Fange hos Sioux-indianerne

Der er mange gamle og gratis e-bøger på gutenberg.org. Jeg faldt over Fanny Kellys beretning om sit fangenskab hos sioux-indianerne i 1864.

Soldansen

Soldansen – illustration fra bogen.

Det er juli 1864, 12 år før slaget ved Little Big Horn. Solen bager på Wyomings prærie, og det lille vogntog bevæger sig vestpå, mod landet der flyder med mælk og honning.

Da overfaldes de af sioux-indianere. Nogle dræbes, tre undslipper (bl.a. Fannys mand), og Fanny tages til fange. De går/rider i dagevis, til de når indianernes lejr i South eller North Dakota.

Hun tilbringer godt fem måneder i fangenskab uden (efter eget udsagn) at lide alvorlig overlast, ja den sidste tid, hvor hun er ”flyttet” til sortfodsindianerne (også sioux), behandles hun faktisk godt, og skal fx ikke arbejde som de andre kvinder.

Alt dette beskrives langt mere udførligt i Fannys beretning.

Jeg vil ikke røbe, hvordan hun bliver fri igen, hvordan hun genforenes med sin mand, og hvad der siden sker – lidt spænding skal der være.

Fannys historie og skæbne er ikke uinteressant, men beretningens største værdi er skildringen af indianerne. Som hun selv skriver i forordet:

“Of my thrilling adventures and experience during this season of terror and privation, I propose to give a plain, unvarnished narrative, hoping the reader will be more interested in facts concerning the habits, manners, and customs of the Indians, and their treatment of prisoners, than in theoretical speculations and fine-wrought sentences.”

Hun fortæller om den nomadiske tilværelse, hvor en lejr kan brydes op eller anlægges på ganske kort tid, og hvordan selv hundene transporterer ting.

Indiansk familie på farten

Indiansk familie på farten – illustration fra bogen.

Vi hører om bisonjagt, mad, kønsroller, børneopdragelse, fester, soldansen, medicinmænd, sult og overflod, vold, løgn og bedrag, den betagende natur, en præriebrand, indianernes forhold til hunde og meget mere.

Selvom hun kalder dem ”savages” og selvfølgelig er påvirket af sin samtid og hele situationen, synes beretningen rimeligt nøgtern og redelig. Hun har været en observant og meget sej kvinde.

”Narrative of My Captivity Among the Sioux Indians” hedder den lille skrivelse på 208 sider, og den kan downloades som e-bog eller læses online på gutenberg.org.

Wikipedia kan man læse et mere detaljeret referat af Fannys beretning, og der er også kilder, som sår tvivl om dele af hendes fortælling.

Tiden gik godt, mens jeg læste Fannys beretning.

/Eric

9 thoughts on “Fange hos Sioux-indianerne

  1. Donald

    Gutenberg opstod allerede for mere end 25 år siden. Det er den sande ånd, sådan burde Internettet bruges til at alle kan få uddannelse og information. Ja – der er faktisk stadig idealister. Jeg ved ikke, hvad status er, men både MIT og andre universiteter havde “open courseware”. Det, man betalte for, var tutoring og examiner.

    Historien om Fanny er rørende. Jeg gad vide hvordan hun fik lært sproget og hvordan hun “kom i kontakt” med sine fangevogtere.

    Det eneste, jeg ved om den slags, er jo hvad jeg har samlet op fra “Danser Med Ulve”, hvor Kevin Costner siger til sine indianer-venner: Ja, de vil komme, så mange som der er stjerner på himmelen. (Om de hvide immigranter, pionerer). Og så beretningen i “Det Lille Hus På Prærien” om frygten for de vilde indianere og omvendt, hvordan nogle indianere prøvede at tilpasse sig de nye byer (og fik for meget at drikke).

    Svar
    1. Eric

      Jeg tager hatten af for projekter som “Gutenberg”. Når man ser, hvad der nu er bevaret og tilgængeligt ganske gratis, er det helt utroligt.
      Fanny var ikke fange i vores forstand – hun levede mere som et stammemedlem. Præriens vidder var hendes vogter.

      Svar
  2. Uffe Jerner

    Tak for tippet om gutenberg.org (som jeg egentlig godt kendte, men fuldstændig havde glemt igen!)

    Det er jo utroligt, hvad der findes af helt gratis adspredelse på nettet, hvis man ser sig lidt for og har tid – eller ‘.org-er’ (undskyld!)

    Svar
    1. Eric

      Velbekom. Jeg abonnerer på deres feed med nye titler. Det meste interesserer mig ikke det mindste, men af og til er der perler. Skulle man komme til at kede sig, kan man fx falde tilbage på Tarzan-bøgerne, som naturligvis er der komplet.
      Som Tolkien-fan skulle man måske købe domænet ork.org, det er nemlig ledigt, hvorimod orc.org eventyrløst har noget med ratingteknologi at gøre 😉

      Svar
  3. Ellen

    Den lyder som interessant læsning. Gad vide om Little Big Man er en ende spundet over denne roman? Den der fiktion baseret på virkelige hændelser. I bogen bliver Jack Crabbs søster taget til fange af indianere, men hun vælger at blive hos dem, da han mange år efter får mulighed for at befri hende.

    Svar
    1. Eric

      Ja, interessant, kort og som nævnt gratis.
      “Little Big Man” af Thomas Berger er dog næppe spundet over netop denne beretning, men der er givetvis andre, der fortæller om børn, der som fiktive Jack Crabb vokser op hos indianere.
      Fanny Kelly refererer til andre tilfælde med “hvide” fanger, bl.a. et hvor Santana (ikke rockbandet, men originalen) var involveret og slog fangerne ihjel, da militæret angreb.

      Svar
  4. Erik Hulegaard

    I 1864 havde USA en af landets bedste præsidenter i Abraham Lincoln. Nogle mener, at han var den bedste af dem alle. I vor tid har landet haft en af ringeste. Mange mener, at han er/var den ringeste. Stærke kontraster fra fortid til nutid, hvor medicinmanden er remplaceret af højt uddannede læger og røgsignaler erstattet af elektronisk kommunikation og ikke mindst begrebet traditioner er langt mere komplekst.

    Livet var mere anderledes i Fannys historie. Mere enkelt. Rødhuder versus blegansigter. Ironien er så igen, at blegansigterne status (ihvertfald iflg. Trump) er i fare, da paletten af hudfarver i dagens USA er mangedoblet og blegansigterne i dette århundrede vil blive mere og mere udfordret og forholdsmæssigt decimeret. Tvister blev i datiden afgjort ud fra traditioner og ikke som i dag, hvor Homeland Security havde sendt en armada af civilbetjente, Jeep Cherokee´s biler og digitalt udstyr.

    Man får ofte ro i sindet af at læse om indianerne og det kan være tiltrængt i vor tid.

    Svar
    1. Eric

      Ja, der er sket meget siden 1864, som også var et betydningsfuldt år i DK.
      Forestillingen om “den ædle vilde” er en romantisk drøm, men der var noget tiltrækkende ved indianernes enkle liv i pagt med naturen. Samtidig var det patriarkalske og krigeriske samfund, hvor kvinderne lavede alt arbejde bortset fra at gå på jagt og pande andre mænd ned med tomohawken. De brugte ikke samtaleterapi.

      Fanny bliver smidt lige ud i et kultursammenstød af dimensioner, og da hun lærer sproget godt nok til samtale, kan indianerne slet ikke tro, hvor mangfoldige og magtfulde de hvide mænd er. På intet tidspunkt sætter hun spørgsmålstegn ved den hvide mands ret, som vel i de forgangne 4 år har haft sit ekko i formuleringen “America first”.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *