Skak-sjusk i Det Flamske Maleri

Om skaklige sjuskefejl i romanen Det Flamske Maleri af Arturo Pérez-Reverte. Advarsel: Mest for skaknørder!

Kort om bogens plot (citat fra Litteratursiden):

Et skakspil, skæbnesvangert og fatalt, er centrum i denne roman om Julia, der som kunstrestaurator får den meget prestigefyldte opgave at restaurere et flamsk maleri fra 1471, Skakspillet. To mænd sidder bøjet over et spil skak, mens en kvinde sidder ved vinduet og læser i en bog. En skjult inskription, ”Hvem myrdede ridderen?”, får Julia til at undersøge historien bag billedet.

Det viser sig, at den ene spiller, ridder Roger de Arras, blev myrdet to år før maleriet, og at han vist havde en affære med kvinden ved vinduet. Symbolikken forstærkes af at en hvid springer (ridder i gamle dage) lige er blevet slået af fruens gemal. Sagen er oplagt: Gemalen skaffer sig af med sin rival.

Læs mere på Litteratursiden.dk.

Jeg læste den prisbelønnede roman (i dansk oversættelse) første gang i 2001 i toget på vej til Rom. Den adspredte mig til et sted mellem Hamburg og München. Arturo Pérez-Reverte skriver godt, og romanen er elementært spændende.

Dengang hæftede jeg mig ikke ved de skaklige fejl, nok mest fordi diagrammerne, som viser forskellige skakstillinger, har en elendig kvalitet (i hvert fald i min udgave), så det er svært at se de sorte bønder på sorte felter.

Forleden trak jeg bogen ud af reolen og læste den igen. Denne gang fandt jeg bræt og brikker frem, stillede stillingen op og det både morede og ærgrede mig at opdage, at plottet er bygget på skaklig sandgrund.

Skakstillingen på maleriet er denne, og den er helt central for bogens handling:

Stillingen på maleriet

Stillingen på maleriet

Opgaven (den skjulte tekst) lyder: ”Hvem myrdede ridderen?”.

Det kunne misforstås, som hvem ridderen slog ihjel, men det er altså ridderen, der er offer = ”Hvilken brik blev springeren slået af?”

For at finde ud af dette må man analysere stillingen ”baglæns” – altså finde ud af, hvilke(t) træk der sidst blev lavet, for at nå frem til den aktuelle stilling. Denne disciplin kaldes retrograd analyse (og ikke ”retrospektiv” som i romanens danske oversættelse).

For at eksemplificere retrograd analyse er her en helt simpel opgave:

Retrograd analyse

Hvad var hvids sidste træk?

Hvad var hvids sidste træk? Ja, der er kun én mulighed, og det er Kb1 til A1. For alle andre træk (Kb2-a1 eller Ka2-a1) gælder, at den hvide konge ville være truet i forvejen, altså stå i skak, og det er fy-fy: Man skal parere en skak, ellers er spillet tabt (= skakmat).

Man kan også konkludere, at sorts sidste træk var dronningen et eller andet sted fra til B3. Vi kan ikke sige hvorfra, men kan eliminere D3 og andre felter i B-linjen, da hvids konge på B1 ellers ville have stået i skak.

Mere kompliceret bliver det med flere brikker som i maleriets stilling.

Julia og vennen Cécar allierer sig med byens stærkeste skakspiller, Muñoz, for at tolke stillingen, og han ser hurtigt, at det sidste og eneste mulige træk for sort er Db2-c2.

Her skal man lige dvæle ved maleriets stilling og bemærke nogle ting.

  • Det er hvids tur til at trække.
  • Den sorte løber på C8 står i udgangspositionen og har aldrig været flyttet, for også bønderne på B7 og D7 står i udgangspositionen.
  • Det indebærer også, at det sorte tårn, som i udgangspositionen står på A8, enten er slået på A8 (af en hvid springer) eller på B8.
  • Den sorte bonde på A5 kan kun komme fra C7 og har altså slået to brikker for at komme til A5 (bønder slår jo “på skrå”). De slagne brikker kan enten være to hvide officerer eller en bonde (fra B2) og en officer.
  • Den hvide bonde på C6 kommer enten fra B2, eller den kommer fra G- og/eller E-linjen ved at slå sorte brikker på F3, E4, D5 og C6.
  • Det sorte tårn på C1 kan ikke have flyttet i sidste træk, for der er ingen ledige ”fra-felter”, og ej heller den sorte springer, da den fra B2 eller E3 ville have truet den hvide konge på C4, og hvid havde været nødt til at reagere. Af samme grund kan den sorte dronning heller ikke være kommet fra B3 eller A2.
  • Det sidste, mulige sorte træk er altså den sorte dronning fra B2 til C2.

Det vil altså sige, at vi (måske!) kom fra denne stilling:

Før Dc2

Så vidt, så godt, men nu begynder løjerne.

Muñoz kommer med nogle udsagn om, at dronningen viger pga. truslen fra de hvide tårne, men det er absurd, fordi stillingen aldrig kunne opstå i et rigtigt parti, medmindre begge spillere lod hånt om al normal skaklogik og så stort på den materielle balance, strategi og angreb på modstanderens konge.

I og med at stillingen kun kan fremkomme ved ”vanvittigt” spil fra begge parter, giver det ingen mening, at man pludselig skulle begynde at tage normale skaklige hensyn såsom at frygte for dronningens liv.

En mulighed er, at det hvide tårn på B5 kommer fra fx H5 og har slået en sort brik på B5. Muñoz deducerer, at det ikke kan være en bonde, der er slået på B5, for hvor skulle den komme fra? Det kan heller ikke være den hvidfeltede løber, for den står i sin udgangsstilling på C8.

Det kunne teoretisk være et sort tårn eller en sort springer, men da sort har begge springere i behold, og tårnet på A8 (i udgangsstillingen) er slået på A8 (af en springer) eller på b8 er det udelukket. Muñoz siger:

Umuligt. På grund af brikkernes fordeling omkring feltet A8 er det indlysende, at det sorte tårn blev slået der i sin udgangsposition, uden at det nåede at flytte.

Han konkluderer derfor, at der har stået en hvid springer på B4, som gik til C2, hvor den blev slået af den sorte dronning, og dermed har vi morderen: maleriets sortklædte kvinde, Beatriz af Burgund.

Round up the usual suspects!

Når man skal dømme, skal skylden være uden skygge af tvivl, beviserne skal være skudsikre, og det er langt fra tilfældet her.

Stillingen, eller opgaven om man vil, har flere løsninger og ikke kun én, så hvem var egentlig morderen?

Morderen KUNNE være den sorte dronning, som Muñoz når frem til, men beviset er ikke fældende.

For det første kan morderen i stedet være bonden, der kom fra C7 til A5 med to slag, der erobrede en hvid springer på A5 og/eller på B6. I det ene af mine eksempler (se senere) tager bonden livet af to hvide riddere og er altså dobbeltmorder!

For det andet kan morderen meget vel have været fx et sort tårn, der har slået en hvid springer på B5.

Det er jo sådan, at når en bonde når 1. eller 8. række, forvandles den til enten dronning, tårn, løber eller springer, og det er forholdsvis let at konstruere et partiforløb, hvor en eller to sorte bønder forvandles til fx tårn eller springer på feltet G1 (se eksempel 2 nedenfor).

Muñoz’ ”Umuligt” er derfor særdeles muligt, hvis en eller flere sorte bønder forvandles til fx tårn.

Man kan altså ikke på grundlag af maleriets skakstilling sige med sikkerhed, hvem der myrdede ridderen. Man kan højst sige: ”Round up the usual suspects!”

Eksempelpartier

Her følger to konstruerede partier, som beviser min påstand, og man kan nemt lave flere.

Det ene viser, hvordan bonden på A5 kan være dobbeltmorder, og det andet viser, hvordan bonden på C6 kan være kommet fra G2 ved at slå sorte officerer, som er kommet via bondeforvandling.

Det sidste eksempel dokumenterer også, at det hvide tårn på B5 sagtens kan have slået et sort tårn (eller en anden sort, forvandlet officer), og at Muñoz tog fejl, da han afviste denne mulighed.

De kunstige partier har jeg konstrueret i en fart, og de kan givetvis være kortere. Glem alt om lighed med normale, ”fornuftige” partiforløb – det lader sig ikke gøre. Hvis du vil gennemspille partierne med et skakprogram på computeren, kan du downloade dem i PGN-format.

Eksempel 1:

1. a4 e6 2. a5 Lc5 3. b4 f6 4. bxc5 g6 5. a6 h6 6. c6 e5 7. Sf3 f5 8. Sxe5 g5
Sc4 h5 10. Sb6 h4 11. Sxa8 g4 12. Sb6 f4 13. c3 f3 14. gxf3 g3 15. hxg3 Se7
gxh4 Sd5 17. f4 Sxf4 18. h5 Tg8 19. h6 Tg5 20. h7 Tb5 21. h8=S Tb3 22. La3
Txa3 23. Sg6 Tb3 24. Ta5 Tb2 25. Tg5 Sd5 26. Se5 Ke7 27. Sec4 cxb6 28. Sa5 bxa5
Tg3 Kd6 30. e4 Se3 31. Ke2 Kc5 32. Kd3 De7 33. De1 Sd1 34. Th2 Kb5 35. Th5+
Ka4 36. Tgg5 Da3 37. Tb5 Tc2 38. Tb6 Tc1 39. Thb5 Db2 40. Kc4 Dc2 *

Eksempel 2:

1. Sf3 f5 2. Se5 f4 3. Sc4 e5 4. Sb6 e4 5. Sxa8 f3 6. gxf3 g5 7. fxe4 g4 8. Sb6
h5 9. Sc4 h4 10. a4 g3 11. b4 g2 12. b5 g1=T 13. La3 Tg6 14. Ld6 Se7 15. Lg3
hxg3 16. b6 cxb6 17. a5 g2 18. a6 g1=T 19. h4 T1g5 20. c3 Td5 21. exd5 Tc6
dxc6 Sd5 23. h5 Txh5 24. Ta4 Lb4 25. e3 La5 26. Sxa5 bxa5 27. Tg4 De7 28. e4
Se3 29. Ke2 Tb5 30. Kd3 Tb2 31. De1 Sd1 32. Thg1 Da3 33. T1g2 Ke7 34. Th2 Kd6
Thh4 Kc5 36. Th3 Kb5 37. Tg5+ Ka4 38. Thh5 Tc2 39. Tb5 Tc1 40. Tb6 Db2
Kc4 Dc2 42. Thb5 Db2 43. Lg2 Dc2 44. Lh3 Db2 45. Lf1 Dc2 *

Afslutning

Jeg synes stadig, at romanen er velskrevet og fængende, og jeg kan også anbefale de to andre af Pérez-Revertes bøger, jeg har læst (Fægtemesteren og Dumas-Klubben), men det er uheldigt, at det helt centrale i romanens plot, nemlig analysen af skakstillingen, er så befængt med fejl.

Det svarer til mangelfuld og/eller fejlbehæftet research i almindelighed. Kort sagt sjusk, og det tjener ikke forfatteren (eller hans konsulent) til ære.

/Eric

6 thoughts on “Skak-sjusk i Det Flamske Maleri

  1. Lene

    Jeg tager hatten af for viden, som gør at man kan dissekere en skakkamp retrograd. Spændende, men jeg læste ikke i detaljer 🙂
    For mig er det serier, der foregår på sygehuse og handler om det speciale, jeg har viden om. Hold nu op som de ikke har lavet research 🙂 Og generelt er jeg imponeret over hvordan sygehusene drives nærmest kun af læger 😉

    Svar
  2. Ellen

    Jeg skal blankt indrømme, at jeg ikke læste ned i detaljen, for jeg ville ikke have forstået det, men jeg synes alligevel, at det var et meget interessant indlæg.
    Jeg tror, at de fleste nok ikke har nogen ide om, hvor meget research der ligger bag enhver roman af enhver art. I dette tilfælde dog nok ikke ligger bag …
    For ja, der vil jo altid være nogle, der har en faglig baggrund og derfor falder over fejl eller ‘ulogiskheder’.
    Det var også interessant på den måde, at du fik mig til at få lyst til at læse noget af Pérez-Reverte, så tak for det 🙂

    Svar
    1. Eric

      Man skal bære over med unøjagtigheder, når forfatteren ikke er videnskabsmand, og det ikke er et videnskabeligt værk. Der er dog en blonde, og her synes jeg, at den er overskredet, fordi hele plottet hviler på skakstillingen og opgavens korrekte løsning.
      Kan man abstrahere fra dette, er bogen ganske godt skruet sammen 🙂

      Svar
  3. Erik Hulegaard

    Generelt noteres to forhold:

    1) Blogejerens analytiske skakglæde/-kompetence – retrograd eller ej

    2) Den ofte undervurderede kompetence, som enhver seriøs forfatter/skribent skal mestre: Skudsikker/fuldstændiggjort research.

    Svar
    1. Eric

      Kvalifikationskravene til en forfatter kan synes strenge, men på den anden side er det han/hende, der selv vælger at gå ud på isen uden redningsvest.
      Jeg ved ikke, om Pérez-Reverte selv er skakkyndig eller har fået (dårlig) hjælp, men jeg er helt sikker på, at en bedre stilling kan konstrueres – én som er listig og svær at løse, men som bevisligt kun levner rum for én morder, når de falske spor er elimineret med stringent logik.

      Svar

Skriv et svar til Eric Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *