Nye vinduer i udestuen

Tømrerne har moslet med at skifte vinduer i udestuen, så der har ikke været fred i dag.

Udestuens vinduer mod syd og vest kunne ikke holde slagregn ude, og det blev værre i vinters. Når der var hård vind lige på glasset, blev det presset lidt ind, og så holdt den nederste gummiliste ikke tæt i regnvejr.

Jeg forsøgte at fuge. Det hjalp også en del, men ikke nok. Udestuen blev bygget i 70’erne, og det knap 50 år gamle træværk var vel mørnet en kende og arbejdede for meget.

I forsommeren bestilte vi derfor nye, højisolerende vinduer (alu-træ), men grundet lang leveringstid fra fabrikken, kunne de først komme nu, og i morges gik tømrerne i gang.

Før de gamle vinduer kunne fjernes, skulle taget understøttes. Jeg fulgte diskret og lidt bekymret med, da de fjernede de gamle vinduer, men det gik godt, selvom der ind imellem lød nogle eder.

Vinduesparti mod vest

Vinduespartiet mod vest – uden vinduer altså

Over middag kom en kranbil, som med lang arm og fire store sugekopper løftede de nye vinduesfag ind til montage. Fagene vejede henholdsvis 156 og 120 kg, så det var ikke sådan lige til at klare med håndkraft.

Vinduerne kranes ind

Fire store sugekopper og en kranfører

Montage

Montage

Jeg beundrer håndværkernes blik for, hvad der skal til, og deres evne til at mingelere tingene på plads. Måske fordi jeg selv er talentløs i den henseende.

Nu har de tætnet nødtørftigt, og i morgen kommer de og laver det sidste – lister, fugning og den slags. ”Det sidste” inkluderer også udskiftning af nogle gulvsektioner, som har slået sig pga. det indtrængende regnvand.

Derefter udestår kun at male muren under vinduerne, hvor vandet har lavet striber.

Så skulle det svært gerne holde 50 år mere og i hvert fald vores tid ud. ”Vedligeholdelsesfrit” er et af mine yndlingsord!

/Eric

14 thoughts on “Nye vinduer i udestuen

  1. Donald

    De der fire sugekopper og en kran, det er genialt, det er virkelig en arbejdsbesparelse. Hvordan i al verden lavede man store bjælker og helfacade vinduer før i tiden?

    Svar
    1. Eric

      Ja, vel er det genialt! Jeg ved ikke, hvad man gjorde før i tiden, men nogle bud er stillads, taljer og knofedt.

      Svar
      1. Donald

        Ja, taljer og kraner, OK – men har du set hvordan man knokler for at få en hængende ting til at makke ret og ligge/hænge rigtigt, så den lige rammer det rigtige sted?
        Jeg tror man har haft meget svært ved de store facadeting som fx. vinduer i Rådhuset (Kbh). Vi kan måske se på det berømte gamle stenhus i Ålborg, Jens Bangs Stenhus (er det ikke det?) der er ikke store vinduer, de fleste ting kunne slæbes af et par mand. Men loftsbjælker og sådan nogle ting, der skulle man bruge taljer.

        Svar
  2. Lene

    Tillykke med de nye vinduer og forhåbentlig ingen regn i udestuen. Selv om vi fik nye vinduer, så får vi stadig kondensvand på indersiden i kolde perioder. Og andre gange er det nemlig dug på ydersiden, så jeg kan ikke helt greje hvorfor.

    Svar
    1. Eric

      Tak, det er rart at få sådan noget fikset.
      Hvis jeres nye vinduer er højisolerende, kan kondens på indersiden næsten kun skyldes, at rummet ikke er særlig varmt, så temperaturen på glasset kommer under dugpunktet. Luftfugtigheden spiller også en rolle.

      Svar
  3. Stegemüller

    Sikke en dejlig udestue I har/får. 50 år er helt godt klaret for de gamle ruder, og det må være på tide med en udskiftning. Der er ikke noget at sige til, du ikke selv gik i gang med projektet!

    Jeg kan dog oplyse, at det ikke er omkostningsfrit at bo til leje. Her kalder vi det bare “omkostningsbestemt husleje”. Så vores nye vinduer vil koste 300,- kr. pr. md., men det skulle gerne modregnes i varmeudgiften. Det vil jeg nu se, før jeg tror det.

    Svar
    1. Eric

      Naturligvis får lejerne lov til at betale for vedligehold, og de betaler ikke for lidt. De skal blot ikke hoste op med hele beløbet på én gang.
      Jeg tror nu nok, at du kan forvente en varmebesparelse, for moderne, højisolerende vinduesglas er meget effektive. Fx har jeg set dug på YDERsiden af vinduerne, og sne smelter ikke nødvendigvis, før udetemperaturen bliver høj nok!

      Svar
      1. Stegemüller

        Det, du skriver om dug på ydersiden af vinduerne, har jeg også erfaret flere dage på mine køkkenvinduer. Hvad skyldes det?

        Så vidt jeg ved, dannes dug, når varme og kulde mødes. Men hvordan det hænger sammen med duggen på ydersiden, forstår jeg ikke.

        Svar
        1. Eric

          Luftens fugtighed kondenserer på kolde flader, og det, at temperaturen er lav på ydersiden af dine vinduer, viser, at varmetabet fra din bolig er lavt. Med gamle, dårligt isolerende vinduer (ikke termo) ville du typisk se dug på indersiden, ja jeg husker endda is (“isblomster”) i min barndom, når der var rigtig koldt udenfor.

          Svar
          1. Stegemüller

            Mange tak for svaret. Det giver mening.

            Jeg husker også “isblomsterne” fra barndommen, hvor vi en periode boede i noget gammelt faldefærdigt bras på Sydfyn.

            Svar
  4. Ellen

    … og det bliver så fedt, når det hele er klaret, og I bare nyder den nye, tætte udestue. Som i øvrigt ser ud til at være et skønt rum hele året?
    Forsyningssituationen er vist en anelse kompliceret for tiden – apropos vores ‘snak’ om situationen i England p.t. John fortalte mig om billederne af de voldsomt mange containerskibe liggende ud for en havn i Kina og også ud for Los Angeles (eller var det San Fransisco?) … og som jeg vist har været inde på før, så har coronapesten haft verdensomspændende bivirkninger også af anden art end den rent sygdomsrelaterede.
    Men uanset hvad, så tillykke med jeres nyrestaurerede udestue 🙂

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er et dejligt rum med masser af lys. Det blev renoveret i 2014, hvor vinduesGLASSENE blev skiftet til højisolerende. Det betød, at rummet også var brugbart om vinteren uden synderligt varmeforbrug. Vi kan så se nu, at træværket omkring de vest- og sydvendte vinduer også skulle være skiftet, men sådan er der så meget.
      Der er klumper i den globale forsyningskæde, men som jeg forstår det, påvirker det primært forsyningen af industrivarer fremstillet i Kina og omegn. De stakkels englændere døjer så tillige med en mangel på arbejdskraft, som Brexit har forværret en del.

      Svar
  5. Erik Hulegaard

    Vedligehold af ejerbolig er både kostbart og nødvendigt. Den tilførte værdi er nok ikke altid 1:1 ved salg, men ”hverdagen er det vigtigste”. Beskrivelsen af projektet fortæller om langvarig materiale levering, noget der er meget oppe i tiden med containertrafikkens irregularitet.

    Forhåbentlig påvirker renoveringen ikke Tots velbefindende i traumatisk grad

    Svar
    1. Eric

      Hvis man ikke har vedligehold med i budgettet, bør man nok overveje at skifte til lejebolig. Som du skriver, er hverdagen det vigtigste.
      Som jeg forstod det, skyldtes den lange leveringstid overordentlig stor travlhed i byggeriet og ikke knas med forsyningskæden. Det sidste er nok værre for industriprodukter fra Kina og omegn.
      Tot bliver altid lidt urolig, når larmende håndværkere forstyrrer hans dagsøvn, men ikke i traumatisk grad 🙂

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *