i disse dage.

    Svar
    1. Eric

      Ubåden er ikke den eneste spændende ting på museet, men det er en god idé at vente på køligere vejr!

      Svar
  2. Ellen

    INGEN skal nogensinde få mig lokket ned i en ubåd, og det har intet med en journalists tragiske endeligt pga. en psykopat at gøre, men min klaustrofobi light ville bryde akut ud i lys lue, hvis jeg skulle opholde mig 1) i sådan en sardindåse og 2) under vandet. Dobbelt rædselsscenarie …
    Men hvis man bare må gå rundt og kigge – hvilket man jo nok må – ser det ud som et museum, der er interessant nok. Måske nok mest for mænd, men jeg kigger gerne med 😉

    Svar
    1. Eric

      Jeg har heller ikke sardinambitioner, men så længe vi er på landjorden, og flugtvejene er åbne, får jeg ikke klaustrofobi.

      Søens folk har alle dage mest været mænd, så du har nok ret i, at museet mest er for mænd, men ud over det maritime, er der også en del med lokalhistorisk relevans (fx model og billeder af den gamle pontonbro over Limfjorden), så der er noget for de fleste – og også børnene.

      Jeg blev som sagt positivt overrasket, og det kan jeg godt lide at blive.

      Svar
  3. Erik Hulegaard

    3 uafhængige kommentarer i anledning af det interessante museums-indlæg, hvoraf vi gemmer det mest spændingsfyldte til sidst. 😉

    ad.1. Din kassation (myopia causa) er et eksempel til undren. Vi er vel tidsmæssigt medio 1970erne. Jeg kunne sagtens se dig starte i en admistrativ funktion for at så blive overflyttet til Kastellet (Forsvarets Efterretningstjeneste) til “strategiske arbejdsrelationer”. Du har så “forvaltet” disse evner såvel på Cementen som ved de 64 s/h brikker.

    ad.2. Også jeg har oplevet Springeren (et navn, der igen er dig bekendt fra “brættet”) under åbent besøg i Københavns havn for mange år siden.

    ad.3. Den omtalte skibsulykke i 1948 udvirkede (tragisk) 42 pax og 6 besætningsmedlemmers død. Men hovedparten blev reddet af forskellige tililende skibe ved en formidabel indsats (det var før begrebet “krisepsykolog”). – Een af de overlevende var Gustav Hulegaard, den gang overpostinspektør i Aalborg med øverste ansvar for “Region Nord”. Den oplevelse gjorde, at han fremtidigt kun rejste med tog indtil sin (alt for tidlige) død i 1953.

    Svar
    1. Eric

      ad 1. Det kan så forklares af intelligensprøvens udfald, af at min politiske observans var i et af de ulovlige registre, eller at der ikke var plads til flere nærsynede på Kastellet 🙂

      ad 3. Der er i nyere tid skrevet en bog om forliset, så jeg i en artikel i Nordjyske, men forfatterens navn har jeg glemt. Der er nogle oplysninger at finde på nettet, bl.a. også film, men at dit familiemedlem var blandt de reddede, står vist ingen let tilgængelige steder. Jeg hæftede mig ved, at mange nok overlevede pga. vandtemperaturen i juni – langt de fleste måtte jo en tur i baljen.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.