Pludselig virkede touchpaden på Helles bærbare ikke mere, og jeg måtte træde til.
[sproget.dk om touchpad: ”pegeredskab på en (bærbar) computers tastatur i form af en lille berøringsfølsom plade hvor man bevæger sin finger og dermed flytter markøren på skærmen”]
”Eric?”
”Ja”
”Min touchpad virker ikke. Jeg kan ikke se cursoren.”
”Har du prøvet at boote?”
”Ja. Da cursoren forsvandt, kom der sådan et ikon op på skærmen – med en hånd.”
Efter 42 års samliv gør man gør sig ikke lystig, man siger:
”Hm, det lyder da mærkeligt.”
Og så rider man til undsætning på den hvide hest.
Touchpaden er stendød. Jeg prøver at komme ind i ”Indstillinger” med tastaturet, men det lykkes ikke. Der er nok en tastaturgenvej, men den kan jeg ikke huske.
Helle finder sin haleløse computermus i en skuffe, og med to nye batterier i maven puster den liv i cursoren; jeg kan komme ind i ”Indstillinger”.
Mærkeligt, touchpaden er slået til og burde virke, selvom en mus er aktiv. Jeg prøver at slå fra og til, men det hjælper ikke, den er stadig ufølsom.
”Jeg prøver lige at google på min egen,” siger jeg.
Nå, det er jo nemt nok: For at slå touchpaden til og fra skal man bare trykke på Fn-tasten samtidig med den funktionstast, som har et hånd-ikon (F7 i dette tilfælde).
Hm, det virker ikke. Heller ikke efter flere forsøg.
Næste skridt er at opdatere driveren; man ved jo aldrig, hvad der sker, når Windows 10 opdaterer sig selv.
Jeg finder ind i ”Enhedshåndtering”. Til mus og pegeredskaber er der to drivere, og for den ene er der en nyere version, som jeg downloader og installerer.
Det gør heller ingen forskel. Touchpaden er og bliver stendød. Jeg siger:
”Mærkeligt, jeg giver op! Der kan være noget fysisk galt med touchpaden. Jeg kan gå ned til forhandleren i morgen og få det fikset.”
”Jeg gjorde bare sådan her for at fjerne lidt støv” – siger Helle klagende og lader en florlet finger glide hen over funktionstasterne og det lige ovenover.
Et ikon med en hånd dukker kortvarigt op på skærmen, og touchpaden virker igen.
Man skal ikke nødvendigvis forstå alting, og det var da godt, at jeg kunne hjælpe.
/Eric
Nogen må være kommet til at aktivere en fusentast.
Ja, det var i hvert fald ikke en fantast 🙂
Den slags kommer jeg jævnligt ud for, men sædvanligvis fortæller jeg ikke nogen om det, idet jeg føler mig så dum i de situationer. Jeg har det med at tro, at alle andre ville have vidst, hvad de skulle gøre.
Men det er så ikke tilfældet, åbenbart.
Man bør ønske tillykke med, at problemet blev løst uden yderligere ressourceforbrug. Det være hermed gjort!
Jeg tror, at der er overvældende mange, der kommer ud for lignende situationer, og det baserer jeg på de mange hits, jeg får, når jeg søger på det nyeste problem – mange andre har hver gang været ude for det samme.
Hahaha – hvad skulle Helle dog gøre uden dig? 😀
Blive healer måske?
Den slags computerproblemer kan være en herlig udfordring eller noget fanden har skabt. Men det var godt, du kunne hjælpe 🙂
Tja, jeg hjalp, men det hjalp ikke. Problemet blev løst så’n helt af sig selv, og hvad kunne Trump ikke få ud af det, hvis det altså nu var ham …
Berøring er en ædel kunst….og sensiteten fornemmes ekstra, når ordet “touch” udtales. Haleløse mus må derimod været et emne for Tot.
Ja, den rette berøring er som magi.
Med en kat som Tot, opbevares mus (som ikke er legetøj) bedst i en skuffe.