Vi kom hjem fra Grækenland i aftes, og i morges var jeg nær faldet af badevægten, da jeg så, hvad tre ugers ferie havde gjort ved kampvægten.
Lammeskank tilberedt i bagepapir med kartofler og squash
Efter tre uger med solid græsk mad, landvin i gæstfrie mængder, ouzo til solnedgangen, timianhonning på morgen-yoghurten og varmebegrænset motion har jeg tabt et kilo.
Hvad forklaringen så er på det mysterium står hen i det uvisse, men kuren gentager jeg gerne.
Det er koldt at komme hjem, når man lige har vænnet sig til græsk T-shirtklima og godt kunne have klaret et par uger mere.
Bortset fra et par dage med kraftig vind i sidste uge var ferievejret eksemplarisk, som det gerne er i september. Juli/august med plus 40° overlader vi gavmildt til andre.
Fra stranden i Panteli Bay
Nikis Studios
Vi havde igen en etværelses lejlighed på Nikis Studios i Panteli på Leros. Værtinden, Maria, er et hjertensgodt menneske med et fantastisk humør, og så er hun vældig hjælpsom, hvis man har hjælp behov.
Men lejlighederne er ved at være godt slidte. Det skorter ikke på rengøring, men der er flere og flere småting, som enten mangler eller ikke virker. Sengelamper uden pærer, for nu at tage en ”uskyldig” ting, eller propper så man kan fylde vand i vasken.
Sidste år måtte vi finde og købe et skærebræt, i år var det en opvaskebalje. Sådan noget som en kniv, der kan skære, har vi altid med hjemmefra, for de findes kun yderst sjældent i ferielejligheder.
Vi er ikke krævende, men der er et mindstemål.
Fra Leros til Athen
Søndag kl. 16:20 fløj vi fra Leros til Athen. Det lille propelfly var fyldt helt op, 37 passagerer tror jeg, det kan rumme, og hjulene slipper startbanen få meter før havet.
Den lille lufthavnsbygning er som et trinbræt på en nedlagt, dansk privatbane, og check in var en kaotisk, næsten parodisk forestilling med kø helt uden for bygningen.
På vejen dertil skulle vores taxichauffør lige et ærinde, men den omvej kostede kun 5 minutter, og næste gang vil jeg hellere komme en halv time tidligere og så slappe af i skyggen i stedet for at stå i kø.
Luksuslejlighed i Spáta
Vi skulle overnatte i Athen (Spáta) før hjemrejsen, og efter aftale blev vi hentet af vores vært. Der er 15-20 minutters kørsel mellem Spáta og lufthavnen, og for denne magelighed er 25 euro givet godt ud.
Jeg troede, at jeg havde booket et værelse som på udturen, men det viste sig at være en luksuslejlighed, som kunne rumme en børnefamilie: terrasse, stue, køkken, soveværelse, børneværelse og badeværelse.
Fra stuen
Køkkenet var et teknisk udstyrsstykke, og iflg. Helle var der mindst 20 tekrus.
Fra køkkenet
Vi spadserede godt en kilometer til Spátas centrum, fik en aperitif og så en enorm portion velsmagende og saftig gyros. Én portion til deling havde været rigeligt.
Der er kun få turister i Spáta. For gyros, 1½ liter vand og en halv liter afkølet rødvin lød regningen på 20 euro. Udover ”water” talte servitricen ikke engelsk, men man kommer langt med smil og tegnsprog.
Låst ude
Hjemme i superlejligheden ville vi lige nyde aftenen på terrassen og smækkede resolut døren med nøglen siddende indvendig. Med en nøgledrevet pal, der var Fort Knox værdig, troede vi ikke, at det var en smæklås, men ak!
Heldigvis havde jeg min telefon, og inden der var gået fem minutter, reddede værten os fra en nat på terrassens hvide marmorfliser.
Til DK
Hjemturen mandag var udramatisk, når man ser bort fra taxichaufføren i Aalborg, der ikke kørte via tunnelen, som jeg eksplicit bad om, og som hverken slog GPS’en til eller spurgte om vej, før han var nær ved at køre ”i skoven” og kun blev stoppet af vores protester.
Er det for nemt at få erhvervskort i dag? Der var en gang, hvor … Nå, sådan er der så meget.
Katten var glad for at se os igen og blev næsten hæs af at snakke. Han har kun tabt sig ca. 300 gram, og det klæder ham.
Relateret:
/Eric
Velkommen hjem! Og tak for de mange fine billeder undervejs. Jeg har nydt hvert eneste.
Waugh en suite I ved en fejltagelse fik i Spáta. Den er dog nok rarest UDEN børn, der som bekendt støjer og koster penge.
En sådan slankekur går jeg også gerne på i september vel at mærke – nej tak til 40 graders varme. Der var engang, jeg kunne ligge på en græsk strand i to uger i træk i juli. Det må være noget med den ungdom, der for længst har forladt mig.
Ja det er blevet vejr til sweatshirt herhjemme, men det kan nu også være helt hyggeligt.
Tak Hanne. Billederne skal jeg have kigget på, der er taget så mange, og der er også nogle videoklip, som skal kvalitetstjekkes.
Selv i september kan Grækenlands sol være barsk, så vi søger skyggen, men især om aftenen er dejligt med varmen.
Lejligheden i Spáta var ren sjusk fra min side, men behagelig sjusk.
Det er bestemt en slankekur, jeg også kunne gå ind for! Jeg er bare bange for, at den ikke ville virke for mig …
Jeg har også altid kniv med, hvis vi har eget køkken i en feriebolig. Vi har lidt for mange gange oplevet, at de ‘skarpe’ knive dårligt kan skære i blødt smør. Jeg har heller ikke noget imod at sponsere lidt smånødvendigheder til feriekøkkenet, men som du siger, så er der en grænse – som dog nok er anderledes i Grækenland. I Danmark kan vi godt tillade os at forlange en bedre standard end det, du beskriver her.
Men velkommen hjem – det har været en skøn Indian summer i meget af tiden I har været væk, men nu er det vist slut.
Tak Ellen, det gode vejr er jer vel undt. Om det med vægten siger Helle, at det går lige op i familien, så …
Foruden kniven, der kan skære, har vi nogle få andre ting i vores “rejsekit”, som gør køkkenlivet lettere, men du har ganske ret i, at forventningerne afhænger af destinationen. Fx er der ALTID en espressokande i italienske lejligheder 🙂
At blogejeren har tabt sig 1 kg trods talrige kulinariske frygtløse angreb på den græske mad, skyldes…ja netop den græske mad, hvis kalorier er anderledes sammensat end den danske.
At Tot også har tabt sig, skyldes næppe dåseåbnerens manglende skarphed, men derimod sorgen over at måtte undvære sin elskede værtsfamilie.
At 3-ugers turen giver inspiration til længerevarende ophold på latinske matrikler under meteorologisk tempererede forhold, synes efter filtrering af dokumenterede blogindlæg at være åbenbart.
At der savnes ”kvalificerede” vognmænd, ikke bare i UK, men også i DK, er en let skjult hemmelighed såvel i København som (desværre også) Aalborg.
Velkommen hjem!
Tak Erik. Den med kaloriernes nationalitet tror jeg ikke holder i byretten, men det afklares måske empirisk, næste gang vi besøger Grækenland. Tots dagsvægt varierer, så det skal man ikke lægge for meget i.
Chaufføren kørte såmænd pænt og nydeligt, men hvor var vi mon havnet, hvis vi ikke havde kendt vejen?